Har du nogensinde prøvet kopi luwak? Eller overværet en hanekamp? Hvis du har været på Bali, er der stor sandsynlighed for, at du har gjort det.
Bet begge dele har at gøre med typiske balinesiske skikke, der involverer dyr. Begge dele er også skadelige. Det værste er, at de alle har en vis relation til turistsektoren.
Det er ikke altid let at se, hvordan selv dyreturistattraktioner, der kalder sig “konservatorier”, gør så stor skade. Heldigvis er der måder at genkende og undgå dyremishandling på denne paradisø.
For at gøre tingene lidt lysere lærer du dyrenes indonesiske navne. Sproget er nemt at lære, og det kan være nyttigt på din næste rejse!
De fleste balinesiske anjing (= ‘hunde’) synes ikke at have samme familiestatus, som vesterlændinge giver deres hunde. Du vil se mange af dem strejfe rundt i gaderne, nogle er udmagrede eller endda lemlæstet af andre hunde eller af folk, der ville lære ådslerne en lektie.
Den mest markante forskel mellem de fleste vestlige hunde og balinesiske er, at sidstnævnte bliver spist. Det er en udbredt praksis, selv blandt turister, som ofte tror, at de spiser okse- eller svinekød.
Omkring 70.000 hunde bliver slagtet på øen hvert eneste år, vurderer The Bali Animal Welfare Association. Industrien er fuldstændig ureguleret, fordi det er lovligt at dræbe hunde til mad i Indonesien.
Lyn White, kampagnedirektør for Animals Australia, siger imidlertid, at det er i strid med indonesisk lov at dræbe dyr på grusom vis eller spise kød forurenet med gift. Forgiftning er en almindelig måde at dræbe omstrejfende hunde på, og rester af giften kan finde vej til den menneskelige forbruger.
Gluksomt nok er der en stor indsats fra lokale dyrevelfærdsgrupper og udlændinge for at beskytte omstrejfende hunde.
Hvis du nu er bekymret for, hvad din sate (= “satay”) kan indeholde, så følg disse enkle råd.
- Gå ikke efter gadekød, der er for billigt til at være sandt. Hvis du har lyst til at spise kød, så gør det på en restaurant til en anstændig pris, idet du er klar over, at kød, især okse- og svinekød, er dyrt på Bali.
- Læs efter enhver omtale af RW (forkortelse af ‘fint hår’ på en Sulawesi-dialekt). Det står for “hundekød”. Nogle gange vil selv et billede af en hund advare dig.
Og hvis du vil være på den sikre side: Gør alle dyrene en tjeneste og vær bare vegetar på din ferie.
Vædd ikke på Ayam Jago
Selv om ayam (= ‘kyllinger’) og deres anak ayam (= ‘kyllinger’) ofte er frie til at vandre rundt, ender de sandsynligvis i mange måltider, som Suku Bali (= ‘balinesere’) og turister spiser.
Ayam jago (= ‘haner’) har dog en værre skæbne.
Balinesiske mænd har en forkærlighed for tajen (= ‘hanekamp’). Og selv om spil på kampene har været ulovligt i Indonesien siden 1981 og forbudt i hinduismen, er selve kampene ikke ulovlige.
Det er en del af det gamle hinduistiske ritual tabuh rah (= “blodets spredning”). Under den lovlige udgave af kampene kæmper to dyr, indtil et af dem bliver såret, hvilket tæller som et offer til guderne. Som forberedelse til kampen masserer mændene deres hane og forsøger at skabe en rivalisering mellem ham og et andet dyr ved at lade dem stirre på hinanden.
I den brutale, ulovlige version kæmper hanerne, indtil en af dem er død. Desværre ender de fleste af de vindende haner også med at dø på grund af deres skader.
De lovlige ceremonier kan dog være med til at skaffe penge til de lokale templer. Hvis du virkelig gerne vil se en kamp, så spørg en lokal, du har tillid til, om du kan overvære en religiøs hanekamp, og sørg for, at det ikke er et spil. Eller endnu bedre, lad være med at opfordre til denne praksis og gå bare videre.
Den eneste Gajah, du bør se, er Goa
Gajah (= ‘elefanter’) er intelligente og altruistiske væsner og bliver æret af hinduerne gennem den elefanthovedede gud Ganesha, som er protektor for intellektuelle, forfattere og andre. Men turistsektoren synes ikke at belønne dyrene for deres klogskab.
Hvis man slår op på, hvor man kan se elefanter på Bali, får man hurtigt valget mellem zoologiske haver eller såkaldte fristeder, hvilket de ikke er. Der er ikke et eneste underholdningssted for dyreturisme på Bali, som ikke tilbyder rideture. Turisterne bidrager til elefantmishandlingen ved at bestige dem hele dagen.
