Viking Instrument – Vikingetidens musik

Musik har siden vi var hulemænd været en del af vores kultur, og det var naturligvis også tilfældet i vikingetiden. I dag kan vi stadig finde resterne af de musikinstrumenter i vores jord, som vikingerne brugte i deres levetid. Desværre er vi ikke i stand til at grave deres musik op og lytte til, hvordan den lød, og der er heller ikke fundet nogen musikalske notationer fra vikingetiden.

Arkæologerne har fundet en lang række vikingeinstrumenter, og mange af dem ligner stadig de musikinstrumenter, der i dag bruges i visse dele af Østeuropa.

Vikingernes træblæseinstrumenter

Det første musikinstrument, vi skal se på, er hornet, denne type blokfløjte kunne enten være lavet af et horn fra en ko eller et gedehorn. Folk i vikingetiden ville bore huller i et af disse horn ligesom vi ser på en fløjte.

Et horn som dette ville typisk have fire til fem huller i dem, men det var ikke altid noget man selv kunne bestemme, længden på hornet kunne variere meget fra horn til horn. Dette horn på billedet er en kopi af et kohorn fra Västerby i Sverige.

Vi er også ret sikre på, at nogle horn ikke havde nogen huller i dem, og blot blev brugt som blæsehorn, men det er der ingen arkæologiske beviser for, dog har vi afbildninger af det på Bayeux-tapetet, som blev lavet kort efter slaget ved Hastings i 1066.

Vikingfløjte

Der er fundet mange fløjter i Skandinavien fra vikingetiden, disse fløjter blev for det meste udformet af dyreknogler som f.eks. benben fra en ko, et rådyr eller fra store fugle. Disse fløjter havde for det meste tre huller i dem, men der er fundet fløjter med op til syv huller i dem.

Panfløjte fra vikingetiden

Et vikingeinstrument, som du måske ikke har forbundet med vikingetiden, er panfløjten (Også kaldet Panfløjte). En af disse panfløjter blev fundet ved Coppergate-udgravningerne, der blev foretaget fra 1976 – 1981 i York (Jorvik), England. Denne panfløjte fra York anslås at stamme fra det 10. århundrede, hvilket er i slutningen af vikingetiden. Denne panfløjte er lavet af en lille plade af buksbomtræ, og rørene blev skabt ved at bore huller i træet i forskellige dybder.

Den øverste del af hullerne blev affaset en smule for at danne en behagelig hvileplads for musikerens læber. York-panpiben har fem piber, og det er faktisk stadig er muligt at spille AHCDE-lyde på den.

Skalmejen

Dette er en kopi af det musikinstrument, der er kendt som “Skalmejen”, og det blev fundet på den ø, der hedder Falster i Danmark, og det anslås at stamme fra det 11. århundrede. Der er en smule mystik omkring dette instrument, fordi arkæologerne er usikre på, hvordan det blev brugt.

Nogle har spekuleret i, at det var en del af en sækkepibe, men der blev ikke fundet nogen rester af en lædertaske ved udgravningen. Der er dog blevet fundet en, der ligner meget i Sverige, og som havde nogle rester af læder ved siden af. Det er muligt, at dette vikingeinstrument er en slags hornpibe med et mundstykke tilføjet til den.

Kæbeharpe

Dette ret mærkeligt udseende instrument er en kæbeharpe, og det var en del af vikingernes værktøjskasse, når de spillede deres musik. Den har virkelig en helt unik lyd, der på den ene side lyder fremmed, men på den anden side lyder bekendt, som om noget dybt inde i os genkender lyden.

Vikingernes messinginstrumenter

Hvis vi tager et kig på et af messinginstrumenterne fra vikingetiden, synes jeg, at vi skal kigge på lur, da det er et af de mest omtalte instrumenter fra vikingetiden. Dette trompetlignende instrument var lavet af træ, og det kom i forskellige længder.

For eksempel var lur’er fundet i Danmark i 90’erne ved Herning og Holing mellem 78 cm – 79,5 cm lange (30-31 tommer), og den lur, der blev fundet ved Oseberg skibsbegravelse i 1904-1905, var 106,5 cm lang (42 tommer).

Lurerne var lavet af ét stykke træ, som var blevet flækket på langs, det indre udhulet, og derefter blev de to halvdele bundet meget tæt sammen igen med nogle pilebånd.

