Epithelvæv adskiller sig ved deres evne til at udskille, ud over naturligvis deres rolle som beklædning af kroppen. Epitelet, der har en sekretorisk funktion, kaldes en kirtel og er ansvarlig for produktionen af stoffer, der er essentielle for organismens funktion.
En kirtel kan være dannet af en enkelt isoleret celle, som får betegnelsen encellulær, eller bestå af flere grupperede celler, som kaldes pluricellulære. Et eksempel på en encellet kirtel er den calyceale celle, som har en kalyxlignende form og er kendetegnet ved sin evne til at udskille slim i luftvejene og mave-tarmkanalen.
Mind Map: Kirtler
.jpeg)
*Download mind map i PDF-format ved at klikke her!
Pluricellulære kirtler er de mest almindeligt forekommende i kroppen og er dannet af epitelceller, der formerer sig og klæber til bindevæv. Alt efter hvordan sekretionen finder sted, inddeles kirtler i endokrine og exokrine kirtler.
Der findes to hovedtyper af kirtler
→ Exokrine kirtler
Exokrine kirtler frigiver sekret på den frie overflade (kropsoverflade eller organlumen) og har kanaler eller kanaler, som sekretet passerer igennem, indtil det når frem til det sted, hvor det skal elimineres. I disse kirtler er det muligt at observere to forskellige dele: den sekretoriske del og kirtelkanalerne, som er forbindelser med det epitel, der har dannet den.
De exokrine kirtler klassificeres normalt efter morfologien af den sekretoriske del. I dette tilfælde har vi tubulære, acinone og sammensatte exokrine kirtler. De rørformede exokrine kirtler har en rørformet sekretorisk del. På den anden side har den acinære eller alveolære exokrine kirtel en sekretorisk del med en mere afrundet form. Endelig har vi de sammensatte kirtler, som kan være tubulære, acinære eller tubulo-acinære. De har en sekretorisk del med karakteristika fra både rørformede og spidsformede kirtler.
Exokrine kirtler kan yderligere klassificeres efter, hvordan sekretet forlader cellen, i merokrine, apokrine og holokrine kirtler. I merokrine kirtler frigives sekretet uden tab af cytoplasma. De apokrine kirtler fjerner på den anden side sekretionen med dele af cytoplasmaet. Holokrine kirtler er derimod kirtler, hvor hele cellen fjernes med sekretet (se diagrammet nedenfor).
Se de forskellige måder, hvorpå sekretet fjernes *
Som eksempel på exokrine kirtler kan vi nævne brystkirtlerne, svedkirtlerne og talgkirtlerne.
→ Endokrine kirtler
Endokrine kirtler udleder deres sekretion direkte til blodbanen og har i modsætning til eksokrine kirtler ikke en kirtelkanal. Produktet fra disse kirtler kaldes et hormon, og disse kirtler udgør det endokrine system.
Baseret på deres cellers organisering kan vi inddele de endokrine kirtler i kordonale og vesikulære kirtler. I den cordonale type er cellerne i kirtlen organiseret i rækker, der forgrener sig og smelter tilfældigt sammen. I den vesikulære type derimod danner cellerne vesikler fyldt med sekret.
Som eksempel på endokrine kirtler kan nævnes bl.a. skjoldbruskkirtlen, hypofysen, biskjoldbruskkirtlen, binyrerne og andre kirtler.
Nyhed: Bugspytkirtlen er en kirtel, der fungerer både endokrint (bugspytkirteløer) og exokrint (bugspytkirtelakiner), hvilket giver den betegnelsen blandet kirtel.
*Billede: Wikimedia Commons
Af Ma. Vanessa dos Santos