I henhold til en rapport fra 2018 fra naturorganisationen World Animal Protection har Bali ikke nogen vilde elefantbestande. Dyrene transporteres altid fra et andet sted, ofte den indonesiske ø Sumatra, og gennemgår en periode, hvor de brydes ind med tyrekroge, hvilket går ledsaget af fysiske og følelsesmæssige smerter.
Hvis du vil se Sumatra-giganterne i naturen, skal du tage til Sumatra i stedet for Bali.
Men fortvivl ikke, Bali har en elefantrelateret turistattraktion, som ikke skader nogen! Den gamle Goa Gajah (= “elefanthule”) er en hule, der ligger inde i munden på en dæmon.
Da den sandsynligvis stammer tilbage fra det 11. århundrede, hvor elefanter på Bali ikke var noget, har den sandsynligvis sit navn fra den elefantlignende huleindgang eller en nærliggende flod, der er kendt som elefantfloden. Hulen syntes glemt i en periode, indtil hollandske arkæologer genopdagede den i 1923.
Indenfor er der naturligvis en statue af Ganesha.
Lad Luwak være ude af din Kopi
Hvis du ikke har nogen idé om, hvad dette dyr er, er du ikke alene.
Luwak er en slags civet. De er nataktive. Men det er ikke den eneste grund til, at du ikke ser dem.
De bliver holdt i bure, væk fra turisternes synsfelt. Det er fordi deres lort giver penge.
Luwak er dyr, der strejfer rundt i Balinas skove på jagt efter insekter, frø, frugter … og kaffebønner! Efter at menneskene opdagede, at kaffebønnerne forlader luwaks kroppe intakte, begyndte de at spekulere på, hvordan de mon smager. Resultatet var blødere end almindelig kaffe, fordi luwaks fordøjelsesenzymer tager syren ud af bønnerne.
Og det var sådan, at kopi luwak (= “luwak-kaffe”) blev født. I dag kan en kop af den koste 80 dollars. Selv om det er en oplevelse at prøve det, skal du være opmærksom på den dyremishandling, der ligger bag.
Industrien er helt ureguleret. Luwak holdes i små bure og tvinges til kun at spise kaffebønner, som ikke indeholder den næring, de ville få fra deres naturlige, fritlevende kost. Dyrene har sundhedsproblemer som infektioner, holdes vågne på et tidspunkt, hvor de normalt sover, og er så stressede, at de mister deres pels.
Og hvis du overvejer at købe fritgående luwak-kaffe, som nogle af dem er mærket som, så glem det. En undercoverundersøgelse fra BBC afslørede, at der ikke er nogen kontrol af, om etiketten er lovlig. Næsten alle produkter, der hævder at være “free-roaming”, kommer fra luwak i bure.
Det bedste du kan gøre er at springe kaffefarmene over og nyde en almindelig cappuccino på en af Balis mange hippe kaffebarer.
Knus ikke med Beruang Madu
Det er ikke alle lidende dyr på Bali, der altid holdes i deres bure. Nogle af dem er nødt til at optræde for mennesker. Eller endnu værre, nusse dem!
Beruang madu (= bogstaveligt talt “honningbjørne”), eller solbjørne, er de mindste medlemmer af bjørnefamilien og er hjemmehørende i Indonesiens skove. De er tilbagetrukne, nataktive dyr, der har fået deres navn fra den hvide plet på deres bryst, der ligner en opgående sol.
De holdes i flere balinesiske ‘konservatorier’, hvor de bliver hårdt trænet til at lade folk klappe, bære, kramme eller bare chikanere dem.
Vildtbevægelsen Animals Asia har reddet 600 bjørne i de sidste 20 år. Organisationen oplyser, at “I hvert eneste tilfælde er bjørnene blevet fundet under forfærdelige levevilkår, ofte udsultede, dehydrerede, skadede eller syge.”
På grund af den akutte stress ved den tvungne interaktion med mennesker udvikler bjørnene copingmekanismer som konstant at sutte på deres poter.
Den måde solbjørnene ender i fangenskab på, er ikke fordi de ‘bliver reddet fra krybskytter’. Moderbjørne bliver dræbt, så konservatorierne kan opdrætte deres unger som kæledyr.
Og ungerne ender ikke altid i kæledyrsparker. At eje dem er en trend blandt indonesiske og malaysiske berømtheder.
For at gøre tingene endnu værre bliver solbjørnenes galdeblærer, ligesom andre bjørne i Asien, høstet for at fremstille medicin, selv om forskere har bevist, at kropsdelene ikke har nogen som helst medicinsk værdi.
Al denne handel med solbjørneunger og kropsdele foregår bare online. I en skræmmende rapport forklarer organisationen Traffic, der bekæmper handel med dyreliv, hvordan solbjørne langt fra er sikre i Indonesien.
Så når du er på Bali, så giv din bamse et knus og hold dig væk fra de rigtige bamser!
