Udskriv denne side
Hvad er fonik, og hvorfor er det vigtigt?
Læsning er en kompleks opgave, især for begyndende læsere. Disse læsere skal håndtere mange kognitive processer, der finder sted samtidig (f.eks. genkende ord, konstruere ords og sætningers betydning, tage nye oplysninger til sig og relatere dem til deres baggrundsviden). Målet med fonisk undervisning er at give børn de færdigheder, de har brug for, for at kunne genkende ord automatisk. Phonics-undervisningen hjælper i første omgang børnene med at lære det alfabetiske princip, som er forståelsen af sammenhængen mellem skrevne bogstaver og talte lyde. Systematisk, eksplicit instruktion i fonik har vist sig at være den bedste måde at sikre, at børn i grundskolen bliver flydende læsere, hvilket forbedrer ordgenkendelsen og stavefærdighederne samt læseforståelsen. I dette afsnit vil vi henvise til elevernes udvikling af deres viden om bogstaver, lyde og ord som “ordkendskab”.”
Hvordan vurderer jeg ordkendskab? Hvordan overvåger jeg elevernes fremskridt?
I begyndelsen, midten og slutningen af året måler du elevernes ordkendskab ved hjælp af forskellige opgaver i Phonological Awareness Literacy Screening (PALS). Alfabetkendskab, kendskab til bogstavlyde, ordgenkendelse i isolation og kontekst og stavning er alle PALS-opgaver, der giver oplysninger om elevernes udvikling af ordkendskab. Derudover kan du analysere de fejl, som dine elever laver, mens de læser ordlister og passager. Da dine elever befæster deres viden om fonik (og fonologisk bevidsthed) gennem deres arbejde med ord i tekster, medtager vi opgaven Begrebet ord i denne vejledning.
Det er også vigtigt at overvåge elevernes fremskridt ved at vurdere deres ordkendskab regelmæssigt, men uformelt. Sådanne vurderinger er især afgørende for læsere, der har problemer med at læse. Disse uformelle vurderinger hjælper dig med at afgøre, om eleverne gør fremskridt med hensyn til deres ordkendskab, og om du skal ændre din undervisning. Ved at foretage flere målinger over tid får du et mere fuldstændigt billede af dine elevers udvikling af ordkendskab.
I dette afsnit af Phonics and Word Study Guide lærer du, hvordan du skal fortolke ordkendskabsopgaver på PALS og bruge lignende opgaver i løbet af året til at vejlede din undervisning. Vurderingerne i denne lektion omfatter:
- Alfabetkendskab
- Kendskab til bogstavlyde
- Begreb om ord
- Ordgenkendelse i isolation og kontekst
- Stavning
BEVURDERING
Alfabetkendskab er en vigtig forudsigelse af fremtidig læsesucces. Ved at vurdere alfabetkendskab får du mulighed for at tilpasse undervisningen til elevernes behov. Når du administrerer denne opgave, bør du lægge mærke til automatikken i dine elevers svar. Der er en betydelig forskel mellem den elev, der automatisk kan 12 bogstavnavne, og den elev, der først kan 12 bogstavnavne efter at have fået tid til at tænke og bearbejde dem. Proceduren for denne opgave er beskrevet på PALS-webstedet.
Klik her for at gå til PALS-webstedet
Du bør med jævne mellemrum vurdere dine elevers kendskab til alfabetet ved hjælp af den samme procedure som den, der er beskrevet i PALS. Regelmæssig vurdering af alfabetkendskabet er især afgørende for elever, der har svært ved at lære bogstaver. Klik her for at se et alternativt elevark til alfabetkendskab, som du kan bruge.
Bogstav-lydkendskab
Fonik er ganske enkelt forbindelsen mellem bogstaver og lyde. PALS giver dig en vurdering af kendskabet til bogstavlyde, som giver dig mulighed for at tilpasse undervisningen til at opfylde dine elevers behov for bogstavlyde. Eleverne skal have en fast forståelse af bogstaver og de tilhørende lyde, så du bør lægge mærke til automatikken i deres svar. Ligesom med bogstavgenkendelse er der en betydelig forskel mellem den elev, der kender 20 bogstavlyde automatisk, og den elev, der kun kender 20 bogstavlyde efter at have fået tid til at tænke og bearbejde dem. Proceduren for denne opgave er beskrevet på PALS-webstedet.
Klik her for at gå til PALS-webstedet
Du bør med jævne mellemrum vurdere dine elevers kendskab til bogstavlyde ved hjælp af den samme procedure, som er beskrevet i PALS. Det er især vigtigt at vurdere kendskabet til bogstavlyde regelmæssigt for elever, der har svært ved at lære bogstavlyde. Klik her for at se et alternativt skema til eleverne, som du kan bruge.
Ordbegreb
Mens dine elever udvikler deres fonologiske bevidsthed og deres viden om bogstaver og de tilhørende lyde, udvikler de samtidig deres ordbegreb. Et barns begreb om ord er evnen til at matche talte ord med skrevne ord, mens det læser sammenhængende tekst. Proceduren for denne opgave er beskrevet på PALS-webstedet.
