World Class Manufacturing

Seiton er det andet trin i 5S metoden. Det betyder “at sætte i orden” eller at sætte alt på sin rette plads.

5S Seiton – Mål

Målet med Seiton er, at alt skal opbevares “bekvemt”. I praksis betyder det:

• Lager værktøjet der, hvor det skal bruges
• Desto oftere det bruges, jo tættere skal det opbevares
• Reducer rod ved at opbevare sjældent brugt værktøj længere væk
• Gør det nemt at hente og hente genstande
• Medarbejderen skal ikke bøje sig, bøje sig eller strække sig ofte
• Medarbejderen bør ikke være nødt til at vride sig eller ændre retning efter at have løftet en tung genstand
• Hold arbejdsgangene glatte og rene
• Undgå at skulle løfte en genstand over en anden
• Undgå at skulle flytte en genstand flere gange, fordi den kommer i vejen

5S-praktikere kan beskrive tre zoner til opbevaring:

• Lav de hyppigst anvendte værktøjer lige ved arbejdsbordet:
• Håndterbart
• Synligt
• Let at nå
• Let at lægge tilbage, når det ikke er nødvendigt
• Dagligt eller månedligt værktøj kan opbevares et sted i nærheden af udstyret, men ikke i vejen
• Prøv at hænge værktøjet på et stativ – afgræns og mærk tydeligt hver bøjle til sit eget værktøj
• Og overvej at bruge et opbevaringsskab for at holde støv og snavs væk fra værktøjet
• Disse opbevaringsområder skal stadig være synlige fra arbejdsstationens område
• Svært-brugt værktøj eller reservedele kunne opbevares væk fra værkstedsgulvet
• Prøv at bruge et opbevaringsrum
• Rækker eller skabe skal stadig have tydelige etiketter, så tingene bliver returneret efter brug

Byg en Lean 5S-kultur op

Det er én ting at indrette opbevaringsområder. Det er en anden at få folk til at bruge dem korrekt.

Ledelsen skal begynde at opbygge en kultur, hvor medarbejderne som en selvfølge og en stolthed:

• Lagrer genstande, hvor de hører hjemme
• Hold arbejdsområderne ryddelige

Et forkert placeret værktøj vil være en synlig øjebæ i en veldrevet fabrik. Hvis nogen kunne efterlade en (sjældent brugt) rørnøgle på deres arbejdsbord eller lænede sig op ad en maskine – ville nogen lægge mærke til det? Hvis ikke, er det helt sikkert på tide at iværksætte en 5S-kampagne.

Hvordan man sætter orden i 5S

I den foregående artikel blev målet for Seiton skitseret. Denne artikel vil diskutere “hvordan man” bringer orden i din fabrik eller på din arbejdsplads.

Tre faktorer er: Planlæg, hvor noget skal opbevares; planlæg, hvordan det skal opbevares; sørg for, at folk følger disse regler.

Forestil dig, at hvert værktøj har sit eget sind og ønsker at være så tæt på arbejderen som muligt. Hvad ville de sige for at gøre krav på den nærmeste placering? Hvordan ville du afgøre striden?

Den første og vigtigste overvejelse er: Hvor ofte bliver det brugt? Det, der håndteres hyppigst, bør opbevares tættest på arbejdstageren. Lad os sige, at arbejderen i et metalværksted filer en grat af hvert stykke for at færdiggøre det. Filen skal opbevares i nærheden – ikke på en væg flere skridt væk. Hvis arbejderen har brug for en skruenøgle til at justere noget udstyr i starten af ugen, skal skruenøglen opbevares længere væk – så den ikke kommer i vejen for den hyppige filning.

For det andet, er det let at nå genstanden? I ovenstående eksempel bør medarbejderen ikke være nødt til at bøje, strække eller vride sig for at nå filen eller flytte andre genstande af vejen, hver gang filen hentes.

Tag dig også tid til at planlægge opbevaringsstedet for de sjældent anvendte værktøjer. Du ønsker ikke at spilde tid på at grave dig gennem en rotterede, når du har brug for det værktøj, der bruges hvert år. Brug de samme principper til at organisere et opbevaringsområde, som blev brugt til at placere værktøjet tættere på arbejdsbordet.

Hvordan opbevarer man det?

Den klassiske måde at opbevare håndværktøj på – som bruges af hobbyfolk og på fabrikker – er at hænge det på et værktøjsbræt over en malet omrids.

Og ud over denne standardidé kan du overveje at sætte en etiket på hvert enkelt værktøj. Du har sikkert set en hæftemaskine med et person- eller afdelingsnavn – for at minde enhver låner om, at den skal afleveres tilbage omgående. Et værktøjs etiket kan henvise til arbejdsbordet; eller det kan vise størrelsen eller en anden særlig egenskab for at gøre det let at identificere.

Efter al den vægt på “hvor” værktøjet skal opbevares, skal du også spørge “i hvilken stand”? I et køkken vil man forvente at vaske en kokkekniv, før den lægges væk; men det kan være almindeligt at slibe den hurtigt lige før brug. Skal en medarbejder tørre fedt af en skruenøgle, inden den hænges op? Skal beskadiget værktøj mærkes og sendes til reparation? (Eller er det arbejdstageren, der er ansvarlig for at skrive en arbejdsordre)?

Til sidst kan nogle genstande kræve særlige betingelser for langtidsopbevaring. Nogle kemikalier kan ikke opbevares ved høje eller lave temperaturer; metaller kan ruste i fugtige omgivelser.

Opbygning af Lean-kulturen

Når planlægningen er gjort, og opbevaringen er tilgængelig, er den næste opgave at opbygge Seiton-kulturen.