Se Lumba-Lumba på afstand
Det er ikke alle misbrugte pattedyr, der lever på land. Lumba-lumba (= “delfiner”) holdes i akvarier over hele Bali, og når de ikke optræder i shows, kan du svømme med dem. Lad dog være.
Deres levevilkår er ikke kun beklagelige, men delfinerne er intelligente skabninger, som lider dybt under at være indespærret og hele tiden lave de samme tricks.
Men at springe akvarierne over betyder ikke, at du ikke kan se dem!
Sær Lovina, i det nordlige Bali, er kendt for sine delfinobservationsture. Det er spændende at tage på en tur ved solopgang eller solnedgang, for man ved aldrig, hvornår dyrene dukker op. Når de gør det, er det mere magisk end at se de stakkels skabninger i et lille akvarium.
Bali ved dog godt, hvordan man holder sig til at chikanere dyrene. Nogle både kommer for tæt på delfinerne og tillader endda at fodre dem! Hvis det sker, skal du fortælle din rejseleder, at det ikke er i orden, og du skal huske at gentage det på Tripadvisor.
En anden måde at se delfiner på er ved at snorkle. Igen skal du sørge for at holde afstand til livet i havet og ikke røre ved noget.
Koraller er meget sårbare, og masser af uvidende turister vil røre dem eller brække dem af med deres finner. Læg dig altid fladt på maven, når du svømmer over et rev.
Lid ikke til Penyu Conservatories
Indonesiens farvande er hjemsted for fem slags penyu (= ‘havskildpadde’), hvoraf den grønne, læderskildpadden og karetteskildpadden nok er mest kendt.
Der er ikke mange skildpadder, der stadig lægger æg på balinesiske strande. Lysforurening og turistplagede kyster er hovedårsagerne.
Selv velmenende kan mennesker gøre skildpadder skade. For eksempel ved at rette en lommelygte mod dem. Hvis du forstyrrer en ynglende mor på den måde, vil hun sandsynligvis aldrig vende tilbage til den pågældende strand.
Og ligesom med delfinerne skal du, hvis du ser en skildpadde, mens du snorkler eller dykker, holde afstand til dyret og sikre dig, at din guide forstår, at du ønsker at respektere dets rum.
Men det vigtigste, du kan gøre, er at undgå såkaldte skildpadde-rehabiliteringscentre, især det mest populære i Serangan.
Centrene er måske sponsoreret af naturorganisationen WWF, praksis er ikke, hvad de burde være. Skrøbelige babyskildpadder bliver uophørligt samlet op af uovervågede turister (hvilket kan medføre deres død), og de besøgende smider al den mad, de kan finde, i akvarierne.
Det står i kontrast til, at den nødvendige mad ofte ikke synes at være godt fordelt. Babyer er kendt for at angribe hinanden.
På dette billede kan du se det, der er tilbage af en babyskildpadde fra et af de mange akvarier i Serangan centret.
Og selv om nogle af centrene gør et værdifuldt stykke arbejde ved at opdrætte og sætte skildpadderne ud, er al den direkte kontakt fra turister unødvendig, stressende og endda dødelig for dyrene. Hvis du gerne vil sponsorere et center, skal du opfordre dem indtrængende til at holde turisterne på sikker afstand af dyrene.
Behandl dem godt
Bali har en mørk side, og dens dyr er nok de bedste repræsentanter. Den største del af den skade, der bliver gjort, er for at behage turisterne.
Men du kan nemt hjælpe. Brug dit hoved, lav din research, og hav lidt empati.
Har den elefant virkelig lyst til at blive redet af dig? Tigger den bjørn dig ærligt talt om et kram? Lad være med at smigre dig selv.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvilke naturparker der rent faktisk er værd at besøge, kan du tjekke denne liste, som dyreorganisationen Peta har lavet. Den hjælper dig med at finde ud af, hvilke steder der behandler dyrene godt, og hvilke du bør springe over.
Hvis du nu spekulerer på, hvor dårligt andre balinesiske dyr har det, kan du være sikker på, at nogle af dem lever en drøm, ligesom de turister, der besøger deres ø. Lær dem at kende i dette indlæg!
Er du blevet vidne til grusomhed mod dyr, mens du var på Bali? Fortæl mig din historie, og jeg vil måske medtage den i et af mine næste indlæg!
Og hvis du gerne vil lære mere om Bali eller øve dig i Bahasa Indonesia (= “indonesisk”), så tjek disse indlæg.
- 7 dyr der opsummerer Bali
- Balinesisk hinduisme forklaret
- Hvad det indonesiske sprog kan fortælle dig om Bali
- Hvad disse madvarer kan fortælle dig om Bali
- Hvordan det hollandske sprog påvirkede Bali
- Hvad din krop kan lære dig om Bali