Næringsprogrammet for ældre (NPE), som er en del af Older Americans Act (OAA) tilskud til statslige og kommunale programmer om aldring, hjælper med at sikre en sund og velafbalanceret kost for ældre amerikanere. Gennem dette program behøver ældre, som ellers ville være isolerede og ensomme, eller som ikke har råd til at købe eller tilberede måltider til sig selv, ikke at undvære mad. De kan spise et måltid og hygge sig med deres venner i et kvarter, eller de kan få leveret næringsrige måltider til deres hjem, ofte af en frivillig.
NPE administreres af Administration on Aging under det amerikanske sundhedsministerium og Human Service gennem det nationale netværk af statslige og regionale agenturer for aldring. Food and Nutrition Service fra det amerikanske landbrugsministerium (USDA) bidrager med kontanter og fødevarer til at støtte NPE.
Måltider og måltider leveret i hjemmet er gratis for seniorer, men deltagerne opfordres til at bidrage til at dække udgifterne. Alle ældre, der er mindst 60 år, er berettiget til at deltage i programmet, og det samme gælder ægtefæller, uanset alder. Seniorer skal ikke opfylde nogen indkomsttest eller andre krav for at modtage måltider under programmet.
Samfundsernæringsprogrammer er særligt vigtige for de meget gamle, personer, der bor alene, personer på eller tæt på fattigdomsgrænsen, minoriteter og personer med dårligt helbred eller fysiske eller mentale funktionsnedsættelser. NPE forsøger derfor at lokalisere måltidssteder, hvor sårbare og udsatte skrøbelige ældre personer bor.
I løbet af 1960’erne begyndte seniorforkæmpere at presse på for at få et nationalt program til beskyttelse af ældres ernæringsmæssige sundhed. Deres indsats blev til dels tilskyndet af en ernæringsundersøgelse fra 1965 fra USDA, som tiltrak sig opmærksomhed med sin konstatering af, at 95 millioner amerikanere ikke spiste en tilstrækkelig kost, herunder 6-8 millioner ældre personer. Som reaktion herpå bevilgede Kongressen i 1968 2 millioner dollars til ernæringsdemonstrationer og forskning. Disse banebrydende demonstrationer førte til oprettelsen af ernæringsprogrammer for ældre i lokalsamfundene. Den føderale lovgivning, der gav tilladelse til NPE, blev sponsoreret af senator Edward M. Kennedy og underskrevet som lov i marts 1972 af præsident Richard M. Nixon.
For finansåret 2000 bevilgede kongressen 512 millioner dollars til NPE. Den føderale regering anvender en befolkningsbaseret formel til at fordele NPE-midlerne til staterne. Statslige enheder for ældre overfører midlerne til Area Agencies on Aging (AAA), som på deres side indgår kontrakter med lokale ernæringsudbydere. I nogle tilfælde leverer AAA’erne også selv tjenester. Community Nutrition Programs har forskellige andre finansieringskilder, herunder statslige og lokale myndigheder, bidrag i naturalier, private donationer og frivillige bidrag fra deltagerne. I 1997 beløb disse yderligere ressourcer sig til i alt 621 millioner dollars.
Et lignende ernæringsprogram for ældre indianske indianere er godkendt i henhold til afsnit VI i OAA. Administration on Aging tildeler midler direkte til føderalt anerkendte indianske stammeorganisationer og private nonprofit-organisationer, der betjener indfødte hawaiianere. Indianske stammeorganisationer kan vælge en alder under 60 år til at definere en “ældre” person for deres stamme.
God ernæring og sund aldring
God ernæringsmæssig sundhed er afgørende for sund aldring, og en ordentlig kost giver den energi og de næringsstoffer, som krop og sind har brug for. Eksperter er enige om, at risikoen for underernæring er høj blandt specifikke grupper af ældre amerikanere, især dem med utilstrækkelig indkomst til at købe mad, dem, der er isolerede, og dem, der lider af sygdom, sygdom og andre forhold, der påvirker uafhængigheden.