Klik her for at gå til PALS-webstedet
Når du arbejder med dine elever, skal du tage nogle anekdotiske noter om deres præstationer. Pegede eleven f.eks. på de enkelte bogstaver, mens han/hun fulgte den udenadlærte tekst, mens han/hun sagde hvert ord, eller pegede eleven på ordene, mens de blev sagt? Forvirrede ord med to eller flere stavelser barnet? En adfærd, der viser et solidt begreb om ord (sammen med nøjagtig sporing), er nøjagtig identifikation af ord inden for en linje. I PALS-proceduren skal du gå tilbage til de enkelte sætninger, så eleven kan identificere specifikke ord. Hvis barnet skal genlæse sætningen for at kunne identificere ordet præcist, har det et ordbegreb under udvikling (også kendt som et rudimentært ordbegreb). Denne elev har ikke et solidt ordbegreb og kan stadig have gavn af undervisning i ordbegrebsundervisning. Klik her for at se nogle spørgsmål, der kan hjælpe dig med at vejlede dine observationer.
Ordgenkendelse i isolation og kontekst
PALS vurderer et barns ordgenkendelse i isolation og i kontekst. Disse opgaver hjælper dig med at identificere dine elevers læseundervisningsniveauer. Ved at analysere elevernes fejl på ordlisterne og passage-læsningen får du nyttige oplysninger om dine elevers ordkendskab, især om deres tilgang til at finde ud af ukendte ord. Dette kan hjælpe dig med at bestemme de nødvendige afkodningsstrategier, som du skal lægge vægt på i undervisningen. Hvis et barn f.eks. kun bruger begyndelseslyde (f.eks. læser ænder for hund), bør du lægge vægt på at se på mellem- og slutlydene. Analyser af denne type bør kun foretages på tekster på undervisningsniveau (ved hjælp af PALS-benchmarks, tekster, som eleven er i stand til at læse med 90 % til 97 % nøjagtighed med acceptabel hastighed eller ordlister, der læses med mindst 75 % nøjagtighed med passende hastighed).
Fejl ved passage-læsning (ordgenkendelse i kontekst) kan analyseres ved at undersøge elevernes betydningsmæssige, strukturelle og visuelle signaler. Når en elev konfronteres med ukendte ord, vil han/hun bruge alle de ressourcer, der er til rådighed, hvilket kan omfatte alt fra billeder til baggrundsviden til grammatik. Det endelige mål er, at dine elever skal afkode ukendte ord udelukkende ved hjælp af betydning og syntaks som bekræftelse.
- Betydningshenvisninger indikerer, at eleverne bruger konteksten til at hjælpe dem med at finde ud af det ukendte ord. Spørgsmål, der kan vejlede din analyse af betydningscues, omfatter:
- Har eleven bevaret tekstens betydning?
- Har eleven brugt historiens baggrund?
- Har eleven brugt oplysninger fra billederne?
- Strukturelle cues indikerer, at eleverne bruger sætningens struktur (syntaks eller grammatik) til at regne det ukendte ord ud. Vejledende spørgsmål til strukturelle signaler omfatter:
- Har eleven brugt viden om syntaks eller grammatik?
- Har eleven fået sætningen til at lyde rigtigt?
- Visuelle signaler indikerer, at eleven bruger viden om grafemer/fonemer til at afkode det ukendte ord. Vejledende spørgsmål til visuelle signaler omfatter:
- Har eleven brugt den samme begyndelseslyd?
- Har eleven brugt den samme slutlyd?
- Har eleven brugt lignende bogstavkombinationer?
- Har eleven udeladt endelsen af ordet (f.eks, “s” i blokke eller “ed” i gik)?
Med hvert af disse vejledende spørgsmål, der omhandler betydning, struktur og visuelle signaler, bør du spørge dig selv, om eleverne selvkorrigerede deres fejl eller ej. Analysen af selvkorrektion bør også ledsages af en vurdering af, om betydningen af passagen og/eller sætningen blev kompromitteret eller ej. Et barn kan f.eks. læse sætningen “Hunden løb ned ad vejen.” som “Anden løb ned ad vejen.” At læse ænder for hund indikerer, at eleven brugte det visuelle stikord for den begyndende lyd; men meningen med passagen blev dog kompromitteret. At læse gade for vej viser, at eleven brugte betydningscueet. Derfor blev passageens betydning ikke kompromitteret. Selv om betydningen er bevaret, er eleven ikke opmærksom på de visuelle signaler. Vi skal huske, at i disse situationer skal den begyndende læser holdes ansvarlig for afkodningen af ordene. Som tidligere nævnt er korrekt afkodning det endelige mål.
Klik her for at se et skema med vejledende spørgsmål.
Stavning
PALS indeholder en stavevurdering, så du kan følge udviklingen i løbet af året. Når du analyserer elevernes fejl, bør du se på alle ordene og ikke kun på scorerne. Derudover bør du se på målfunktioner i hvert enkelt ord, hvor det er relevant, og ikke kun på målordene for hver funktion. F.eks. kan målfunktionen for ordet rip være begyndelseslyde, og eleven har stavet det RP. Dette svar ville give eleven et point for egenskaben begynderlyd, men der bør også ses på svaret med hensyn til den manglende medial vokal og den nøjagtige gengivelse af slutlyden. Ved at se på alle elevernes svar kan du bemærke mønstre i deres stavning og hjælpe dig med at vejlede din undervisning.
Klik her for at se et skema med vejledende spørgsmål.
Du bør med jævne mellemrum vurdere dine elevers stavefærdigheder ved at bruge den samme procedure som beskrevet i PALS. Ugentlige stavekontroller giver dig et uformelt indblik i dine elevers udvikling af deres ordkendskab. Du kan bruge de samme vejledende spørgsmål fra PALS-vurderingen til at vejlede din analyse.