Magtfuld Bøn
Ephes. 3:14-21 (ESV)
Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen, fra hvem alle familier i himlen og på jorden har fået deres navn, for at han efter sin herligheds rigdom må give jer kraft til at blive styrket med kraft i jeres indre ved hans Ånd, for at Kristus kan bo i jeres hjerter ved troen, for at I, når I er rodfæstet og grundfæstet i kærligheden, kan få styrke til sammen med alle de hellige at forstå, hvad der er af bredde, længde, højde og dybde, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al viden, for at I kan blive fyldt med hele Guds fylde.
Men ham, som kan gøre langt mere rigeligt end alt, hvad vi beder om eller tænker, efter den kraft, der er virksom i os, ham være æren i menigheden og i Kristus Jesus fra slægt til slægt til slægt, fra tid til anden. Amen.
Introduktion-
Har du nogensinde begyndt at bede, og før du var færdig, tænkte du på noget andet? Forleden dag var der nogen, der ringede til mig i telefonen og bad mig om at bede for en ung dame, som de kendte, og som havde det svært. Mens jeg bad for hende, tænkte jeg også på nogle nyttige rådgivningsressourcer. Det fik mig til at tænke på seminariet, hvor jeg fik min rådgivningsgrad … det fik mig til at tænke på, hvor vi boede og vores daglige rutiner … det fik mig til at tænke på at gå over jernbanesporene til undervisningen … og det fik mig til at tænke på at smadre mønter på skinnerne … Åh, hvor vi bliver distraheret.
Paulus begyndte en bøn i Efeserbrevet 3:1, men blev hurtigt ledt til at overveje Kristi rigdom. Hans distraktion var meget bedre end min. Nu er han tilbage til sin bøn, og han samler ligesom op, hvor han slap. Fra versene 3,2-3,13 var han fortabt i Kristi rigdom. Nu er han tilbage på planeten Jorden og har travlt med at bede for kirkerne.
I sidste uge lærte vi, at hele himlen og helvede holder øje med kirken i aktion. Alle englene stirrer intenst på kirken og er forbløffede over Guds visdom. Paulus skriver: “Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen.”
Han ved, at vi, hvis vi var overladt til os selv, aldrig kunne vise Guds visdom for herskere og myndigheder i det himmelske.
Ephes. 3:10-12 (ESV)
for at Guds mangfoldige visdom nu gennem menigheden skulle blive åbenbaret for de herskere og myndigheder på de himmelske steder. Dette skete i overensstemmelse med den evige hensigt, som han har virkeliggjort i Kristus Jesus, vor Herre, i hvem vi har frimodighed og adgang med tillid ved vor tro på ham.
Paulus kender os meget godt, gør han ikke? Han begynder at bede.
Han indtager ikke den normale jødiske kropsholdning, hvor man står med bøjet hoved, men han skriver: “Derfor bøjer jeg mine knæ for Faderen. Dette viser os i sig selv, at Paulus’ bøn er meget intens. Han ønsker inderligt at se de ting, som han beder om, ske i menigheden. At knæle eller lægge sig ned med ansigtet mod jorden er en stilling, der viser fuldstændig afhængighed af, at Faderen vil opfylde disse alvorlige behov.”
Matthæus 26:39 (ESV)
Og da han gik lidt længere frem, faldt han på sit ansigt og bad og sagde: “Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå fra mig; dog ikke som jeg vil, men som du vil.”
Paulus skelner klart og tydeligt. Han vil ikke have, at der skal ske nogen misforståelser med hensyn til, hvem hans bøn er rettet til. over for Faderen, fra hvem hver familie i himlen og på jorden har sit navn,
Her er det, Paulus vil frem til, at alle troende, hvad enten de er jøder eller hedninger, hvad enten de stadig er i live på jorden eller i himlen, er én familie med ét familienavn. Faderen er faderen for alle dem, der er i Kristus. Han er ikke Fader for alle i verden, men kun Fader for dem, der er frelste.
Apostelen beder for menigheden. Han beder specifikt om, at hun vil udrette netop de ting, som vil bringe Gud ære, og som vil få englene til at undre sig over Guds visdom.
