Artikel 114
(tidl. artikel 95 i TEF)
1. Medmindre andet er fastsat i traktaterne, finder følgende bestemmelser anvendelse med henblik på at nå de mål, der er fastsat i artikel 26. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg de foranstaltninger til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der har til formål at oprette det indre marked og få det til at fungere.
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på skattemæssige bestemmelser, på bestemmelser om fri bevægelighed for personer eller på bestemmelser om arbejdstageres rettigheder og interesser.
3. Kommissionen tager i de i stk. 1 omhandlede forslag vedrørende sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse udgangspunkt i et højt beskyttelsesniveau og tager navnlig hensyn til enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Europa-Parlamentet og Rådet vil inden for rammerne af deres respektive beføjelser også søge at nå dette mål.
4. Hvis en medlemsstat, efter at Europa-Parlamentet og Rådet, Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at opretholde nationale bestemmelser på grund af vigtige behov som omhandlet i artikel 36 eller vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet, underretter den Kommissionen om disse bestemmelser samt om grundene til at opretholde dem.
5. Hvis en medlemsstat, efter at Europa-Parlamentet og Rådet, Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, efter at Europa-Parlamentet og Rådet, Rådet eller Kommissionen har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det nødvendigt at indføre nationale bestemmelser baseret på ny videnskabelig dokumentation vedrørende miljøbeskyttelse eller beskyttelse af arbejdsmiljøet på grund af et problem, der er specifikt for den pågældende medlemsstat, og som er opstået efter vedtagelsen af harmoniseringsforanstaltningen, underretter den desuden Kommissionen om de påtænkte bestemmelser samt om grundene til at indføre dem, jf. dog stk. 4.
6. Kommissionen godkender eller forkaster de pågældende nationale bestemmelser senest seks måneder efter de i stk. 4 og 5 omhandlede underretninger efter at have kontrolleret, om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne, og om de udgør en hindring for det indre markeds funktion.
Hvis Kommissionen ikke har truffet en afgørelse inden for denne frist, anses de nationale bestemmelser, der er omhandlet i stk. 4 og 5, for at være blevet godkendt.
Hvis det er berettiget på grund af sagens kompleksitet og i mangel af fare for menneskers sundhed, kan Kommissionen meddele den pågældende medlemsstat, at den i dette stykke omhandlede frist kan forlænges med en yderligere periode på op til seks måneder.
7. Når en medlemsstat i henhold til stk. 6 får tilladelse til at opretholde eller indføre nationale bestemmelser, der fraviger en harmoniseringsforanstaltning, undersøger Kommissionen straks, om der skal foreslås en tilpasning af den pågældende foranstaltning.
8. Når en medlemsstat rejser et specifikt folkesundhedsproblem på et område, der har været genstand for tidligere harmoniseringsforanstaltninger, gør den Kommissionen opmærksom på dette, som straks undersøger, om der skal foreslås passende foranstaltninger til Rådet.
9. Uanset proceduren i artikel 258 og 259 kan Kommissionen og enhver medlemsstat indbringe sagen direkte for Den Europæiske Unions Domstol, hvis den finder, at en anden medlemsstat gør uretmæssig brug af de beføjelser, der er fastsat i denne artikel.
10. De ovennævnte harmoniseringsforanstaltninger skal i passende tilfælde indeholde en beskyttelsesklausul, der giver medlemsstaterne mulighed for af en eller flere af de ikke-økonomiske grunde, der er omhandlet i artikel 36, at træffe foreløbige foranstaltninger, der er underlagt en EU-kontrolprocedure.