Nogle kontormiljøer håndhæver en “ingen papirer efterladt på skrivebordet”-politik. Ledelsen muliggør dette ved at stille tilstrækkeligt med opbevaringsplads til rådighed, så medarbejderne faktisk kan lægge alt væk, inden de går. Ledelsen håndhæver derefter politikken ved regelmæssigt at patruljere i området efter arbejdstid og konfiskere alt, hvad der er efterladt på skrivebordet. Den ansatte, der har overtrådt reglerne, får en samtale med lederen den næste arbejdsdag.

Der er en vis grad en del af Shitsuke-processen for at opretholde disciplinen, at håndhæve Seiton-trinnet.

Fordele

Hvad er fordelene ved Seiton-trinnet i 5S-processen?

• Øget produktivitet ved at mindske den tid, der bruges på at hente et værktøj
• Udgiftsbesparelser, fordi “tabt” værktøj ikke skal genbestilles
• Reducerede skader, fordi værktøjet opbevares på praktiske og ergonomiske steder – medarbejderne laver færre bøjninger, løft, vridning og udstrækning
• Øget produktivitet, fordi det er klart, hvornår varer faktisk ikke er tilgængelige
• Enklere oprydning

Øget produktivitet – reduceret genfindingstid

Tids- og bevægelsesundersøgelser blev udviklet af Taylor og Gilbreths, selv om de havde noget forskellige problemstillinger i tankerne. Det er klart, at en handling, der gentages f.eks. 100 gange om dagen og tager 80 % af arbejdsdagen, bør optimeres i forhold til en ugentlig handling, der tager 1 % af arbejdsugen.

Derfor vil placering af de hyppigst anvendte værktøjer på de mest bekvemme steder forbedre produktiviteten ved at reducere tiden til at hente og udskifte disse værktøjer.

Lokalisering af de hyppigst anvendte værktøjer “tættere på hånden” betyder, at andre genstande nødvendigvis vil være “længere væk”. Opbevaring af alle de mest sjældent anvendte værktøjer på bestemte velkendte steder – i et opbevaringsrum eller et lagerrum – betyder, at arbejdstagerne stadig vil vide, hvor de skal lede efter disse genstande.

Og overvej, hvad der sker, hvis genstandene opbevares tilfældigt. En medarbejder har måske en dåse smøremiddel lige ved hånden til mandag morgen, hvor han skal smøre en maskine. Hvis smøremidlet opbevares i et skab, kan en anden person “låne” det, eller det kan blive gemt bag andre genstande. Men at opbevare det på arbejdsbordet betyder, at det er i vejen under alle de andre rutineopgaver – og det forsinker det almindelige daglige arbejde.

Selvfølgelig bør det ikke tage lang tid at lede efter dåsen med smøremiddel, selv om den kun bruges en gang om ugen. Så korrekt opbevaring betyder, at den har et bestemt sted i skabet – og selv hvis flere personer bruger den, vil den altid hurtigt blive lagt tilbage til sin nøjagtige placering.

Her er et andet eksempel på tilfældig opbevaring. Lad os antage, at alle deler én kost hver dag for at feje støv og spåner op. Hvis den opbevares der, hvor den sidste arbejder brugte den, er der hver dag nogen, der leder efter den fælles kost.

Udgiftsbesparelser

Arbejderne kan bestille erstatninger for genstande, der blot er blevet lagt forkert. Hvis genstanden er forsvundet bag rod eller ikke er opbevaret på sin rette plads, kan det være enklere at skaffe en erstatning.

Reducerede skader

En arbejdstager er på vej mod kroniske skader, hvis arbejdet regelmæssigt indebærer en af disse handlinger:

• Bøj sig ned eller overstræk sig for at nå et værktøj eller et stykke materiale
• Vrid overkroppen efter at have samlet en tung genstand op
• Arbejde med leddene i akavede stillinger (kontorarbejdere udvikler karpaltunnelsyndrom af at skrive konstant på computertastaturer med håndleddene strakt frem for i en neutral stilling – og de holder ikke nogen vægt, mens de arbejder!)

Placering af værktøj på bekvemme steder – så arbejdstageren ikke behøver at strække sig, vride sig, bukke sig ned eller løfte uden for sit tyngdepunkt – vil reducere antallet af episoder med rygsmerter, overbelastninger og forstrækning af muskler.

Højere produktivitet – mindre tid til at søge efter utilgængelige genstande

Det er let at se, at et værktøj mangler & hvor værktøjet skal opbevares, hvis det skal hænges på en værktøjstavle over en malet kontur. Noget, der er efterladt på en arbejdsbænk eller på gulvet, bliver også hurtigt bemærket.

Hvis et værktøj er i stykker, bør dets normale opbevaringssted have et mærke med en forklarende note. Igen sparer dette tid og forvirring ved at lede efter det “fejlplacerede” værktøj.

Enklere oprydning

I sidste ende er det nemmere at rydde op på en arbejdsstation eller et værkstedsgulv, når værktøjet er blevet opbevaret korrekt.

Støv kan nemt samle sig omkring genstande, der er efterladt på en arbejdsbænk. Hvis alt derimod er opbevaret på et værktøjsbræt ved siden af arbejdsbordet, kan selve arbejdsbordet hurtigt tørres rent.

Det samme gælder for fejning af et værkstedsgulv, hvor der ikke står vogne tilfældigt parkeret.

Sidste 5S-trin omhandler specifikt renlighed.

Af Oskar Olofsson, forfatter til bogen “Succeeding with 5S”

Ny 5S App – Visual And Easy

• Implementer og oprethold 5S
• Tasker, Tjeklister og audits
• Inkluderer 5S træning og workshops
• Skabt af Oskar Olofsson, Lean-ekspert og forfatter til “Succeeding with 5S”