Farerne ved dårlig ernæring er veldokumenteret. Risiciene omfatter: nedsat levetid, tidlig indlæggelse på plejehjem, øget sygdomsforekomst og kronisk invaliditet, øget hospitalsindlæggelse og længere hospitalsophold. Ud over alvorlige helbredsproblemer er ældre, der er underernærede, mere tilbøjelige til at få brug for hjemmepleje eller blive anbragt på en institution.
Samfundsernæringsprogrammer er et førstehjælpsforsvar mod sult og kan ændre ældres liv. Følgende liste (Nutrition Screening Initiative; Older Americans 2000 ) viser hvorfor:
- Fire ud af fem ældre voksne har kroniske sygdomme, der påvirkes af kosten.
- Kun 13 procent af de ældre voksne spiser den minimumsmængde frugt og grøntsager, de har brug for.
- Ældre personer, der lever i fattigdom, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at have en dårlig kost (21 procent) som dem, der lever på eller over fattigdomsgrænsen (11 procent).
- En ud af fem ældre har problemer med at gå, handle og/eller købe og tilberede mad, især når de bliver ældre.
Varselstegn på dårlig ernæringsmæssig sundhed
Næringsscreeningsinitiativet, et mangesidet nationalt sundhedsinitiativ ledet af American Academy of Family Physicians, American Dietetic Association og National Council on the Aging, har udviklet et screeningsværktøj til at identificere tegn på underernæring hos ældre voksne. Nogle af risikofaktorerne er følgende:
- Etter for lidt eller for meget
- Tand- eller mundproblemer, der gør det svært at spise
- Fattigdom (ikke penge nok til at købe mad)
- Etter måltider alene (social isolation)
- Tager tre eller flere forskellige receptpligtige eller over-the-counter drugs a day
- Ufrivilligt vægttab/-vægtøgning (ti pund inden for de sidste seks måneder)
- Alkoholmisbrug (tre eller flere drinks næsten hver dag)
- Akut/kronisk sygdom eller nylig indlæggelse på hospitalet
Hjælp til at holde sig sund
Tværs over hele landet, i små og store kvarterer serverer kommunale ernæringsprogrammer over 1 million måltider om dagen til ældre mindst en gang om dagen, fem eller flere dage om ugen. I 1997 blev der serveret mere end 116 millioner måltider til ca. 2 millioner ældre personer i kollektive omgivelser, og der blev serveret over 123 millioner måltider til ca. 890.000 hjemmeboende ældre personer.
Kollektive måltider. De samlede måltidssteder ligger i ældrecentre, ældreboligprojekter, skoler, kirker og andre lokale miljøer. Community ernæringsprogrammer leverer også andre støttetjenester end et måltid, herunder ernærings- og sundhedsscreening og ernæringsundervisning. Når det er muligt, tilbydes transport til og fra måltidsstederne for dem, der har brug for det. Mange måltidssteder har opsøgende programmer og forbindelser til andre lokale organisationer for at finde ældre mennesker, der er vanskelige at nå, isolerede eller dårligt hjulpne. Som følge heraf bidrager NPE til at give adgang til mange andre sundheds-, bolig- og sociale tjenester.
Oprisen for et fælles måltid i 1997 var i gennemsnit 4,60 dollars. Mens mange ældre kommer ret ofte til fællesspisningssteder (60 procent deltager normalt fire eller fem dage om ugen), deltager andre kun lejlighedsvis.
Måltider leveret af hjemmet. Det første Meals on Wheels-program blev etableret i 1954 i Philadelphia. I dag er der leveret hjemmeleverede måltider i hele landet. De leveres af steder med fællesspisning, tilknyttede og ikke-tilknyttede madudbringningsvirksomheder og andre samfundsorganisationer.
I 1997 kostede det i gennemsnit 3,65 dollars at tilberede et måltid leveret i hjemmet. Brugen af frivillige til at levere måltiderne og yde venligt besøg er med til at holde omkostningerne nede. Personer kan være hjemmeboende på grund af sygdom, handicap eller isolation. Nogle hjemmeboende ældre har måske kun brug for levering af måltider i en kort periode efter et hospitalsophold. Personer med mere omfattende behov kan have brug for hjemmeleverede måltider i tillæg til andre langtidspleje- og sociale støttetjenester i lokalsamfundet. For disse mennesker er levering af måltider i hjemmet afgørende for deres evne til at forblive uafhængige.
