Jerusalem har endnu ikke en trappe til himlen. Men efterhånden som dens bygninger når højere og højere op i himlen, er der en løbende debat om, hvordan man bedst kan rumme en voksende befolkning: ved at bygge opad eller udad.
I denne uge kom endnu en fase i planlæggernes on-off forsøg på at bygge ud i Jerusalems stort set uberørte vestlige bakker i fokus, da folk stod i kø for at komme til orde på et særligt møde i Knesset-udvalget om emnet, og der blev gjort forberedelser til en demonstration torsdag uden for det nationale planlægningsudvalg (fra kl. 15.30 på Beit Hadfus Street 12, Jerusalem), som skal drøfte en appel mod distriktsplanlæggernes beslutning fra juli sidste år om at bygge udad i grønne områder.
Det drejer sig ved denne lejlighed om Reches Lavan (White Ridge) – opkaldt efter sin lyse, kridhvide klippe – et pastoralområde med gamle landbrugsterrasser og kilder nær Jerusalems zoologiske have og de sydvestlige kvarterer Kiryat Hayovel, Givat Masua og Ein Kerem samt Moshav Ora lige uden for byen.
Hjem for middelhavsvegetation og store pattedyr som bjerggazeller og hyæner, og hele området med sine naturlige kilder og kildevældede bassiner fungerer som en grøn baghave for Jerusalems indbyggere.
Som Yael Eliashar fra distriktskontoret i Jerusalem for Society for the Protection of Nature in Israel fortalte Knessets udvalg for indre anliggender og miljø tirsdag, er bassinerne for jerusalemitterne, hvad Middelhavet er for Israels kystbeboere.
Masterstuderende Maya Star, der er aktivist i den almennyttige organisation Saving the Jerusalem Hills, fortalte udvalget: “Da jeg var ung, troede jeg, at jeg ville forlade Israel og bo et andet sted. Nu hvor jeg ved det, er dette landskab med den rene luft og de rene pools det, der får mig og mine venner til at elske dette land. Disse kilder er en del af de unge Jerusalems unges kultur. At nyde landskabet er en grundlæggende rettighed.”
Hanan, 18 år, en medaktivist, tilføjede: “Det er min grund til at bo i Jerusalem.”
Det er ikke desto mindre har distriktsplanlæggere givet grønt lys til opførelse af 5.250 boligenheder i bygninger på fem til 12 etager sammen med 300 hotelværelser og kommercielle lokaler på højderyggen. Planlæggerne er også allerede i gang med at bygge en firesporet motorvej, der skal gennemskære området og udgøre en del af en vestlig ringvej.
Et déjà vu
Igennem 1990’erne var det jødiske Vestjerusalem præget af relativt lavt bygget boligbyggeri med enkelte højhuse her og der.
Da Ehud Olmert, der senere blev premierminister, erstattede den mangeårige Teddy Kollek som borgmester i 1993, kiggede han primært opad og mod vest.
Det mest berygtede vidnesbyrd om hans forsøg på at bygge tårne i byen er Holyland-projektet, som han og ni andre blev dømt for bestikkelse, og for hvilket han sad 16 måneder i fængsel.
Men han rettede også blikket vestpå. Det er politisk problematisk at udvide til det hovedsageligt palæstinensiske område nord, øst eller syd for Jerusalem. (Han var borgmester i 1997, da den nyvalgte Benjamin Netanyahus regering godkendte opførelsen af det sydlige kvarter Har Homa.)
I 1996 bestilte kommunen og Israel Lands Authority den israelsk-canadiske arkitekt Moshe Safdie til at skabe en masterplan for 20.000 boliger, der skulle strække sig fra Ramot i nord gennem Mevasseret Zion og sydpå til Rephaim-dalen og inddrage en del af Reches Lavan. Denne plan blev afvist af den nationale planlægningskomité i 2007 efter et enormt offentligt ramaskrig og en kampagne.
I 2014 forsøgte Israel Lands Authority igen, denne gang for at bygge en ny by kaldet Bat Harim tæt ved Tzur Hadassah, 12 kilometer sydvest for Jerusalem, og et andet samfund på Harat-bjerget. Olmerts efterfølger som borgmester, Nir Barkat, nu Likud-medlem af Knesset, var imod at bygge ind i naturområder, og et år senere blev disse planer også aflyst.