Vi tror, at det var et musikinstrument i vikingetiden, men det er egentlig uvist, om det var det, det blev nok primært brugt af bønderne til at kalde deres husdyr hjem til deres gård. Vi er dog helt sikre på, at lur blev brugt under krigsførelse for at samle tropperne til et angreb, og den blev sandsynligvis også brugt i hjemmet for at advare de lokale mod indkommende fjender.

Vikingernes strengeinstrumenter

Vikingerne spillede også på strengeinstrumenter, og hvilket instrument er bedre at begynde at kigge på end lyren. Denne lyre er et skandinavisk vikingeinstrument, men det er i bund og grund en harpe, og det er et instrument, som ifølge de nordiske sagaer blev betragtet som et herreinstrument. Hvis du har set serien Vikings, har du sikkert set Einar Selvik fra musikbandet Wardruna spille på dette instrument.

Tagelharpa

Et andet strengeinstrument fra vikingetiden er Tagelharpaen, som i bund og grund betyder hestehårsharpe, fordi strengene er lavet af hestehår. Det er også et af de instrumenter, som Einar har brugt til at komponere sin musik med Wardruna.

Rebec

Vikingerne var kendt for at rejse vidt omkring, og derfor stødte de ofte på andre kulturer med nye og spændende musikinstrumenter, som de aldrig havde set eller hørt om. Det er meget sandsynligt, at vikingerne stødte på strygeinstrumentet rebec på en af deres mange rejser til det byzantinske rige.

De fandt sandsynligvis en rebec ved en af de mange handelsboder i en af de støvede gader i Konstantinopel, eller som vikingerne kaldte det Miklagård (oldnordisk: Miklagarðr), og de byttede sandsynligvis noget af deres pels for det. Dette instrument ligner næsten en violin, men lyden er dog ikke helt den samme.

Vi ved ikke, hvor udbredt dette instrument var i Skandinavien i vikingetiden, og der er indtil videre kun fundet én rebec i Skandinavien fra vikingetiden, og det var ved en udgravning ved den gamle vikingeby Hedeby.

Vikingernes rytmeinstrumenter

Trommen er et af de ældste musikinstrumenter, og det var naturligvis også kendt i Skandinavien, dog er der ikke fundet nogen trommer indtil videre. Der spekuleres i, at de trommer, som vikingerne brugte, var noget, der lignede enten den irske bodhran-tromme eller de skindtrommer, som samerne i det nordlige Skandinavien brugte.

Om vikingerne kun brugte trommer til deres ceremonielle ritualer eller også som en del af deres musik, er noget, vi simpelthen ikke ved, men det ville være ret mærkeligt, hvis de ikke gjorde det.

Andre nordiske musikinstrumenter

Der var sandsynligvis ingen grænser for, hvad der kunne betragtes som et musikinstrument i vikingetiden, og de brugte sandsynligvis alle mulige instrumenter. Lige fra at bruge deres stemme, fløjte, stampe med fødderne eller klappe i hænderne, det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser.

Der er også blevet fundet en lang række klokker og rangler, som sandsynligvis også blev brugt som en del af deres musik. Rassler og klokker havde også den ekstra fordel, at de holdt de onde ånder væk fra børnene, når de lå i deres senge.

Beskrivelser af vikingetidens musik

De fleste af de kilder, vi i dag har til rådighed fra vikingetiden, er skrevet af folk, der ikke brød sig særlig meget om hedningene, og på grund af dette inddrog de ofte deres egne muligheder i deres værker. De kendte sandsynligvis heller ikke den nordiske kultur særlig godt, og det er muligt, at de bare stod og kiggede på, hvordan hedningene opførte sig uden at interagere med dem.

Det ville give lige så meget mening som at stå udenfor og kigge ind i et rum fra et tåget vindue og så påstå at forstå, hvad der foregår. Så tag altid de ikke-heatenske kilder med et gran salt, da de ikke nødvendigvis ønskede at male dem i et gunstigt lys. Mange af dem havde enten en dagsorden og ønskede at være loyale over for kirken, og andre var simpelthen outsidere, der kom til Nordeuropa fra et meget anderledes klima og kultur.

Alcuin af Yorks beskrivelser af vikingetidens musik

Det burde egentlig ikke komme som en stor overraskelse for dig, at de kristne var meget utilfredse med vikingerne, og den hedenske musik var langt fra blandt deres populære sange. I 797 gav Alcuin af York, der var rådgiver for den frankiske kejser Karl den Store, udtryk for sin mening om vikingemusikken i et brev til Speratus, biskoppen af Lindisfarne.