Hvor man kan få flere oplysninger
For at få mere at vide om ernæringsprogrammer i lokalsamfundet kan man kontakte det lokale kontor for ældre, gå ind på www.aoa.gov eller ringe (i USA) til Eldercare Locator på 800-677-1116. Yderligere oplysninger om ernæring og aldring kan fås hos de organisationer, der er anført nedenfor.
Food and Nutrition Information Center, Room 304, National Agriculture Library Building, U.S. Department of Agriculture, Beltsville, MD 20705-2351; Tel (301) 504-5719; Fax (301) 504-6409; E-mail ; Web site www.nalusda.gov/fnic/ The Food and Nutrition Information Center giver oplysninger til fagfolk og den brede offentlighed om human ernæring, fødevareadministration og fødevareteknologi.
Meals on Wheels Association of America (tidligere National Association of Meal Programs), 1414 Prince Street, Suite 202, Alexandria, VA 22314; Tlf. (703) 548-5558; Fax (703) 548-8024; E-mail tbg.dgsys.com; foreningens websted er www.projectmeal.org MOWAA er den ældste brancheforening i USA for udbydere af ernæringstjenester. Den tilbyder uddannelse og teknisk bistand til dem, der planlægger og gennemfører madprogrammer for forsamlede og hjemmeleverede måltider.
National Association of Nutrition and Aging Services Programs, P.O. Box 9007, Grand Rapids, MI 49509-0007; Tlf. (616) 531-9909 eller (800) 999-6262; Fax 616-531-3103; E-mail NANASP er en medlems- og interesseorganisation for fagfolk, der arbejder inden for eller er interesseret i områderne aldring, samfundsbaserede tjenester, ernæring og ældre.
National Policy and Resource Center on Nutrition and Aging, Department of Dietetics and Nutrition, Florida International University, University Park, OE200, Miami, FL 33199; Telefon (305) 348-1517; Fax (305) 348-1518; TTY (800) 955-8771; E-mail solix.fiu.edu; websted www.fiu.edu The National Policy and Resource Center on Nutrition and Aging arbejder sammen med Administration on Aging for at forbedre ældre amerikaneres ernæringstilstand.
The Nutrition Screening Initiative, 1010 Wisconsin Avenue, NW, Suite 800, Washington, DC 20007. E-mail ; Websted www.aafp.org/nsi/index.html
Robert C. FickeSusan Coombs Ficke
Se også Area Agency on Aging: State Unit on Aging; Underernæring; Nutrition Program for the Elderly (NPE); Older Americans Act; Senior Centers; Social Services.
BIBLIOGRAPHI
Administration on the Aging. Administration on Aging State Program Report: A Summary of State and Community Programs Under Title III of the Older Americans Act of 1965, as Amended, Federal Fiscal Year 1997. Washington, D.C.: Administration on Aging. U.S. Department of Health and Human Services, 2000.
Codispoti, C. L., og Bartlett, B. J.. Mad og ernæring for livet: Underernæring og ældre amerikanere. Rapport fra den assisterende sekretær for aldring, Administration on Aging, Department of Health and Human Services. Washington D.C.: 1994.
Nutrition Screening Initiative. Keeping Older Americans Healthy at Home: Guidelines for Nutrition Programs in Health Care. Washington, D.C.: Greer, Margolis, Mitchell, Burns & Associates, 1996.
Older Americans 2000: Key Indicators of Well-Being, Hyattsville Md.: Federal Interagency Forum on Aging-Related Statistics, 2000.
Ponza, M.; Ohls, J. C.; og Millen, B. E. Serving Elders at Risk. The Older Americans Act Nutrition Programs: National Evaluation of the Elderly Nutrition Program, 1993-1995, 3 vols. Princeton, N.J.: Mathematica Policy Research, 1996.