Efter de vanskelige år under Anden Verdenskrig (1941-45) fandt amerikanerne sig til rette i det, de håbede ville blive en langvarig fred. Desværre skulle det ikke blive sådan. I 1950, blot fem år efter krigens afslutning, befandt USA sig involveret i endnu en skydekrig. Denne gang var det i Korea. De amerikanske militærstyrker var under FN’s tilsyn og blev sat op mod de kommunistiske nordkoreanere og kinesere. I 1953 blev der indgået en våbenstilstand (våbenhvile), uden at nogen side blev udpeget som sejrherre.
Der blev også en kold krig (en krig mellem modsatrettede ideologier) mellem USA og Sovjetunionen i løbet af dette årti. Selv om der ikke blev affyret nogen kanoner, var truslen om en konfrontation, der ville føre til en total atomkrig, til stadighed til stede i hele årtiet. Denne frygt blev demonstreret på mange måder. For det første fejede en “rød skræk” over landet, hvor folk mistænkte både fremmede og naboer for at være “subversive” eller tilhængere af kommunistiske principper og idealer. På et meget offentligt plan blev dette set i det, der blev kendt som McCarthyismens tidsalder. I begyndelsen af dette årti skabte Joseph McCarthy, den yngre senator fra Wisconsin, overskrifter ved at beskylde visse amerikanere for at være kommunistsympatisører eller medlemmer af det kommunistiske parti. Mange af McCarthys mål var amerikanske regeringsansatte. Underholdningsfolk og andre offentlige personer var også mistænkte. I en periode var McCarthy en af de mest magtfulde og frygtede mænd i landet, da han spillede på amerikanernes angst for den kommunistiske trussel og inspirerede andre til at slutte sig til ham i sin kampagne for at afsløre kommunistsympatisører i alle dele af det amerikanske liv. I midten af årtiet var han imidlertid blevet miskrediteret.
To vigtige spionagesager dominerede overskrifterne, som begge involverede den påståede videregivelse af hemmeligheder til Sovjetunionen. Den ene fokuserede på Alger Hiss, en tidligere embedsmand i USA’s udenrigsministerium. Hiss blev anklaget for at have stjålet regeringsdokumenter, som endte i hænderne på Sovjetunionen. Han blev dømt for mened og sad i fængsel, men fastholdt sin uskyld resten af sit liv. Den anden berygtede sag drejede sig om Julius og Ethel Rosenberg, et ægtepar, der var anklaget for at have videregivet atomhemmeligheder til Sovjetunionen. Begge blev stillet for retten og fundet skyldige i spionage. I 1953 blev de henrettet.
I 1957 sendte Sovjetunionen Sputnik, en satellit, ud i rummet. USA kunne ikke ignorere, at de var blevet slået i kapløbet om at blive den første nation til at placere en satellit i rummet. Flere spørgsmål nagede nu i hovedet på amerikanere af alle politiske overbevisninger. Havde russerne også udviklet overlegne atomvåben? Ville de være villige til at bruge dem?
På den nationale politiske scene kontrollerede Demokraterne Det Hvide Hus i begyndelsen af dette årti. Præsidenten, Harry S. Truman, var kommet til magten efter Franklin Roosevelts død. Truman vandt valget i 1948, men valgte ikke at stille op til genvalg fire år senere. Republikaneren Dwight Eisenhower opnåede en let sejr i præsidentvalget i 1952, idet han slog demokraten Adlai Stevenson. Ved valget i 1956 var der de samme to modstandere, og de samme resultater.
Af alle de indenrigspolitiske spørgsmål, som USA stod over for i 1950’erne, var det mest vidtrækkende den eskalerende borgerrettighedsbevægelse. Indtil 1950’erne var Amerika næsten fuldstændig et segregeret samfund. Sorte og hvide gik i separate skoler, spiste på forskellige restauranter og boede i forskellige kvarterer. Adskilt var dog ikke nødvendigvis ensbetydende med lige. I 1954 fastslog den amerikanske højesterets afgørelse Brown v. Board of Education of Topeka, Kansas fra 1954, at separat var ulige med hensyn til segregerede skoler. Denne afgørelse ville blive en milepæl i lige rettigheder for sorte amerikanere i alle aspekter af det nationale liv.