Coercive, normativ og mimetisk isomorfi som determinanter for frivillig sikring af bæredygtighedsrapporter

Denne undersøgelse giver mulighed for at forstå, hvordan lande- og branchespecifikke effekter kan påvirke beslutningen om at sikre bæredygtighedsrapporter ved at identificere institutionelt pres. Med udgangspunkt i neo-institutionel teori er formålet med denne forskning at belyse, om sikring stammer fra de tvangsmæssige, normative og mimetiske kræfter, der er relateret til henholdsvis juridisk og kulturel styrke og branchens pres for sikring. Paneldataanalysen af en international stikprøve på 696 virksomheder i perioden 2007-2014 viser, at frivillig forsikring fungerer som et legitimeringsværktøj, der implementeres af virksomheder som reaktion på normativt, tvangsmæssigt og mimetisk pres; det vil sige, at virksomheder, der opererer i lande, der har et større retssystem og en større kulturel udvikling, især i brancher, der er meget optaget af bæredygtighed, er mere tilbøjelige til at udstede en forsikringserklæring. Desuden besvarer vi ved hjælp af en totrins logit-model spørgsmålet om, hvilken institutionel faktor der er den relevante faktor, som får frivillige forsikringer til at blive vedtaget. Specifikt viser vi, at den normative faktor er den faktor, der udøver den største forklaringskraft i forbindelse med efterspørgslen efter forsikringer, efterfulgt af tvangspres.