Denne gang kommer skubbet til øget byggeri i byen fra regeringen, eller mere præcist fra Komitéen for foretrukne boligområder, kendt under sine hebraiske initialer som Vatmal, der blev oprettet i 2014 for at fremskynde planlægningen og skære ned på bureaukratiet.
Israels befolkning vil blive fordoblet i løbet af 30 år i en prik af et land, der kun er lidt større end New Jersey i USA eller Wales i Storbritannien, og som allerede har en af de højeste befolkningstætheder i Vesten og hurtigt udtømmende åbne områder.
På en top-down måde har Vatmal godkendt opførelsen af 1,5 millioner boliger i hele landet inden 2040, 297.000 af dem i Jerusalem-distriktet.
I praksis er forventningen, at der faktisk vil blive bygget 142.000 boliger inden for Jerusalem inden 2040, ifølge Knessets forskningsenhed, hvoraf 86 % af disse vil komme på nettet via byfornyelse, en eufemisme for at rive gamle, usle bygninger i den indre by ned og opføre nye, der er meget højere.
SPNI’s distriktskontor i Jerusalem har undersøgt 4.000 planer og fastslået, at dette mål kan nås uden at grave det lokale landskab op.
I henhold til rapporten Jerusalem Residential Reserves, som den offentliggjorde i begyndelsen af sidste år, er der plads i byen til næsten 125.000 potentielle boligenheder, hvoraf næsten 80.000 er relativt lette at realisere. I dokumentet anbefales det at implementere en kurv af supplerende politiske værktøjer, såsom omlægning af gamle planer, der aldrig blev gennemført, og gennemgang af bygninger, der blev påbegyndt, men som af en eller anden grund aldrig er blevet færdiggjort og står tomme.
“Åbningsskuddet”
“Reches Lavan er åbningsskuddet til ødelæggelsen af Jerusalems bakker”, sagde SPNI’s Liron Din til Knesset-udvalget og tilføjede, at man overvejer at bygge yderligere 1.500 enheder på højderyggen for at retfærdiggøre opførelsen af en letbaneforbindelse, der kan true yderligere tre områdeforårer.
SPNI ønsker, at hele området omkring kilderne skal erklæres for naturreservat.
Men livet er ikke så enkelt. At erstatte slumkvarterer i indre byområder med nybyggeri giver begrænset profit – og da regeringen hidtil ikke har været villig til at give bygherrerne økonomiske incitamenter (i form af tilskud, subsidier eller skattelettelser), tilbyder den i stedet det, den kalder “supplerende jord”, som sådanne bygherrer kan tjene flere penge på.
Den kompenserende jordidé, der tilbydes i hele landet, er en del af en aftale, der er indgået mellem Jerusalems kommune, der i øjeblikket er under borgmester Moshe Lion, finans- og boligministerierne og den israelske jordmyndighed. Sådanne aftaler gør det muligt for staten at sælge til en eller flere bygherrer jord, som den ejer inden for en bestemt kommunes grænser, til en eller flere bygherrer. Bygherrerne køber jorden i bevidsthed om, at kommunen har forpligtet sig til at bygge et bestemt antal lejligheder.
Aftalen, der normalt omfatter flere højhuse, er attraktiv for byggeselskaberne på grund af den fortjeneste, der kan opnås ved salg af så mange enheder. Det er en fordel for kommunen, fordi regeringen overfører en del af indtægterne fra salget af grunden til den for at gøre det muligt at skabe ny infrastruktur. Det præsenteres som en win-win-situation.
Omkring halvdelen af grundene på Reches Lavan er blevet øremærket til kompensationsjord, nogle af dem for at tilskynde bygherrer til at gennemføre fornyelse i de notorisk nedslidte Nurit- og Stern-gader i Ir Ganim nær Kiryat Hayovel, fik Knesset-udvalget at vide. Den anden halvdel, forklarede Amnon (Ami) Arbel, vicedirektør for byens planlægningsafdeling, vil give boliger, som der ikke er plads til i byen.
Arbel hævdede, at alle alternativer var blevet undersøgt, og bemærkede, at der er gjort en indsats for at bevare grønne områder for byens indbyggere, såsom den 1.500 hektar store Jerusalem Metropolitan Park, der omslutter hovedstaden mod nord, vest og syd. I mangel af økonomiske incitamenter var “supplerende jord” i Reches Lavan den eneste mulighed, og den var “værdig.”
