Information
Et andet billede af flyet efter nedstyrtningen
British Airways Flight 38 var et fly fra Beijing Capital International Airport til London Heathrow Airport, der styrtede ned kort før landingsbanen i London.
Piloter
Piloterne bestod af kaptajn Peter Burkill, 43 år, seniorførste officer John Coward, 41 år, og førsteofficer Conor Magenis, 35 år. Kaptajnen havde i alt 12.700 flyvetimer, heraf 8.450 i Boeing 777-flyet. Den ledende styrmand havde i alt 9.000 flyvetimer, heraf 7.000 i Boeing 777. Førsteofficeren havde i alt 5.000 flyvetimer, heraf 1.120 i Boeing 777.
Baggrund
Fly 38 afgik fra Beijing kl. 02.09 Greenwich Mean Time (GMT). Flyet fløj over Mongoliet, Sibirien og Skandinavien i en højde, der varierede mellem 34.800 og 40.000 ft (FL348-400, mellem 10.600 og 12.200 m), og i temperaturer mellem -65 °C (-85 °F) og -74 °C (-101 °F). Besætningen var klar over de kolde forhold udenfor og overvågede brændstoftemperaturen med henblik på at stige ned til et lavere og varmere niveau, hvis der var fare for, at brændstoffet frøs til is. Dette viste sig ikke at være nødvendigt, da brændstoftemperaturen aldrig faldt til under -34 °C (-29 °F), hvilket stadig var et godt stykke over dets frysepunkt.
Selv om selve brændstoffet ikke frøs, gjorde små mængder vand i brændstoffet det. Isen klæbede sig fast på indersiden af brændstofledningerne, sandsynligvis der hvor de løb gennem de stivere, der fastgjorde motorerne til vingerne. Denne ophobning af is havde ingen indvirkning på flyvningen før de sidste faser af indflyvningen til Heathrow, da øget brændstofstrøm og højere temperaturer pludselig frigjorde det tilbage i brændstoffet. Dette dannede en slam af blød is, som flød fremad, indtil den nåede frem til Fuel-Oil Heat Exchangers (FOHE’erne), hvor den frøs igen og forårsagede en begrænsning af brændstofstrømmen til motorerne.
De første symptomer på begrænsningen af brændstofstrømmen blev bemærket af flybesætningen i 220 m højde og 3,2 km fra landingen, da motorerne gentagne gange ikke reagerede på et krav om øget fremdrift fra autothrottle. I forsøget på at opretholde instrumentlandingssystemets (ILS) glidebane ofrede autopiloten hastigheden, som faldt til 108 knob (200 km/h) ved 61 m (200 fod). Autopiloten afbrød forbindelsen ved 46 m (150 fod), da andenpiloten overtog den manuelle kontrol. I mellemtiden reducerede kaptajnen flapindstillingen fra 30 grader til 25 grader for at mindske flyets modstandsdygtighed og strække glidet.
Kl. 12.42 passerede 777’eren lige over trafikken på A30 og lufthavnens sydlige omfartsvej og landede på græsset ca. 270 meter (890 ft) kort før bane 27L. Kaptajnen erklærede en nødsituation over for flyvekontrollen få sekunder før landingen. Beslutningen om at køre flapsene op havde den direkte konsekvens, at flyet kunne flyve sikkert over A30 uden at styrte ned i den travle rute.
Under nedslaget og den korte rulning på jorden kollapsede næsehjulet, højre hovedhjul løsrev sig fra flyet og trængte ind i den centrale brændstoftank og kabinen, og venstre hovedhjul blev skubbet op gennem vingen. Flyet standsede på tærskelmarkeringerne ved starten af landingsbanen. Der lækkede en betydelig mængde brændstof, men der opstod ingen brand. Fire besætningsmedlemmer og otte passagerer blev lettere kvæstet, og en passager blev alvorligt kvæstet, idet han fik en hjernerystelse og et brækket ben.