Svampe Karakteristika, forekomst, cellestruktur, ernæring, thallusorganisering, mycelium.

I denne artikel vil vi lære om svampe Karakteristika, forekomst, cellestruktur, ernæring, thallusorganisation, mycelium.

Svampe Definition

Svampe (ental: svamp) er en heterotrof flercellet eukaryote organisme, som spiller en vigtig rolle i økosystemets næringsstofkredsløb. Den biologi, hvor vi studerer svampe, er kendt som mykologi.

Svampe følger både seksuelle og aseksuelle metoder til reproduktion Nogle gange optræder de i symbiotiske forbindelser med planter og bakterier.

Begrebet svamp stammer fra det latinske ord fungus, der betyder svamp. Ordet mykologi kommer af det græske ord mykes, der betyder “svamp”, og logos, der betyder “diskurs”.

Eksempel: Nogle eksempler på svampe er gær, rust, smut, meldug, skimmelsvampe og svampe.

Svampes generelle kendetegn/svampes karakteristika

• Disse er eukaryote organismer.
• Det anslås, at der findes omkring 1,5 millioner svampe på jorden.
• Der findes omkring 300 arter af svampe, som er smitsomme for mennesker.
• De indeholder en ægte kerne, hvilket betyder, at kernen er membranafgrænset.
• De er heterotrofe i naturen, hvilket betyder, at de ikke selv producerer deres føde.
• De mangler et vaskulært system (Xylem og Phloem er fraværende), hvilket betyder, at svampe er ikke-vaskulære organismer.
• Khlorofylpigmentet er fraværende hos svampe, fordi de er achlorofylløse.
• De indeholder en cellevæg, der består af chitin.
• Svampe mangler fosterstadiet.
• De formerer sig ved dannelse af både aseksuelle og seksuelle sporer. Nogle eksempler på seksuelle sporer er Oosporer, Zygosporer, Ascosporer, Basidiosporer osv. og nogle eksempler på aseksuelle sporer er Sporangiosporer, Aplanosporer, Zoosporer, Conidier osv.
• Svampe udfører biosyntese af chitin.
• Somme svampe indeholder små kerner med gentagende DNA.
• Svampe er ikke-motile af natur, de kan ikke bevæge sig.
• I svampe opløses kernehulen ikke under mitosen.
• De udviser generationsskifte og indeholder både haploide og diploide stadier.
• Svampenes vegetative legeme er lavet af mikroskopiske tråde, der kaldes hyfer. Gær producerer ingen hyfer, de er encellede.
• Svampe danner et hyfernetværk kendt som mycelium.
• Den fysiske struktur af både planter og svampe ligner hinanden, men kemisk set er de forskellige. Svampens cellevæg består af chitin (C8H13O5N)n.
• Svampens cellemembran består af unik sterol og ergosterol.
• De fleste svampe vokser i sure miljøer (tåler sur pH).
• Svampe indeholder flere eksoenzymer som f.eks. hydrolaser, lyaser, oxidoreduktaser, transferaser osv. som hjælper med fordøjelsen af fødevarerne.
• De lagrer deres føde i form af stivelse.
• Svampene kan være saprofytter (får energi fra døde og rådnende stoffer) eller parasitter (lever i en vært, angriber og dræber) eller symbionter (gensidigt fordelagtige).
• De saprofytiske svampe har en optimal temperatur på 20-30 °C, mens 30-37 °C er optimalt for parasitære svampe.
• Sammenlignet med bakterier har svampene en langsommere vækstrate.
• De følger både seksuel (Teliomorph) og aseksuel reproduktion (Axamorph). Den aseksuelle formering sker ved fragmentering, fsomatisk knopning, spaltning, aseksuel sporedannelse. Den seksuelle reproduktion sker ved gametisk copulation, gamate-gametangium-opulation, gametangium copulation, somatisk copulation og Spermatisering.
• Svamp eller svampe er makroskopiske svampe, de kan ses med det blotte øje.

Svampenes forekomst

De er kosmopolitiske, hvilket betyder, at de kan findes i luft, vand jord og på planter og dyr. De varme og fugtige steder foretrækkes som det optimale miljø for deres vækst.

Svampes cellestruktur

• Cellevæggen i en svampecelle består af chitin (svampecellulose, C22H54N4O21).
• Hvis det drejer sig om primitive svampe, kan man finde ægte cellulose med eller uden chitin.
• Forsøgsvis forekommer Plasma-lemma, oprullede indvækster kaldet lomasomer, der ligger under cellevæggen.
• Svampecellers cytoplasma indeholder forskellige organeller såsom endoplasmatisk retikulum, mitokondrier, ribosomer, Golgi-legemer osv. og inklusioner såsom lagrede fødevarer, pigmenter og sekretoriske granula.
• I hyphalspidsen indeholder cytoplasmaet Golgiblærer, der er kendt som chitosomer, som er fyldt med cellevægsmaterialer.
• Kerne og mitokondrier findes at være forbundet med ER.
• Under karyokorese deler kernen sig. Kernehulen forbliver intakt under kernedelingen, og der dannes en ny indre spindel.
• De lagrer deres føde i form af glykogen og olie.

Heterothallisme og homothallisme

I 1904 opdagede A. F. Blakeslee parringstyper eller genetisk forskellige stammer i Mucor. Han navngav de svampe med forskellige parringstyper som heterotalliske, og de svampe uden parringstyper som homotalliske.

I dag er det sådan, at hvis både han- og hunlige kønsceller produceres i det samme individ, kan de befrugte hinanden homothalsk. På den anden side hvis kønscellerne kun kan befrugtes af kønsceller fra et andet individ af samme art er kendt som heterotalliske. Heterothallisme er ansvarlig for variationerne i arterne.

