Som sommervarmen tager til, giver vinterhaiku os en chance for at tænke på de kolde dage og alle vinterens glæder. Varm te. Varm chokolade. Tæpper. Denne samling af haiku omfatter Basho, Buson, Issa og et par andre. Den er langt fra udtømmende.
Haiku er en digtstil, der kræver et klart sprog og en årstidsangivelse. Den følger en 5-7-5 stavelsesregel, hvor de 3 linjer sjældent rimer på hinanden. De fleste haiku søger at antyde et øjeblik i tiden sammen med en følelse. Det er fristende at læse for meget ind i et haiku. Basho advarer os om at “foretrække grøntsagsbouillon frem for andesuppe”. Det vil sige, at vi skal foretrække den bogstavelige, enkle betydning frem for at søge noget kompliceret.
Gennem deres haiku får man en fornemmelse af hver enkelt forfatters personlighed. Bashos værker har en melankolsk følelse, der minder om det senere begreb wabi-sabi. Buson virker observerende og mere jævnbyrdig, mens Issa får en til at grine.
Haiku fokuserer på mange forskellige emner. Jisei er f.eks. digte, der er skrevet, før en person dør. Haiku’s lille størrelse modsiger den blanding af billeder og følelser, som dets få ord antyder. Det er fristende at læse over haiku, men det virker bedre at standse op ved hvert enkelt digt og nyde det. Forestil dig det billede, som ordene tegner, og hvad de antyder. Lad os se på dette digt af Buson som et eksempel:
Tethered horse;
Snow
In both stirrups.
I see a cold, wet snow. Hesten har ventet på sin herre i et godt stykke tid. Hvad laver hendes herre? Jeg forestiller mig hesten uden for en ryokan, en kro. Hendes herre nyder en hotpot sammen med de lokale bønder, der klør på efter nyheder fra uden for deres sneklædte landsby. Jeg fornemmer både ensomhed og kammeratskab i dette flygtige øjeblik. Hvad ser du i digtet med 6 ord?
Når du læser disse digte, så tag et øjeblik til at lægge mærke til, hvilke billeder du ser og hvilke følelser du har.
Vinterhaiku skrevet af Basho
Kom, lad os gå
Sne-betragtning
Så længe vi er begravet.
Vågn op om natten-
Lydet af vandkrukken
Den knækker i kulden.
Vintersolen-
På hestens ryg
Min frosne skygge.
Første vinterregn-
Selv aben
Som om den vil have en regnjakke.
Vinterregn-
Feltets stubbe
Er blevet sorte.
Den første sne
Faldt
på den halvfærdige bro.
På kohytten
En hård vinterregn;
Hanen kradser.
Vinterstormen
Har skjult bambuslunden
Og er stilnet af.
Vinterens ensomhed-
I en verden af én farve
Lyd af vind.
Vågn op om natten,
Lampen lav,
Olien fryser.
Når vinterkrysantemummene går,
Der er ikke andet at skrive om
Men om radiser.
Den hunkat-
Gået tyndt
Fra kærlighed og byg.
Vinterhave,
Månen tyndet ud til en tråd,
Insekter synger.
Vintervind-
Passerer en mand
Med et opsvulmet ansigt.
Vinterporrerne
Er blevet vasket hvide –
Hvor koldt det er!
Alt dette fjolleri
Om måner og blomster
Prikket af kuldens nål.
Som stadig lever
Og er frosset i en klump-
Søsneglene.
Vinterhaiku skrevet af Buson
Slag af en økse,
Duft af fyrretræ,
Vinterskoven.
Lyd af en sav;
Arme mennesker,
Vintermidnat.
På vej hjem,
Hesten snubler
I vintervinden.
Stravsandal halvt sunket
I en gammel dam
I den snedækkede sne.
Dække mit hoved
Og mine fødder?
Vinterdynen.
Tætbundet hest;
Sne
I begge stigbøjler.
Blomster ofret til Buddha
Kom flyder
ned ad en vinterflod.
Milevis af frost –
På søen
Månen er min egen.
Vinterhaiku skrevet af Issa
Sneen smelter
Og landsbyen er oversvømmet
Med børn.
Januar –
I andre provinser
Plommer blomstrer.
Sløvede halvdelen af dagen;
Ingen
straffede mig!
Fra næsespidsen
af Buddha på heden
Hænger istapper.
At skrive lort om ny sne
For de rige
Er ikke kunst.
Her,
jeg er her-
Den sne, der falder
Flere forfattere
Indespærret inden døre
En præst varmer sig
Brænder en Buddha-statue.
– Natsume Soseki
Vinterbrønd:
En spandfuL
af stjernelys.
– Horiuchi Toshimi
Ved vintersolhverv
Den sol gennemtrænger firmamentet
af bjergprovinsen.
– Iida Dakotsu
Se floden flyde
I en lang ubrudt linje
På et snefelt.
– Boncho
Glimtende flager:
Vinden bryder
Det frosne månelys.
– Horiuchi Toshimi