På latin: “Verba Dei legantur in sacerdotali convivio. Ibi decet lectorem audiri, non citharistam; sermones patrum, non carmina gentilium. Quid Hinieldus cum Christo? Angusta est domus: utrosque tenere non poterit. Non vult rex caelestis cum paganis et perditis nomine tenus regibus communionem habere.”

Translated into English: “Lad Guds ord blive hørt, når præsterne spiser sammen. De skal lytte til lektoren, ikke til cithara (lyre); til kirkefædrenes prædikener, ikke til sang i folkemunde. Hvad har Ingeld med Kristus at gøre? Vores hus er ikke bredt nok til at rumme begge dele. Himlens konge vil ikke have noget at gøre med forbandede hedninge, der har titel af konge.”

Saxo Grammaticus’ beskrivelser af vikingetidens musik

I det 12. århundrede beskriver den danske præst og historiker Saxo Grammaticus i sin bog, hvordan en lyrespiller optrådte for kong Erik Ejegod, som var konge af Danmark i det 11. århundrede.

På latin: “Cuius prima specie praesentes veluti maestitia ac stupore complevit. Qui postmodum ad petulantiorem mentis statum vegetioribus lyrae sonis adducti, iocabundis corporum motibus gestiendo dolorem plausu permutare coeperunt.”

Postremo ad rabiem et temeritatem usque modis acrioribus incitati, captum amentia spiritum clamoribus prodiderunt. Ita animorum habitus habitus modorum varietas inflectebat. Igitur qui in atrio melodiae expertes constiterant, regem cum admissis dementire cognoscunt irruptaque aede furentem complexi comprehensum continere nequibant.

“Quippe nimio captu furoris instinctus eorum se valide complexibus eruebat; naturae siquidem eius vires etiam vires etiam rabies cumulabat. Victo itaque colluctantium robore, procursum nactus, convulsis regiae foribus arreptoque ense, quattuor militum continendi eius gratia propius accedentium necem peregit. Ad ultimum pulvinarium mole, quae undique a satellitibus congerebantur, obrutus, magno cum omnium periculo comprehenditur. Ubi vero mente constitit, laesae primum militiae iusta persolvit (Saxo Grammaticus, Gesta Danorum, XII:6).”

Translated into English: “Først opførte han forskellige stykker, så at alle blev fyldt af sorg og følelsesløshed. Og derefter tvang lyreklangen dem til en fræk og livlig sindstilstand, derefter spøgefulde melodier, som gjorde dem ivrige efter at bevæge deres kroppe, og de begyndte at bytte angst for bifald.”

“Til sidst gjorde det dem rasende til vanvid og overilethed, så de blev grebet af vanvid og i fuldkommen raseri udstødte store skrig. Således blev deres sindstilstand ændret på forskellig vis. Derfor, da musikken i salen sluttede, så de, at kongen var drevet til vanvid og raseri, så at de ikke kunne holde ham tilbage.”

“Således blev de grebet af overdreven vanvid og magtfuldt omstyrtet af raseri; efter deres natur tog mændenes vanvid til; efter deres natur øgedes de. Og så overvældet af kampens styrke brød han deres greb og sprang fremad, rev døren op og greb et sværd og dræbte fire af sine krigere, og ingen kunne komme nær nok til at holde ham tilbage.”

“Til sidst tog hans hoffolk puder og nærmede sig fra alle sider og kastede dem over ham, indtil de alle med stor risiko var i stand til at gribe ham. Da han kom til sig selv igen, betalte han det retfærdige weregild for krigernes skader.”

Arabiske beskrivelser af musik fra vikingetiden

I 950 rejste den arabiske rejsende og købmand Ibrahim Ibn Ahmad Al-Tartushi til den danske handelsby Hedeby (oldnordisk: Heiðabýr)(tysk: Haithabu), og her observerede han enten en af deres sange eller ritualer.

“Aldrig før har jeg hørt grimmere sange end dem fra vikingerne i Slesvig (i Danmark). Den knurrende lyd, der kommer fra deres struber, minder mig om hunde, der hyler, bare mere utæmmede.”

