El Cid (1961), instrueret af Anthony Mann, vist fra venstre: Charlton Heston (som El Cid Rodrigo de Bivar), Sophia Loren
LOS ANGELES – Kun 10 ud af de 100 mest indbringende film, der udkom i de amerikanske biografer i 2017, blev optaget i Californien, ifølge den seneste rapport fra Los Angeles Film Office.
I stedet var Canada, staten Georgia og Det Forenede Kongerige de tre bedste steder for spillefilmproduktion i 2017. Men nutidens globale filminfrastruktur er langt fra førkrigstidens Hollywood fra 1920’erne og 1930’erne, hvor langt størstedelen af de indenlandske spillefilm blev optaget i Los Angeles, som regel i de hyperkontrollerede omgivelser på et soundstage-studie.
Efter Anden Verdenskrig befandt filmstudier som MGM og Paramount i Los Angeles sig ved en skillevej, da de skulle tilpasse sig de forandringer, som både krigen og udviklingen af filmteknologien medførte. Studierne begyndte efterfølgende at flytte produktionen til udlandet og ud af Hollywood. Ved krigens afslutning var fjernsynet blevet en fast bestanddel af de amerikanske husholdninger, hvilket gik ud over filmindustriens overskud. En af hovedårsagerne hertil var, at de europæiske regeringer i en region, der nu var hærget af krig, indefrøs de amerikanske filmstudiers indtægter fra udenlandske biografer. Ved at begrænse, hvor meget af deres udenlandske overskud de kunne overføre til amerikanske banker, pressede de europæiske regeringer effektivt studierne til at bruge deres penge i den europæiske økonomi og hjælpe med at støtte genopbygningsarbejdet. Således begyndte opbygningen af et globalt produktionsapparat, der i sidste ende lagde grunden til lokationsnormerne i den moderne filmproduktion.
Daniel Steinhart – forfatter til den nyligt udgivne bog Runaway Hollywood: Internationalizing Postwar Production and Location Shooting – kalder studiestedernes træk til at optage film i udlandet for “runaway productions”. Denne sommer programmerer UCLA Film & Television Archive en filmserie af samme navn, “Runaway Hollywood”: Global Production in the Postwar World”, frem til den 24. august. Serien, der er kurateret af Steinhart, viser 14 klassiske film med stjerner som Audrey Hepburn, Sidney Poitier og Marlon Brando, der afspejler dette globale skift i produktionen og den visuelle æstetik. Ud over de klassiske film, der tjener som hovedrolle for store Hollywood-skuespillere, omfatter serien også film med en mere indieagtig stemning som Robert Aldrichs mexicansk optagede drama Vera Cruz.
Paris Blues (1961), instrueret af Martin Ritt (screenshot af forfatteren for Hyperallergic)
Med den nuværende vækst i filmindustrien i Kina og i europæiske centre som London er de løbskløbende produktioner fra efterkrigstiden ikke så langt væk fra den måde, som filmproduktionen fortsat udvikler sig på i dag, ifølge Paul Malcolm, programmør ved UCLA Film & Television Archive. “Vi befinder os i princippet på det globale marked for film. Film bliver optaget rundt om i verden og udgivet rundt om i verden … så at være i stand til at kontekstualisere dette aktuelle øjeblik og sætte det i en historisk sammenhæng er noget, vi altid er glade for at gøre.”
Her er tre ting at tage med fra denne periode af filmhistorien, som har haft en vedvarende effekt på nutidens film.
Location Location Location Location Location
Roman Holiday (1953), instrueret af William Wyler, vist: Audrey Hepburn, Gregory Peck
En vigtig bivirkning af stigningen i den oversøiske produktion var fremkomsten af “stedets autenticitet” som en fast bestanddel af mainstream-filmproduktion, siger Steinhart. For eksempel foregår Roman Holiday fra 1953 med Audrey Hepburn og Gregory Peck i hovedrollerne omkring nogle af Roms mest berømte historiske seværdigheder som Colosseum og Piazza Venezia. I en tidligere periode ville de romerske vartegn være blevet bygget på en kulisse af meget dygtige håndværkere, men at optage Rom for Rom løfter historien og åbner op for større muligheder inden for filmfotografering og instruktørarbejde. Dette ansporede også til protester fra fagforeningerne for de dygtige håndværkere, da der var mindre efterspørgsel efter deres intensive arbejde med at bygge kulisser som tidligere.
The Wide Shot in Color
Den løbsk produktionens fremkomst falder sammen med nogle vigtige fremskridt inden for filmteknologien. Optagelser i farver blev standard i denne efterkrigsperiode, ligesom brugen af kameraer som Panavision eller Vistavision, der kunne producere stadig mere troværdige billeder i forhold til moderne standarder for filmproduktion. Og udviklingen af wide shot-teknologien muliggjorde en massiv opskalering af billedet uden at gå på kompromis med kvaliteten af gengivelsen.
El Cid (1961) (screenshot af forfatteren for Hyperallergic)
Det tre timer lange historiske drama El Cid fra 1961 – med Charlton Heston og Sophia Loren i hovedrollerne – med sine episke middelalderlige kampscener er f.eks. den slags scener, som Hollywood ville udføre ved hjælp af visuelle effekter. Men i denne tidsperiode kunne filmen kun optages på stedet for at få den samme form for massiv skalaeffekt. Filmen blev optaget i Spanien på fire af landets ældste slotte og også i Rom, og filmens stedfornemmelse springer igennem rammen.
Big-Budget-film opstår
Mutiny on the Bounty (1962), instrueret af Lewis Milestone, Carol Reed, vist: Tarita, Marlon Brando
Denne løbsk æra bød også på nogle af de første big-budget-film, som vi er blevet vant til i nutidens franchise-tunge filmlandskab. Marlon Brandos periodefilm Mutiny on the Bounty havde et budget på 19 millioner dollars i 1962, hvilket ville svare til ca. 160 millioner dollars i dag. Produktionen blev optaget på Tahiti og omfattede den første specialbyggede båd af sin art, der blev bygget til at efterligne den version af Bounty-sejlskibet i filmen, som foregår i 1787.
Med optagelsessteder i bl.a. England, Italien, Egypten og Spanien havde den Elizabeth Taylor-ledede film Cleopatra et anslået budget på 44 millioner dollars, hvilket svarer til ca. 370 millioner dollars i dag. Det tog to år at optage filmen, og den er stadig blandt de dyreste film, der nogensinde er lavet. De løbske budgetter for disse løbske film førte til, at studierne reducerede produktionen i udlandet, men Los Angeles’ monopol på Hollywoods filmproduktion vendte aldrig tilbage til førkrigsniveauet.
Løbske Hollywood: Global Production in the Postwar World fortsætter på Billy Wilder Theater (10899 Wilshire Blvd, Westwood, Los Angeles) indtil den 24. august. Kurator Daniel Steinhart vil efter planen introducere filmvisningen den 18. august af “Mutiny on the Bounty”.
Support Hyperallergic
Da kunstsamfund over hele verden oplever en tid med udfordringer og forandringer, er tilgængelig, uafhængig rapportering om denne udvikling vigtigere end nogensinde.
Vis venligst at overveje at støtte vores journalistik, og hjælp med at holde vores uafhængige rapportering gratis og tilgængelig for alle.
Bliv medlem