Denne anmodning er som alt andet, når det gælder om at leve det kristne liv: Vi kan ikke selv udrette det, som Gud kræver, på egen hånd. Gud kræver åndelig styrke, en kærlighed til hinanden og en kærlighed til Kristus i en grad, som vi ikke kan opnå. Svaret på vores dilemma ligger i Gud alene. Han giver som altid sine børn de ting, han kræver.
for at han efter sin herligheds rigdom må give jer
Det er meget vigtigt, at vi beder på denne måde. Er der nogen, som du længes efter at se omvendt? Måske har du meget konsekvent bedt for dem. Jeg vil gerne opmuntre dig til at bede i forståelse af, at Gud er en suveræn Gud. Brug et suverænt Gudssprog, som Paulus gør det.
Bøn nr. 1 – Gud, jeg beder for den og den’s frelse. Jeg beder om, at de vil se deres behov for Jesus.
Bøn #2- Gud, Gud, den og den er desperat forblændet af synd. De forstår ikke engang, at de har brug for frelse. Vil du i din uendelige rigdom give dem omvendelse og tro? Gud, vil Du frelse dem?
Lad os se på Paulus og kort dissekere hans bøn for menigheden. Mens vi gør det, så tænk på, hvordan du kan anvende denne bøn. Tænk på, hvordan du kan bede disse ting for vores kirke.
1. Må Gud give åndelig styrke
at blive styrket med kraft ved hans Ånd i dit indre væsen
Hvornår har kristne brug for åndelig styrke? Vi har brug for den hele tiden. Paulus bad specifikt om dette for efeserne, da de var udsat for forfølgelse. Hvis de skulle stå fast gennem denne kamp, havde de brug for overnaturlig åndelig styrke. I dag kan vores menighedsmedlemmer være udsat for lidelser på forskellige niveauer. Vi kan bede for dem med den samme åndelige kraft, som Paulus beder om. Vi kan bede for det medlem, der kæmper med en overdrevent krævende chef, eller som forsøger at være det gudfrygtige vidne i et ugudeligt miljø. Vi har brug for åndelig styrke, når vi skal kæmpe mod fristelser. Måske er der en fristelse, en synd, som du bare ikke kan overvinde. Du har været slave af den i årevis nu, og du tror bare, at det er håbløst nogensinde at komme ud af den. Vi skal have åndelig styrke for at overvinde synden. Vi har brug for åndelig styrke, når vi deler med andre om Jesus Kristus. Vi skal aldrig tro et sekund, at vi vil have de helt rigtige ord at sige, som vil få nogen til at blive kristne.
2. Må Gud give Kristus autoritet i vores liv
, så Kristus kan bo i jeres hjerter gennem troen-
I nogle tilfælde kan vi blive fristet til bare at køre over denne sætning, fordi vi måske tror, at alle, der er troende, allerede er indviet af Kristus. Man kunne måske synes, at dette udsagn er uvæsentligt. Men det, Paulus vil sige, er, at vi bør bede om, at Kristi indoptagelse vil påvirke alle dele af vores liv. Han ønsker, at kristne skal bede for hinanden om, at Kristi indflydelse skal kunne ses i alle hjørner af deres liv.
Dette går tilbage til kapitel 2, hvor Kristus har gjort os til borgere og medarvinger. Vi har fået fuldt herredømme i Guds rige, ikke længere som fremmede, men som borgere, Ligesom vi har fået frit herredømme i Faderens rige, må Kristus også få frit herredømme som en permanent beboer i vores indre. Han har sin retmæssige plads der, og hans indflydelse skal kunne mærkes. Vi må som efterfølgere underkaste os hans herredømme over os.
På samme måde befaler apostlen os i en anden bog at lade Kristi ord bo rigt i os…
Kol. 3:16 (ESV)
Lad Kristi ord bo rigt i jer, idet I underviser og formaner hinanden i al visdom, idet I synger salmer, hymner og åndelige sange med taknemmelighed i jeres hjerter til Gud.
