I vinteren 1991 gennemførte Lee Ann Kaskutas en undersøgelse blandt alle WFS-medlemmer.Hun sendte spørgeskemaer til alle aktive WFS-grupper på det tidspunkt og opnåede en svarprocent på 73%. Oplysningerne i dette afsnit er baseret på hendes analyse af undersøgelsens resultater.
Det gennemsnitlige WFS-medlem er 46 år, hvid, har været ædru i 4,5 år, er gift og har 1,8 barn. Omkring en tredjedel af WFS-medlemmerne er protestanter, en anden tredjedel er katolikker, og omkring en femtedel har ikke noget religiøst tilhørsforhold. To tredjedele har gået på college, og mere end halvdelen er i beskæftigelse med en gennemsnitlig individuel indkomst på 23 700 USD om året (en gennemsnitlig husstandsindkomst på 51 800 USD om året). Halvdelen af WFS-medlemmerne har været ædru i mindre end to år og har været i WFS i et år eller mindre. Kvinder, der tog Antabus, var mere tilbøjelige til at få tilbagefald end dem, der ikke tog Antabus. De fleste medlemmer (40 %) blev henvist til WFS af sig selv, andre blev henvist til WFS af en rådgiver eller et behandlingsprogram. Langt de fleste WFS-medlemmer havde modtaget professionel hjælp på et tidspunkt (89%), oftest var dette individuel terapi og mindst hyppigt gruppeterapi.
Korrelater til selvværdRediger
Længden af ædruelighed var korreleret positivt med medlemskab af WFS. Halvdelen af WFS-medlemmerne havde dog været ædru før de blev medlem af WFS. Hvis der kontrolleres for længden af ædruelighed, var længden af tiden i WFS positivt korreleret med selvværd, målt ved Rosenberg-skalaen for selvværd. Tre andre uafhængige variabler var korreleret med selvværd: tro på den første bekræftelse, hyppig brug af bekræftelserne og vantro på AA’s første trin.
VendepunkterRediger
Et vendepunkt repræsenterer en begivenhed eller en tilstand, der fik WFS-medlemmer til at indse, at de var nødt til at gøre noget ved deres drikkeri. Undersøgelsen af WFS-medlemmer viste, at der var otte generelle kategorier af vendepunkter: fysiske tegn på alkoholisme, følelsesmæssige problemer, generelle livsproblemer, tab af kontrol over drikkeriet, at blive konfronteret med deres drikkeri, problemer i forbindelse med bilkørsel, udsættelse for andres drikkeriproblemer og problemer i forbindelse med arbejde. I gennemsnit indtraf vendepunktet for WFS-medlemmer i en alder af 39 år, og det tog WFS-medlemmerne fire år at opnå ædruelighed efter deres vendepunkt og fem år at blive medlem af WFS. Kvinder, som havde et vendepunkt, der indebar en erkendelse af, at deres liv var ude af kontrol, opnåede ædruelighed på kortere tid end gennemsnittet (to år). På samme måde opnåede kvinder, der havde følt sig selvmordstruede eller forsøgt selvmord, ædruelighed på et år. De fem faktorer, der hyppigst blev nævnt for at deltage i WFS, var: egen motivation, at have set oplysninger om WFS i en avis, WFS-litteratur, at have hørt oplysninger fra venner og at have fået oplysninger fra et rådgivningsbureau.
DobbeltmedlemskabRediger
Næsten alle, halvfems procent, af WFS-medlemmerne har erfaring med AA, og omkring en tredjedel deltager også regelmæssigt i AA-møder (og har gjort det i gennemsnit i fem år). WFS-medlemmer, der ikke deltager i AA, er mere tilbøjelige til at tro, at opretholdelse af ædruelighed er et spørgsmål om hårdt arbejde, der har lidt at gøre med Guds indgriben, mens de, der deltager i AA, tilskriver deres ædruelighed til deres åndelige program. 92 % af WFS-medlemmerne mener imidlertid, at deres sindstilstand er den vigtigste faktor for opretholdelse af ædruelighed.
Men selv om længden af tid i WFS korrelerede positivt med selvværd, viste længden af tid i AA sig ikke som en signifikant forudsigelse af selvværd. Tilbagefald var mindre almindeligt blandt kvinder, der deltog i både AA og WFS. Den største andel af WFS-medlemmer, der opnåede ædruelighed i et år efter deres vendepunkt, var dem, der deltog i AA ud over at søge professionel hjælp, sammenlignet med dem, der kun deltog i AA eller søgte professionel hjælp. WFS-medlemmer, der deltog i AA, rapporterede, at de primært gjorde det som en forsikring mod tilbagefald (28 %), som tilgængelighed (25 %), for at dele (31 %) og som støtte (27 %). WFS-medlemmer, der ikke deltog i AA, nævnte, at de følte, at de aldrig passede ind hos AA (20 %), at de fandt AA for negativ (18 %), at de ikke kunne lide drunkalogs (14 %), at de ikke kunne lide AA’s fokus på fortiden (14 %) og at de mente, at AA var mere rettet mod mænds behov (15 %).
Frafald og prævalensRediger
WFS og AA har lignende frafaldsprocenter for nye medlemmer; efter ca. fire måneder falder ca. halvdelen af de nye WFS-medlemmer ud. WFS fraråder livslangt medlemskab og afhængighed af møder for at opretholde ædruelighed. På denne måde forbliver størrelsen og antallet af WFS-møder statisk, men afspejler ikke nødvendigvis et fald i gruppens popularitet. At danne et WFS-møde kan for nogle være uoverkommeligt svært, for ud over at opnå certificering og et års ædruelighed har lederen et løbende ansvar for mødet.