Instrument of Government, det dokument, der etablerede det engelske protektorat, og under hvilket Storbritannien blev styret fra december 1653 til maj 1657. Instrumentet var den første detaljerede skriftlige forfatning, der blev vedtaget af en moderne stat, og det forsøgte at skabe et retsgrundlag for regeringen efter de parlamentariske fiaskoer i kølvandet på de engelske borgerkrige. I realiteten legitimerede det Oliver Cromwells og hans generalers magt.
Instrumentet bestod af 42 artikler, der var udarbejdet af generalmajor John Lambert, og blev godkendt af Cromwell den 16. december 1653. Den udøvende myndighed blev overdraget til en “lord protector of the Commonwealth” og et statsråd bestående af op til 21 medlemmer, hvoraf 15 blev nævnt i selve instrumentet. Protektoren og rådet blev udnævnt på livstid; protektoratet var ikke arveligt. Cromwell og rådet fik bemyndigelse til at udstede edikter i parlamentets fravær og fik en fast indkomst til statens udgifter samt et ekstra beløb, der var tilstrækkeligt til at opretholde flåden og en hær på 30.000 mand. Yderligere afgifter krævede parlamentets samtykke.
Instrumentet skabte et parlament med et enkelt kammer, hvis medlemmer blev valgt fra distrikter, der blev reformeret til fordel for adelen. Parlamentet skulle mødes første gang i september 1654 og herefter hvert tredje år, undtagen i tilfælde af krig. Romersk-katolikker og personer, der var involveret i det irske oprør, blev permanent frataget deres stemmeret. Religiøs tolerance blev nægtet romersk-katolikker og indehavere af bispedømmet.
Instrumentet viste sig at være utilfredsstillende for både radikale og royalister, og parlamentet nægtede at acceptere det som grundlag for sin autoritet. I maj 1657 erstattede det andet protektoratsparlament instrumentet med en modificeret version kaldet Humble Petition and Advice; men denne nye forfatning overlevede næppe Cromwell, som døde året efter.