Når vi beder om dette, bør vi se, at Gud vil imødekomme denne anmodning, fordi vi beder om netop det, som han kræver. Vi beder i Guds vilje. Vi behøver ikke at tilføje til sidst i disse bønner: “Din vilje ske”, fordi vi ved præcis, hvad Guds vilje er.
3. Må Gud give et fundament af kærlighed
at I, der er rodfæstet og grundfæstet i kærligheden,
Det er så vigtigt, at Jesu Kristi kirke har kærlighed som den mest grundlæggende del af det. Er du nogensinde gået ind i en kirke og har set kærligheden virke? Det er et enormt vidnesbyrd om kirkens kærlighed til Kristus. Er du nogensinde gået ind i en kirke og har fornemmet koldhjertede mennesker? Vi skal være rodfæstet i kærlighed. Ligesom et træ har rødder, der går dybt for at få næring og stabilitet gennem den voldsomste storm, skal vi som Guds folk være solidt forankret i hans kærlighed. Ligesom træet i Salme 1, der får næring selv i tørke, fordi det er plantet eller rodfæstet ved siden af åen, således er Guds kærlighed det, der grundlægger os som troende.
Han bruger også ordet for grundlagt eller grundfæstet. Det er billedet af en stor bygning, som er der for at blive, fordi dens fundament er solidt. Jesu Kristi kærlighed er det, der fastholder os som en kirke. Denne kærlighed skal dog være inden for rammerne af Guds ords grænser. Hvis kærligheden forlader skyggen af Guds ord, så bliver den en hindring for Guds rige.
4. Må Gud skænke oplevelsen af Kristi kærlighed
at have styrke til sammen med alle de hellige at forstå, hvad der er af bredde og længde og højde og dybde, og at kende Kristi kærlighed, som overgår al viden,
Mange af os tror, at vi forstår, hvad kærlighed er. Vi kommer ofte uendeligt langt fra det. Det meste af tiden ser vi på menneskets syn på kærlighed. Dette syn er en egoistisk kærlighed. Jeg vil elske dig, hvis du elsker mig, eller jeg vil elske dig, så længe du gør det, som jeg synes, du skal gøre. Denne type kærlighed er det, der får folk til at kæmpe i deres ægteskab. Afviger man fra det eller holder op med at elske mig, er det slut. Det er ikke den kærlighed, som Jesus har vist os.
Romerbrevet 8:35 (ESV)
Hvem skal skille os fra Kristi kærlighed? Skal trængsel eller nød eller forfølgelse eller hungersnød eller nøgenhed eller fare eller fare eller sværd?
2 Kor. 5:14 (ESV)
For Kristi kærlighed styrer os, fordi vi har konkluderet dette: at én er død for alle, derfor er alle døde;
Jesus’ kærlighed er varig. Han elsker os ikke kun, når vi gør det, som han ønsker, at vi skal gøre. Han elsker os også, når vi ikke lever op til Guds vilje.
Det er også en kærlighed, der styrer os i det faktum, at denne kærlighed var så stærk, at Jesus opgav sit liv, så vi kunne få adgang til Gud. Jesu kærlighed er ikke selvisk, men selvopofrende og ubetinget.
Hvis du ønsker at forstå kærligheden, skal du ikke se på mennesker, men se på den, der er et perfekt eksempel på denne kærlighed, nemlig Jesus Kristus.
Dette er ekstremt vigtigt. Det ord, som Paulus bruger for viden, betyder ikke en kendsgerning, som man lærer. Det er snarere noget, man lærer gennem erfaring. Den eneste måde, hvorpå jeg kan lære om Kristi kærlighed, er ved at opleve den personligt.
Som det barn, der igen og igen får at vide, at det ikke må røre ved den varme ovn, forstår det ikke helt, før det rører ved den. Så har oplevelsen af en brændt finger givet ham en ny form for viden. Det er ikke en intellektuel kendsgerning, han nu forstår, men det er en viden, han har fået gennem erfaring.
Vi kan bede om, at vi vil forstå og opleve denne store kærlighed fra Kristus.
5. Må Gud skænke sin egen fylde
at I må blive fyldt med hele Guds fylde.
