Foto: Matthew Bushey
Willy Porter fortsætter på en musikalsk og personlig odyssé, der strækker sig over to årtier, 11 album og flere kontinenter. Hans rejse er blevet defineret af en nysgerrig kærlighed til menneskeheden og det sprog, der beskriver det, som vi alle anser for sandt. Porters sange væver et universelt perspektiv om spørgsmålene, kampene og triumferne i den menneskelige eksistens. Hans liveshows er guitardrevne grus, sjæl, stilhed og muskler – til tider elektrificerende, dynamiske og unikke i den måde, hvorpå Porters stemme blandes og smelter sammen med hans båndarbejde.
Porter, der stort set er autodidakt musiker, begyndte at forkæle publikum med sit guitarspil og sin ironiske historiefortælling i slutningen af 80’erne, mens han boede i Madison, Wisconsin. I 1990 udgav han sit første uafhængige album i fuld længde, The Trees Have Soul, og siden da har turnélivet været konstant. Porter har bogstaveligt talt rejst millioner af kilometer i USA, Canada, Storbritannien og Europa, både solo og med forskellige inkarnationer af Willy Porter Band og som support for kunstnere som Tori Amos, Paul Simon, Jethro Tull, Sting og Jeff Beck.
Porter fik sit gennembrudsalbum, Dog Eared Dream, i 1994, og sangen “Angry Words” blev hurtigt en fast bestanddel i det spirende AAA-radioformat. Dette førte til en major label deal med BMG/Private Music i 1995. Desværre blev Private opløst af BMG, netop som Porter forberedte sig på at udgive sin opfølger. Med kontraktfrihed i 1998 underskrev Porter hurtigt en kontrakt med det San Francisco-baserede label Six Degrees. Her udgav han tre album begyndende med studieperlen Falling Forward (1999), der blev produceret af den flerdobbelte Grammy-vinder Neil Dorfsman (Dire Straits, Sting). Derefter fulgte det eponyme Willy Porter-album (2001) med fantastiske gæsteoptrædener af Ian Anderson fra Jethro Tull og Tony Levin. Hans soloplade High Wire Live (2003), der er en favorit blandt fansene, blev co-produceret med Grammy-vinderen Ben Wisch (Marc Cohn, Shawn Colvin).
I 2005 forlod Porter Six Degrees og lancerede sit eget pladeselskab, Weasel Records. Sammen med den mangeårige keyboardist/samarbejdspartner Dave Adler producerede Porter det atmosfæriske album Available Light i 2006. Hans arbejde med Guild & Fender-guitarer i løbet af de næste mange år ville resultere i fremstillingen af den akustiske guitar “Willy Porter Signature”. Porter tog sig derefter tid til at indspille og producere sangerinden/sangskriveren Natalia Zukerman på hendes piskesmarte Weasel-debut, Brand New Frame (2008). Porter udgav sin næste plade, How to Rob a Bank, i 2009, en plade med en kraftig americana-følelse og med bidrag fra den LA-baserede kvartet Raining Jane. Bank blev fulgt op med en liveplade optaget med Carpe Diem String Quartet i (2010). Dette samarbejde resulterede i en smuk EP med flere af Porters mest vedvarende melodier (“Breathe”, “Paper Airplane”, “Watercolor”), der er blevet løftet og genfortolket på baggrund af frodige strygerarrangementer.
I 2011 producerede Porter den anden Weasel-udgivelse for Natalia Zukerman, den drivende Gas Station Roses. Et samarbejde med den Milwaukee-baserede sangerinde/ sangskriver Carmen Nickerson resulterede i albummet Cheeseburgers and Gasoline (2013). Denne spartanske produktion belyser temaer om livsforlængelse og reparation af forhold, alt imens drømmen om selvrealisering balanceres på akslen af et tivolis Tilt-a-Whirl. Pladen indeholder også Porters geniale coverarrangement af Peter Gabriels “Digging in the Dirt”. Porters opfølgende udgivelse, Human Kindness (2015), inkorporerede alle hans akustiske, elektriske og flerstrengede evner i et stort udvalg af sange, der bærer præg af soul, rock, blues/Americana, og som viser Porters vækst som forfatter, musiker og producer.
Efter at have turneret flittigt sammen i mere end to år udgav Porter og Nickerson en fuldlængdeplade med originale co-writes: Bonfire to Ash (2016). Bonfire to Ash er produceret af den Grammy-vindende producer Ben Wisch (Marc Cohn, Jonatha Brooke) og med bassist Zev Katz og trommeslager/producer Ben Wittman, og Bonfire to Ash er en plade, der kortlægger de oplevelser, der bygger bro mellem det intime og det universelle. Porter og Nickerson låner fra deres stærke scene-kemi for at gengive den samme slags musikalske samtale, som udfolder sig under en optræden, i studiemiljøet. Denne dialogiske stil udvider sig til at omfatte de forbindelser og værdier, der skabes i de samfund, vi kalder hjem (“Living Proof”), og det ansvar, vi har over for den planet, der giver sig selv til at huse os (“Plant A Garden”). Bonfire to Ash samler oprigtige øjebliksbilleder af den menneskelige rejse og afslører idéer som håb, fortrydelse, kærlighed, tab og forbindelser, der forbliver uforanderlige i forhold til tid, historie eller sted.
Ud over at leve et liv med musikken finder Porter måder at gøre en indflydelse på lokalt og internationalt plan. Han er en aktiv støtte for Advocates of Ozaukee, et krisecenter og behandlingssted for ofre for vold og misbrug i hjemmet i Mequon, Wisconsin. Hans årlige velgørenhedskoncerter har til dato indsamlet mere end 100.000 dollars til denne organisation. Han er også ambassadør for Guitars for Vets, en Milwaukee-baseret international organisation, der arbejder for at forbedre livet for veteraner ved at give dem guitarer og musikundervisning.
Willy Porter bor i Milwaukee, Wisconsin, sammen med sin kone og to børn.