Arbel fik opbakning fra MK Yitzhak Pindrus (United Torah Judaism), en tidligere viceborgmester i Jerusalem, som forklarede, at byggeriet i byen var begrænset af antallet af bygninger med bevaringsordrer. Selv om det var fint at tale om kilder, fik manglen på tilstrækkeligt byggeri og boliger til overkommelige priser de unge til at flygte fra hovedstaden og fremprovokerede konflikter mellem de forskellige samfund (sekulære eller traditionelle og ultraortodokse) ved at tvinge det ene (uvægerligt haredim) til at flytte ind i kvarterer domineret af mindre religiøse befolkningsgrupper. “Du har brug for en beslutning om, hvad du opgiver og hvor meget,” sagde han.
Ori Dvir, der repræsenterede finansministeriet, fortalte udvalget, at embedsmænd var ved at undersøge økonomiske alternativer til supplerende jord til at medtage i lovforslaget om økonomiske ordninger, der ledsager statsbudgettet, men han uddybede det ikke.
Med miljøorganisationer og beboere, der endnu en gang svinger i gear for at beskytte bakkerne, har omkring 6.000 israelere gjort indsigelse mod planen, og omkring 15.000 har underskrevet en underskriftsindsamling for at få den afskaffet.
I tirsdags fremlagde de deres sag for Knesset-udvalget, hvis formand Micky Haimovich til sidst lovede at undersøge alternativer til jordkompensation.
Den ene efter den anden advarede talerne på Zoom om de alvorlige konsekvenser af det, de kaldte planlæggernes “salamitaktik”, der går ud på at starte med at bygge på Reches Lavan, før man går videre med at bygge på andre bakker – Mount Harat, Mitzpe Naftoah i Ramot, skråningerne af Moshav Ora og en udløber nær Hadassah Hospital, Ein Kerem, en højderyg ad gangen.
Disse omfattede påvirkning af flora og fauna, der allerede er under bymæssigt pres; ødelæggelse af terrasser, vagttårne og andre rester fra ringen af gamle landbrugssamfund, der engang opretholdt Jerusalem; sandsynligheden for, at byggeriet vil udtørre kilderne og påvirke grundvandet; og afskæring af vitale økologiske korridorer i Refaim-dalen, der gør det muligt for dyrelivet at passere sikkert gennem byområderne og forbinde sig med hinanden.
Andre talte om forventningen om, at en planlagt ny firesporet motorvej, hvoraf en del ligger på en eksisterende blæsende landevej, uundgåeligt vil indbyde til yderligere byggeri langs den; ødelæggelsen af 11.000 træer, der er nødvendige nu, mere end nogensinde før, for at hjælpe med at modvirke klimaforandringer; betydningen af skove, ikke kun for at reducere luft- og støjforurening, men også for at pleje fysisk og psykisk velvære, især blandt fattigere befolkningsgrupper, der bor i lejeboligerne tæt på Reches Lavan; den israelske jordmyndigheds afvisning af at sælge potentiel kompensationsjord i byen; bekymringen for, at et spritnyt kvarter i Reches Lavan vil tiltrække bedre stillede befolkningsgrupper og svække byens kerne; og påstanden om, at udbuddet af boliger i Jerusalem allerede nu overstiger efterspørgslen, og at mange bygherrer ikke kan sælge.
Idet han bemærkede, at han “aldrig havde hørt om at ødelægge et kvarter for at bygge en skov”, sagde Yaniv Goldstein fra Givat Masua: “Hvis valget står mellem at bygge i skovene eller ved Vestmuren, ville jeg forstå det, men vi er ikke nået dertil endnu. At fælde 11.000 træer, fordi regeringen ikke ønsker at stikke hånden i lommen, er forkvaklet. Hvor man planlægger 30 etager i byen, så planlæg 32 i stedet.”
Langtidsaktivist og forsker Ron Havilio, der har hjulpet med at få landsbyen Ein Kerem og dens kulturlandskab optaget på UNESCO’s liste over foreløbige verdensarvssteder – et første skridt på vejen mod at blive nomineret og erklæret et fuldgyldigt kulturarvssted – fortalte udvalget: “Der er tre områder, der skal bevares. Det gamle bybækken , de dele af byen, der er bygget før 1948, og Jerusalems bakker fra Lifta (som også er på den foreløbige UNESCO-liste) gennem Ein Kerem til Refaim-strømmen. Alt det andet, der stort set er bygget i lav kvalitet og med lav tæthed, er der, hvor byfornyelsen bør gennemføres.”
