HOLD Varmt
Hvordan holder vi varmen i en arktisk vinter? Mennesker er varmekilder – den mad, vi spiser, er med til at give brændstof til vores kropsovn. (Mennesker i kolde klimaer spiser ca. dobbelt så mange kalorier som mennesker i varmere klimaer). Vi føler os kolde, når vi mister mere varmeenergi, end vores krop kan producere. For at holde varmen må vi reducere varmestrømmen væk fra vores krop. Tæpper, frakker og huse er måder, hvorpå vi reducerer varmeoverførslen (fra ledning, konvektion og stråling) fra os til det fri. Fordampning er en anden måde, hvorpå vi mister varme.
Hypotermi er det, der sker, når vores kropstemperatur falder, fordi varmestrømmen ud fra vores krop er større, end kroppen kan erstatte. Hypotermi gør folk svimle og forvirrede, kan gøre deres hud blå og kan være dødelig. Frostskader er, når en del af kroppen – f.eks. fingrene – fryser, fordi kroppen holder op med at lade blodet cirkulere til det pågældende område for at bevare varmen.
Varmt tøj har ændret sig gennem tiden. De indfødte folk bar dyreskind som sæl, karibu, isbjørn, ulv og ræv for at holde varmen. Dyreskind holder folk varme, fordi pelsen indfanger luft, og luft er en god isolator. En dunjakke holder dig meget varm, fordi fjerene indfanger luft.
De første opdagelsesrejsende til Arktis brugte stoffer som uld og bomuld, som ikke isolerede dem godt nok, og som var tunge og voluminøse. Moderne friluftsudstyr er fremstillet af lette syntetiske stoffer, der bæres i lag: langt undertøj dækket af en varm skjorte, en jakke og en vindjakke. Hvert lag lukker luft ind og giver ekstra isolering. Vi bruger støvler, sokker og vanter for at beskytte de dele af kroppen, der er langt fra hjertet, som giver varme gennem blodcirkulationen.
Carl Ben Eielson, amerikansk pilot og arktisk opdagelsesrejsende, og en inuit-mormor klæder sig varmt på. Billederne er venligst udlånt af Wikimedia Commons.
Igloer bruges også til at give ly og varme til rejsende og jægere. Men hvordan kan en iglo holde dig varm, når den er lavet af sne og is? Sne og is er faktisk gode isoleringsmaterialer. Igloo’en blokerer vinden og, endnu vigtigere, holder din kropsvarme inde i konstruktionens luftrum. Sneen på indersiden af igloen smelter typisk og fryser igen og danner et beskyttende lag.
Foto venligst udlånt af Wikimedia Commons.
Dyr skal også holde sig varme i polarområder. Havpattedyr og pingviner har et fedtlag, eller spæk, under huden, som giver isolering. Hårene i isbjørnens pels er faktisk hule, hvilket giver yderligere isolering. Andre fugle, som f.eks. sneugler, har to lag fjer. Disse tilpasninger gør det muligt at overleve i de barske miljøer i de arktiske og antarktiske områder.