Menneskealderen er en gammel græsk myte, der inddeler verdenshistorien i fem tidsaldre. I de første tidsaldre levede menneskene tæt på guderne og var lykkelige. I de sidste æraer har guderne forladt verden, og menneskene lever i smerte og ulykkelighed. Denne myte blev første gang nedskrevet af den græske digter Hesiod for ca. 2700 år siden.
- I den gyldne tidsalder levede menneskene sammen med guderne i fred. Platon sagde, at der også var dæmoner i denne tidsalder, som var gode og hjalp menneskene. De blev alle styret af Kronos.
- I sølvalderen levede mennesker i hundrede år som børn og kæmpede mod hinanden, da de blev voksne. De nægtede at tilbede Kronos’ søn Zeus, så han dræbte dem alle.
- I bronzealderen kæmpede menneskene mod hinanden hele tiden. De blev alle dræbt i deres egne krige.
- I den heroiske tidsalder levede halvguder og helte blandt mennesker. Perseus, Herakles og Argonauterne levede i denne tidsalder. Den sluttede efter den trojanske krig.
- I jernalderen forlod guder og andre overnaturlige væsener menneskene. Som følge heraf har menneskene glemt deres dyder og levede i elendighed. Det var den tidsalder, hvor Hesiod selv levede.
Den romerske digter Ovid skrev også om menneskets tidsaldre for omkring to tusind år siden, selv om han ikke nævnte den heroiske tidsalder.