Har jeg forhøjet blodtryk … og skal jeg være mere bekymret for mit øverste eller nederste tal?
Af: Thomas A. Rocco, Jr., MD
Publiceret marts 2009 / Revideret april 2011
Det anslås, at over 70 millioner mennesker i USA har forhøjet blodtryk (hypertension). Kun ca. 60 % er imidlertid klar over deres forhøjet blodtryk og modtager behandling for det. Næsten 40 % af amerikanerne (28 millioner mennesker alene i dette land) med forhøjet blodtryk ved ikke engang, at de har problemet.Desuden fortsætter antallet af amerikanere med forhøjet blodtryk med at stige, efterhånden som vores befolkning bliver ældre og vores taljemål vokser.
Hvorfor er blodtrykket vigtigt?
Man spørger ofte: “Og hvad så? Jeg har det ikke dårligt med mit høje blodtryk, så hvad er meningen med at bekymre sig om det eller tage daglig medicin for det?” Hypertension omtales ofte som “den tavse morder”, fordi den ikke giver dig advarselssymptomer, mens den skader vitale organer. Med tiden kan din hjerne, dit hjerte og dine nyrer blive alvorligt påvirket af forhøjet blodtryk, hvilket resulterer i en øget forekomst af slagtilfælde, hjertesvigt, hjerteanfald og nyresygdomme/dialyse.Mange undersøgelser har desuden vist, at en effektiv behandling af forhøjet blodtryk vil reducere dine chancer for at få et slagtilfælde, et hjerteanfald, hjertesvigt eller nyresvigt betydeligt.Behandlingen vil forlænge din levetid og forbedre din livskvalitet. Dette gælder uanset om du er 18 eller 80 år gammel.
Blodtryksmåling, mål
Så, hvordan finder du ud af, om du har forhøjet blodtryk? Som nævnt ovenfor har forhøjet blodtryk normalt ingen symptomer. Faktisk har mange mennesker forhøjet blodtryk i årevis uden at vide det. Så du bør få målt dit blodtryk (BP) med jævne mellemrum og sørge for at skrive tallene ned. Registrer disse målinger og hold styr på dem i løbet af tiden. “Kend dine tal”, og del disse tal med dine sundhedsplejersker.
Det systoliske blodtrykstal registreres altid først, efterfulgt af det diastoliske tal. F.eks. er et blodtryk registreret på 130/70 mmHg (millimeter kviksølv) et systolisk blodtryk på 130 og et diastolisk blodtryk på 70. Hvis det systoliske blodtryk (øverste nummer) er på eller over 140 mmHg eller det diastoliske blodtryk (nederste nummer) er på eller over 90 mmHg ved flere lejligheder, har du forhøjet blodtryk.
Hvis du har diabetes eller kronisk nyresygdom, skal dit blodtryk være endnu lavere. Et systolisk blodtryk på eller over 130 mmHg eller et diastolisk blodtryk på eller over 80 mmHg kræver yderligere behandling, hvis du har disse kroniske lidelser.
Hvis dit systoliske blodtryk ligger mellem 120-139 mmHg, eller dit diastoliske blodtryk ligger mellem 80-89 mmHg, anses du for at have forhøjet blodtryk. Du har en øget risiko for at udvikle hypertension og bør drøfte forebyggelsesmuligheder med din læge.
Hvilket tal er det vigtige?
Jeg bliver ofte spurgt: “Hvilket blodtryksmålingstal er vigtigst, det øverste (systoliske) eller det nederste (diastoliske) tal?” Indtil det sidste årti eller deromkring har det almindelige svar været det nederste tal. Flere nyere medicinske undersøgelser har imidlertid vist, at især når vi bliver ældre, er det øverste (systoliske) tal det vigtigste til vurdering af risikoen. Det systoliskeblodtryk repræsenterer det tryk, der genereres mod arteriernes vægge, når hjertet trækker sig kraftigt sammen for at pumpe blodet ud i hele kroppen. Det diastoliske blodtryk er det tryk, der dannes, mens hjertet slapper af mellem sammentrækningerne.