Svampenes thallusorganisation

Der findes to typer thallus hos svampe, f.eks. 1. Unicellulær thallus 2. Filamentøs thallus.

Unicellulær thallus

• Thallus hos nogle lavere svampe, f.eks. chytrider, er mere eller mindre en kugleformet, encellet struktur (A).
• I holokarpe svampe bliver thallus til en reproduktiv enhed i reproduktionstiden, sidstnævnte udvikler de aseksuelle eller seksuelle celler.
• Det vegetative og reproduktive stadium forekommer ikke i thallus hos holokarpe svampe.
• Den vegetative form af Plasmodiophora består af en nøgen, multinuklet, amøboid masse af protoplasma (D), er kendt som Plasmodium.
• I diploid Plasmodium differentierer protoplasten sig for at danne de hvilende sporer.
• De filamentøse former af gær indeholder en encellet thallus (B).
• Myceliet er fraværende i encellede holocarpiske former.

Filamentous Thallus

• Svampecellen indeholder også Filamentous Thallus, som udvikles ved spiring af sporer. Når sporerne lander på et egnet substrat, hvor der er andre gunstige livsbetingelser til stede, begynder de at spire.
• Svampesporerne giver anledning til en fluffy thallus, der består af en fnugagtig masse af fine, forgrenede filamenter.
• De lange, fine filamenter er kendt som hyphaer. Senere strækker disse hyfer sig ud i luften og bærer de reproduktive legemer. Og resterne fortsætter de normale aktiviteter ved at sprede sig over eller i substratet.
• Den sammenvævede masse af trådlignende hyfer er kendt som mycelium, og hyferne er derfor myceliets strukturelle enhed.
• Myceliet vokser på et medium, der er kendt som substrat.
• I livscyklussen fungerer myceliet som en fødeindsamlingsstruktur. Det udfører en plantecelles generelle aktiviteter, f.eks. absorption, fordøjelse, respiration, udskillelse og vækst, men ikke fotosyntese.
• Mycelforgreningen består af hyphaer. Den danner et løst og forgrenet netværk ved at sprede sig i alle retninger i eller over substratet.
• De hyfer, der er indlejret i substratet, er normalt farveløse, men hos nogle svampe er de luftformede hyfer farvede. Sort, orange, gul, rød, blå og brun er de sædvanlige farvetoner.

Svampes mycelium

Der findes tre typer mycelium hos svampe, som f.eks;

Plectenchyma (svampevæv)

Hyferne i svampecellerne er organiseret løst eller kompakt vævet og danner et væv kaldet plectenchyma. Der findes to typer af plectenchyma såsom;

• Prosenchyma eller Prosoplectenchyma

I denne type er hyferne løst sammenvævede og ligger mere eller mindre parallelt med hinanden.

• Pseudoparenchyma eller paraplectenchyma

I denne type er hyferne kompakt sammenvævede og ligner et parenchym i tværsnit.

Sklerotier (Gr. Skleros=haid)

Sklerotier er et hårdt hvilende legeme lavet af kompakte hyfer, som er beskyttet af ydre fortykkede hyfer. Under gunstige forhold spirer de i et mycelium, f.eks. i Penicillium.

Rhizomorfer

Rhizomorfer er de rodlignende, kompakt sammenvævede hyfer, som indeholder tydelige vækstspidser. Disse er nyttige ved absorption og perennation (til at overleve ugunstige perioder), f.eks. Armillaria mellea.



Svampes ernæring

Svampe producerer ikke selv deres føde, fordi de mangler klorofyl. Baseret på typen af kilde klassificeres svampe i forskellige grupper såsom;

a. Saprotrofer (= saprober)

Saprotrofer får deres næring fra dødt og rådnende organisk materiale ved at frigive fordøjelsesenzymer, som fordøjer substratet og derefter optager næringsstoffer.

Eksempel: Mucor, Agarious. Rhizopus (brødskimmel) osv.

b. Parasitiske

• Parasitiske svampe får deres næringsstoffer fra levende celler.
• De kan være fakultative eller obligate.
• De fakultative parasitter findes i en række væv og forårsager ofte ‘blød råd’ i vævet, f.eks. Ustilago.
• Der findes en anden type parasitter som f.eks. ektoparasitter eller ektofytiske parasitter. De vokser på værtscellens overflade og optager næringsstoffer gennem haustoria. Eksempel: Mucor, Erisphae.
• Visse parasitter vokser inde i værtscellen, de er kendt som endoparasitter eller endofytiske. F.eks. Pythium, Puccinia.

c. Predacious

Predacious er en jordsvamp, den danner en ringformet næse for at fange annelider, nematoder osv. Eksempel: Arthrobotrys, Zoophagus, Dactylella osv.

d. Symbiotisk

• Svampe kan findes i et mutualistisk forhold til en anden organisme, hvor begge organismer er til gavn. Eksempel: Lichens og mykorrhiza.
• Den symbiotiske sammenslutning af svampe og alger kaldes Lichens. I dette symbiotiske forhold leverer svampene (ascomyceter eller basidiomyceter) vand og næringsstoffer, mens algerne (grønalger eller cyanobakterier) producerer føde ved fotosyntese.
• Det symbiotiske forhold mellem jordsvampe og planterødder kaldes mykorrhiza. I dette forhold leverer svampene mineraler, næringsstoffer, vand og vitaminer til planterne, mens planten leverer føde til svampene. Eksempel: Ektomykorrhiza (ECM) og endomykorrhiza.

Videre læsning

• Algernes cellulære opbygning med diagram
• Apparat til øjenpletter Definition, funktion, typer, opbygning, proteiner