Som svar på anvisninger fra Kongressen og anbefalinger fra Defense Innovation Board forsøger en arbejdsgruppe i Pentagon at gøre DoD’s forvaltning af arbejdsstyrken i forbindelse med softwareindkøb mere stringent, bl.a. ved at tilføje mere robuste uddannelses- og certificeringsprogrammer, der fokuserer på moderne udviklingsmetoder.
Men før ministeriet kan gøre meningsfulde fremskridt på disse fronter, står det over for et grundlæggende problem: Det ved næsten intet om den softwarearbejdsstyrke, som den findes i dag. Der findes stort set ingen data om, hvor mange softwareudviklere eller softwareanskaffelseseksperter DoD beskæftiger, hvor godt de aflønnes, hvordan de ansættes eller forfremmes, eller hvilken form for træning og uddannelse de allerede har.
Det var et af de vigtigste resultater af en undersøgelse, som RAND Corporation gennemførte for DoD tidligere på året.
“Vi ved ikke engang de mest grundlæggende ting om denne arbejdsstyrke,” sagde Bonnie Triezenberg, en senioringeniør fra RAND og medforfatter til rapporten, i et interview til Federal News Network’s On DoD. “Det første, jeg gerne vil vide om denne arbejdsstyrke, er, hvad deres uddannelsesmæssige baggrund er. Kommer de faktisk ind i Forsvaret med en god og solid baggrund inden for software, og det eneste, vi skal gøre, er at sørge for, at vi giver dem mulighed for at holde sig ajour inden for deres felt? Eller kommer de virkelig ind med en meget mere forskelligartet baggrund, hvor vi er nødt til at gennemføre en masse uddannelse bare for at etablere en slags basisniveau af viden i hele Forsvaret? Hvis vi tænker, at grunden til, at vi ønsker at vide dette, er at forbedre deres kompetencer og være i stand til at producere bedre software, så tror jeg, at det er det første, man skal vide.”
I henhold til en rapport, som afdelingen forelagde for Kongressen i august, har DoD Software Working Group i det mindste påbegyndt processen med at formalisere karriereveje for softwareprofessionelle. Indtil videre findes der ikke rigtig noget sådant. Udviklere ansættes gennem flere forskellige erhvervsserier og ansættelsesmyndigheder, og ingen af departementets HR-systemer indeholder dataelementer, der kan vise, om en bestemt stilling kræver softwareekspertise.
DoD tilføjede i rapporten, at det har indledt drøftelser med Office of Personnel Management om potentielt at oprette en ny “familie” af jobserier for civile softwareudviklere og softwareindkøbspersonale.
Men for at gøre det skal departementet først definere de grundlæggende kompetencer, som det forventer, at folk i et softwarekarriereområde har. RAND-rapporten tog også fat på dette projekt.
Efter at have undersøgt de færdigheder, som den private industri kræver af udviklere, og efter at have afholdt workshops med embedsmænd fra Forsvarsministeriet kom RAND frem til en model, der omfatter 48 forskellige kompetencer, som softwareprofessionelle i Forsvarsministeriet bør forventes at have. Men Triezenberg understregede, at modellen kun er en basislinje, og at DoD vil være nødt til at opdatere den for at holde trit med den skiftende praksis i softwareverdenen.
“Det er ikke bare det, at hardwaren nedenunder ændrer sig hvert tredje år, det er den faktiske måde, vi bygger og leverer software på, der har udviklet sig meget hurtigt i løbet af de sidste 20 år”, sagde hun. “Så selv om vi kan få en kompetencemodel ud, bliver DoD og den føderale regering nødt til at blive mere agile med hensyn til at holde den opdateret, ellers vil de bare cementere sig selv i fortiden. Og igen vil softwarearbejdsstyrken lide under det.”
Arbejdsgruppen planlægger at levere endnu en opdatering til lovgiverne om sine fremskridt senere på måneden. Blandt de andre initiativer, som den arbejder på, er at gøre flere kommercielle uddannelses- og certificeringsprogrammer tilgængelige via Defense Acquisition University og at udvikle anbefalinger til nye software-centrerede karriereveje. Defense Innovation Board forventer også at levere en opdateret vurdering af DoD’s fremskridt i denne måned.
Det samme board anbefalede i 2019, at kongressen etablerede en fond for softwareanskaffelser for at hjælpe DoD med at øge lønningerne til et niveau, der bedre kunne tiltrække softwareprofessionelle fra den private sektor og fastholde dem, der allerede er ansat.
Men også her kan afdelingen kun gøre så meget uden at have en solid forståelse af den eksisterende population af dens softwarearbejdsstyrke, sagde Triezenberg.
“I øjeblikket, fordi vi ikke kan identificere denne arbejdsstyrke, og fordi vi ikke ved noget om, at softwarearbejdsstyrken rent faktisk kompenseres, ved vi ikke engang, hvor stor denne fond skulle være,” sagde hun. “Så nogle af de meget grundlæggende ting, som DIB-rapporten anbefalede, kan vi ikke gennemføre flere data om denne arbejdsstyrke. Det er endnu et konkret eksempel på, hvorfor det er så vigtigt at gå ud og faktisk være i stand til at identificere disse mennesker.”