Nyere undersøgelser viser, at det systoliske blodtryk er den afgørende faktor for at bestemme risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde og nyresvigt. Undersøgelser har også vist, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at lempe blodtryksmålene for ældre personer. F.eks. er det gamle ordsprog om, at dit systoliske blodtryk skal være “lig med din alder plus 100”, ganske enkelt ikke sandt og er misvisende for diagnose og behandling.
Isoleret systolisk hypertension (hvor det diastoliske blodtryk er normalt) er den mest almindelige form for hypertension og forekommer hos mere end to tredjedele af voksne over 60 år med forhøjet blodtryk. Det er nu klart, at en effektiv behandling af højt systolisk blodtryk (systolisk hypertension) resulterer i færre tilfælde af hjertesvigt, slagtilfælde, hjerteanfald, nyresvigt og død. Dette gælder selv hos ældre patienter.
Som du får konstateret forhøjet blodtryk, kommer der ofte flere spørgsmål på tale. “Skal jeg tage medicin resten af mit liv?” “Vil der være bivirkninger fra min medicin?” “Vil livsstilsændringer hjælpe med at reducere mit blodtryk?”
En almindelig misforståelse er, at “når mit blodtryk er kontrolleret, kan jeg stoppe min medicin”. Desværre er højt blodtryk sjældent helbredt, men kræver snarere livslang behandling. Så når din medicin begynder at løbe ud, skal du sørge for, at du får de rette genopfyldninger. Og hvis du oplever bivirkninger af medicinen, skal du ikke bare stoppe den uden at give besked til din læge. Der findes mange forskellige typer medicin, som effektivt behandler forhøjet blodtryk. Hvis en medicin ikke virker godt eller giver dig bivirkninger, skal du ikke blive modløs, da din læge kan finde en anden medicin, der virker for dig.
Med hensyn til livsstilsændringer er en kost med et lavere indhold af natriumklorid (salt) ofte gavnlig i forhold til at reducere dit blodtryk. En diæt, der har vist sig at have fordele med hensyn til at reducere højt blodtryk og forbedre resultaterne hos personer med hypertension, er DASH-diæten (Dietary Approaches to Stop Hypertension). DASH-diæten har et lavt natriumindhold og et højt indhold af frugt og grøntsager og er et sundt alternativ for befolkningen generelt. Eksempler på denne diæt kan fås hos din sundhedsplejerske eller på internettet.
Regulær aerob træning kan også være meget gavnlig. Simpel aerob træning som f.eks. gåture bør udføres i 30 minutter på flere (de fleste) dage om ugen.DASH-diæten og regelmæssig motion vil også hjælpe dig med at tabe dig om nødvendigt og med at opretholde din ideelle kropsvægt. Alle disse livsstilsændringer har vist sig at være effektive til at reducere dit blodtryk, mindske din risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde og forbedre din livskvalitet.
Du har nu en grundlæggende forståelse af højt blodtryk og hypertension. I fremtidige artikler vil jeg give yderligere oplysninger om vigtigheden af god blodtrykskontrol,de forskellige lægemidler, der anvendes til behandling af hypertension, og den rolle, som kost, motion og andre livsstilsændringer spiller i forbindelse med kontrol af hypertension (se f.eks. voresartikel om ernæring på RochesterHealth.com). Hvis du vil vide mere om dette, kan du også få adgang til flere gode websteder ved hjælp af nedenstående links:
- MedlinePlus High Blood Pressure
- American Heart Association: High Blood Pressure Website
- NHLBI: Your Guide to Lowering High Blood Pressure
- Hidden Salt (HHS HealthBeat March 31, 2011)
Om forfatteren
 |
Thomas A. Rocco, Jr., MD
Thomas A. Rocco, Jr., MD, F.A.C.C., F.A.H.A. er en klinisk lektor i medicin ved University of Rochester Medical Center og konsulent i kardiologi og kardiovaskulær forskning ved Veterans Administration. Han har tidligere været leder af afdelingerne for kardiologi på Highland Hospital og Unity Hospital. Hans kliniske og forskningsmæssige interesser omfatter forebyggende kardiologi, forhøjet blodtryk, kongestivt hjertesvigt og geriatrisk kardiologi. Han er hovedundersøger på flere kliniske forskningsprojekter, har holdt foredrag og udgivet mange publikationer og har været medlem af adskillige bestyrelser og organer i samfundet. |
Gå tilbage