Foto: For år tilbage overbeviste min kæreste mig om, at han var en olympisk atlet. Vi havde kun mødt hinanden et par uger forinden, og jeg kendte kun lidt til baggrunden ud over A) at han havde et lønnet job og B) at han havde korrekt tegnsætning i sms’er (drømmen). Så da han malede et detaljeret portræt af sit tidligere liv som olympisk skispringer (sushien i Nagano, de velklædte folkemængder i Torino), troede jeg på det.
“Du er så godtroende,” drillede han bagefter. Det var tydeligvis bare en flirt, men jeg blev alligevel irriteret. For mig betød “godtroende” “dumme” – og jeg brød mig ikke om den underforståethed. Men skulle jeg virkelig have haft en så negativ reaktion?
Måske ikke. Som nyere forskning viser, er det at være godtroende forbundet med en lang række gode ting – herunder en intelligens, der ligger over gennemsnittet. (Virkelig. Det lover jeg. Jeg er en af jer; I kan stole på mig.) Selvfølgelig er godtroenhed en skrøbelig egenskab at måle og studere. Hvis jeg fortalte dig, at Lady Gaga ville erstatte Barack Obama som USA’s næste præsident, og du troede på det, ville det være noget andet, end hvis jeg fortalte dig, at hun viste sine bryster til koncertgæsterne søndag aften, og du troede på det (det gjorde hun ikke, men hun lod dem måne). “Jeg formoder, at en af grundene til, at psykologer og andre samfundsforskere har undgået at studere godtroenhed, er, at den påvirkes af så mange faktorer og er så kontekstafhængig, at det er umuligt at forudsige, om og under hvilke omstændigheder en person vil opføre sig godtroende,” skriver Stephen Greenspan, forfatter til Annals of Gullibility.
Men godtroenhed er tæt knyttet til tillid, og det er let at studere. “Intelligente mennesker er mere tilbøjelige til at stole på andre, mens de, der scorer lavere på mål for intelligens, er mindre tilbøjelige til at gøre det”, rapporterer en netop offentliggjort undersøgelse fra Oxford University. Og egenskaben kan endda have sundhedsmæssige fordele, da “følelsen af at blive snydt” fremtvinger “en slags selvbevidsthed”, som kan fremme andre sunde adfærdsmønstre. “Følelsen af ‘jeg burde have vidst bedre’ er den slags kontrafaktiske ting, der tjener til at fremhæve dine egne mangler”, siger Neal Roese, psykolog ved University of Illinois. “En hel del forskning har vist, at disse kontrafaktiske indsigter kan sætte gang i ny adfærd, ny selvudforskning og i sidste ende selvforbedring,” siger han til New York Times.
Det er virkeligt, folkens. Det er videnskab. At være godtroende tyder på, at man er mere intelligent, og det betyder, at man er mere åben over for selvforbedring. Plus, hvis selv Beyoncé bliver Punk’d, kan det ikke være så slemt at være en godtroende pige, vel?
Fotos: Med venlig høflighed af WireImage
Relateret: Skønhedstips fra Beyoncés makeupartist
Relateret: Ashton Kutcher om teknologi og Steve Jobs