Vi kan bede om, at medlemmerne af denne kirke vil blive fyldt med Gud. Ud af uendelige ressourcer vil Gud fylde frelste børn med sig selv. Det er det største, Gud kan give. Som troende er dette vores største behov. Gud, vær sød at fylde os med dig selv og din herlighed.
Palm 42:1-2 (ESV)
Bog to
Til korlederen. En maskil af Koras sønner.”
Som en hjort trænger til strømmende vandløb,
trænger min sjæl til dig, o Gud.
Min sjæl tørster efter Gud,
efter den levende Gud.
Hvornår skal jeg komme og træde frem for Gud?
Når vi er fyldt af Gud, bliver denne verdens ting mindre vigtige. Vi begynder at tænke mere som Gud tænker, og vi opnår mere og mere Kristi sind.
Vi kan bede om, at Herren skænker dem i vores kirke:
Åndelig styrke
Rigdom i Kristi indbo
Kærlighedens fundament
Forståelse og oplevelse af Kristi kærlighed
Fuldkommenhed af Gud selv
6. Paulus’ Amen
Men ham, som kan gøre langt mere end alt, hvad vi beder om eller tænker, efter den kraft, der er virksom i os, ham være æren i menigheden og i Kristus Jesus fra slægt til slægt til slægt, fra evighed til evighed. Amen.
Apostelen afslutter sine anmodninger med et spontant udbrud af lovprisning. Da han tænkte på Guds suverænitet og majestæt, begyndte han at vælte ud med lovprisning. Han bliver fanget af Herrens herlighed og kan ikke lade være med at prise ham for hans godhed over for sine børn.
Romerbrevet 11:33-36 (ESV)
Oh, hvor dyb er Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uudgrundelige er ikke hans domme, og hvor uudgrundelige er ikke hans veje!
“Thi hvem har kendt Herrens tanker,
eller været hans rådgiver?”
“Eller hvem har givet ham
en gave, for at han kan få sin løn tilbage?”
For fra ham og gennem ham og til ham er alting. Ham være æren til evig tid. Amen.
Vi tjener en Gud, der udretter ting for sine børn, som vi ikke engang har tænkt på at bede om. Gud er så rig på barmhjertighed og magt og kærlighed, at han virker på måder, der er langt større, end vi overhovedet kan begribe.
Når vi beder for hinanden, de ting, der er nævnt i denne tekst, vil vi opleve, at Gud virker på måder, vi ikke havde bedt om, og på måder, vi ikke engang havde tænkt på.
Vi ser dette princip i Bibelen. Når vi læser, ser vi det igen og igen.
Abraham kunne aldrig have vidst alt det, som Herren ville gøre i hans liv.
Han blev kaldt fra landet Ur, og Gud sagde: “Fra dig skal der komme efterkommere, der skal være lige så mange som stjernerne … gennem dig skal alle verdens nationer blive velsignet … Jesus kom fra Abrahams slægt … Alle nationer bliver og vil blive velsignet.”
Noa, kong David.
Alle disse og mange flere oplevede Gud på en måde, de aldrig havde drømt om. Disse mennesker var ikke specielle, men de havde alle én ting til fælles, nemlig at Gud havde skænket dem tro.
Da vi udøver troen på Kristus, vil vi opleve ufattelige ting fra vor himmelske Faders hånd.
Paulus begyndte at glæde sig, fordi han vidste, at alle disse anmodninger var i Guds vilje, og at Gud ville skænke dem alle til sin kirke.
til ham være æren i kirken
Når I begynder at bede disse ting for vores kirke, så bed i tro, idet I ved, at disse anmodninger er Guds vilje, og bed i vished om, at vores himmelske Fader vil give alt, hvad han kræver af sine nødlidende adoptivbørn. Når du beder på denne måde, beder du en kraftfuld bøn.
Brug håndbogen som en bønnevejledning. Løft hinanden op hver dag ved at bede om de typer af ting, som Paulus bad om. Koncentrer jer om det åndelige og ikke så meget om det fysiske.
Men ham, som kan gøre langt mere end alt, hvad vi beder om eller tænker, efter den kraft, der er virksom i os, ham være æren i menigheden og i Kristus Jesus fra slægt til slægt til slægt, fra tid til evighed. Amen.