I slutningen af det 10. århundrede skrev den arabiske ambassadør Ibn Fadlan om vikingernes sang ved et vikingegravningsritual i sin bog Risala. Ibn Fadlad rejste ikke til Skandinavien, men han rejste til Volga, som ligger i det nuværende Rusland, og det var her, han mødte Rus’ folket. Rus’ folket også omtalt som Viking Rus er folk fra Skandinavien, der ofte rejste rundt i de østlige dele af Europa for at plyndre og handle.

“De brænder ham på denne måde: de lader ham de første ti dage ligge i en grav. Hans ejendele deler de i tre dele: en del til hans døtre og koner, en anden til klæder, der skal klæde liget; en anden del dækker udgifterne til den berusende drik, som de indtager i løbet af de ti dage, hvor de forener sig seksuelt med kvinder og spiller på musikinstrumenter (§ 87).”

“Herefter laver gruppen af mænd, der har levet sammen med slavepigen, af deres hænder en slags brolagt vej, hvorved pigen, idet hun lægger sine fødder på deres håndflader, stiger op på skibet. Mændene kom med skjolde og pinde. Man gav hende et bæger med berusende drik; hun sang ved at tage det og drak. Tolken fortalte mig, at hun på denne måde tog afsked med alle sine pigekammerater. Så fik hun et andet bæger; hun tog det og sang længe, mens den gamle kvinde tilskyndede hende til at drikke op og gå ind i pavillonen, hvor hendes herre lå (§ 90).”

Den ældste danske sang

Som jeg sagde tidligere, har vi desværre ingen musikalske noter fra vikingetiden, men jeg har mit håb om, at det en dag vil ændre sig. De ældste nordiske musiknotationer med sangtekster, der har overlevet gennem tiden fra Skandinavien, blev fundet på den allersidste side i den skånske lovbog (Codex Runicus) fra det 14. århundrede.

Denne bog indeholder alle de love, der blev brugt i de østlige dele af Danmark, som på den tid var Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Den indeholder også nogle af de kirkelige love og nogle oplysninger om de tidlige konger i Danmark.

Men det er denne sang, som bogen er mest berømt for, og det er den med rette. Den sang, der blev fundet i denne bog, er ikke bare meget gammel den kunne være meget meget ældre end fra det 14. århundrede. Ikke alene passer tonerne fra denne sang bemærkelsesværdigt godt til den bevarede panfløjte, der blev fundet i York. De musikalske notationer blev også skrevet med runer, hvilket er meget usædvanligt, fordi alt, der blev skrevet med blæk omkring 1150 e.Kr., blev skrevet ved hjælp af det romerske alfabet.

Teksten til denne sang lyder som følger: “Drømde mik en drøm i nat um silki ok ærlik pæl”

Vi ved med sikkerhed, at den første del af teksten “Drømde mik en drøm i nat” betyder “Jeg drømte mig en drøm i nat”, men der hersker tvivl om, hvad den sidste del af teksten egentlig betyder. Der florerer et par forskellige fortolkninger rundt på internettet, hvad den sidste del af sangen kan betyde, her er tre af dem.

Interpretation et: “Drømte mig en drøm i nat om lighed og retfærdig dom”

English: “Drømte mig en drøm i nat om lighed og retfærdig dom”

Tolkning to: “Jeg drømte en drøm i nat, at jeg var klædt i silke og fornemt stof”

English: “Jeg drømte en drøm i nat, at jeg var klædt i silke og fornemt stof”

English: “Jeg drømte en drøm i nat om lighed og retfærdig dom: “Jeg drømte en drøm i nat, at jeg var klædt i silke og fornemt stof”

Interpretation tre: “Jeg drømte en drøm i nat, at jeg var klædt i silke og fornemt stof: “Jeg drømte en drøm i nat, at jeg var klædt i silke og i en fin pels”

English: “Jeg drømte en drøm i nat, at jeg var klædt i silke og i en fin pels”

English: “I dreamed a dream last night that I was dressed in silke and fine fur”

Moderne vikingemusik

Der findes i dag en del musikgrupper, der har specialiseret sig i musik fra enten vikingetiden eller den tidlige middelalder. Hvis du er interesseret i denne slags musik, vil jeg anbefale dig at kigge på enten, Wardruna eller Forndom, og hvis du er til heavy metal, bør du tjekke Amon Amarth ud. Men listen over vikingemusik er ret lang, og jeg vil vædde på, at der stadig er nogle bands inden for denne musikgenre, som du aldrig har hørt om før.