Sikkerhed (skydevåben)

Manuel sikkerhedRediger

Heckler & Koch VP70-pistol med en trykknapsikkerhed (cross bolt trigger block) bag på aftrækkerbøjlen

Den mest almindelige form for sikkerhedsmekanisme er en kontakt, knap eller håndtag, der, når den er sat i “sikker” position, forhindrer affyring af et skydevåben. Manuelle sikkerhedsanordninger er lige så forskellige som selve skydevåbnenes udformning, men de to mest almindelige mekanismer er en blokering eller en lås, der forhindrer aftrækkeren og/eller affyringsmekanismen i at bevæge sig, og en anordning, der afbryder aftrækkeren fra skydevåbnets affyringsmekanisme. Andre konstruktioner kan blokere hammeren eller slaget fra at bevæge sig fremad eller fungere som en blokering for at forhindre, at de kommer i kontakt med tændbolten. Disse er de ældste former for “aktive” sikkerhedsmekanismer og anvendes i vid udstrækning; mange “dobbeltvirkende” skydevåben, f.eks. revolvere, har dog ikke manuelle sikringer, da det længere og hårdere aftræk for at spænde og affyre dobbeltvirkende giver tilstrækkelig aftrækkersikkerhed, samtidig med at skydevåbnet holdes i en mere klar tilstand.

GrebssikringRediger

En grebssikring er et håndtag eller en anden anordning, der er placeret på et skydevåbens greb, og som skal aktiveres af operatørens hånd som en naturlig konsekvens af at holde skydevåbnet i skudposition, for at skydevåbnet kan affyres. Den svarer normalt til en manuel sikring i sin funktion, men er momentan; sikringen er kun deaktiveret, mens skytten holder grebet i hånden, og genaktiveres straks, når skytten slipper den. M1911-designet er et populært eksempel på en pistol med en grebssikring, mens Uzi-maskinpistolen og HS2000 (markedsført i USA som Springfield Armory XD) og dens efterkommere er andre bemærkelsesværdige eksempler på denne type sikkerhed.

Dan Wesson 1911-style Patriot-pistol med et håndtag til grebssikring, der ses på bagsiden af grebet

En beslægtet sikkerhed af grebstypen er det afkoblingsgreb, der findes på nogle H&K-pistoler som P7-serien. Våbenet er kun spændt og klar til affyring, når den forreste del af grebet trykkes ned af operatøren. Når grebet slippes, er skydevåbnet decocket, og den enkeltvirkende aftrækker vil ikke spænde skydevåbnet, og det vil derfor ikke affyre, medmindre grebet trykkes sammen og aftrækkeren trykkes ned. Alternativt kan aftrækkeren først trækkes ned, hvorefter den affyres, når grebet efterfølgende trykkes ned. Endelig vil pistolen affyre, hvis både grebet trykkes sammen og aftrækkeren trykkes samtidig.

En anden, usædvanlig variant blev fundet i Ortgies halvautomatiske pistoler. For at frakoble sikringen skulle brugeren trykke på et håndtag, indtil det flugter med grebets bagside. Håndtaget lå derefter fast i den frakoblede position, indtil brugeren frigjorde det igen ved at trykke på en knap under slæden, hvorefter spændingen fra slagfjederen skubbede det tilbage til den aktiverede position. Ved at aktivere sikringen blev der således også lettet en del af spændingen i slagfjederen. Da Ortgies er en lommepistol, der er beregnet til personligt forsvar, eliminerer denne funktion problemet med at undlade at frigøre sikkerheden, når man har brug for at skyde. Et fast greb om pistolen er alt, hvad der skal til for at frakoble sikkerheden.

DecockerEdit

De fleste traditionelle halvautomatiske double-action/single action (DA/SA)-pistoler er konstrueret til at blive båret med hammeren nede (uncocked) på en kammeret patron, med eller uden en manuel sikkerhed tilkoblet. Pistolen anses for at være sikker i denne tilstand, da det “dobbeltvirkende” træk, der både spænder og affyrer våbnet, er både længere og tungere end det “enkeltvirkende” træk, der blot frigør den spændte hammer, og et utilsigtet aftræk er derfor mindre sandsynligt.

Den handling, der udføres ved at aktivere en sådan pistol (som en naturlig følge af at aflade våbnet eller for at lade den første patron komme i kammer), vil imidlertid efterlade hammeren spændt i enkeltvirkende tilstand. For at bringe pistolen tilbage til sin sikre tilstand er det nødvendigt at afspænde hammeren, normalt ved at holde hammersporen fast, forsigtigt trykke på aftrækkeren og derefter langsomt sænke hammeren på aftrækkerbolten. Hammerfyrede halvautomatiske pistoler har imidlertid en bæverhale, der beskytter skyttens hånd mod slæden, hvilket gør det vanskeligere (i modsætning til en double action/single action-revolver) at gribe sikkert og fast om hammeren med tommelfingeren, hvilket gør en utilsigtet affyring mere sandsynlig. Striker-fired pistoler har på den anden side ikke nogen hammer, så den eneste måde at bringe aftrækkeren tilbage til dens længere trækkende (sikrere) tilstand er ved hjælp af et decocking- eller detensioneringshåndtag, som faktisk frigør spændingen i strikerfjederen uden at tillade slagbolttens fulde bevægelse og udkobling af interne sikkerhedsanordninger (såsom den slagboltblokering, som disse typer skydevåben generelt er udstyret med). Bemærk, at når et håndvåben er udstyret med et “decocking”-håndtag, er det ikke nødvendigt at trykke på aftrækkeren, mens man holder håndtaget i hånden, som det er tilfældet med en revolver. Selve processen med at “decocke” pistolen foregår ved blot at vende decocking-håndtaget til sin “decocked” position med fingrene væk fra aftrækkeren.

SIG Sauer P226 betjeningselementer og dele: 1. Udskydningsport, 2. Bageste sigte, 3. Hammer, 4. Takedown-håndtag, 5. Decocker, 6. Slide stop, 7. Trigger, 8. Magazine release.

En decocker eller manuel decockerhåndtag gør det muligt at lade hammeren falde på en skarp patron uden risiko for at affyre den, normalt ved at blokere hammeren eller trække eller dække slagbolten tilbage eller dække den, før man slipper aftrækkeren. Dette eliminerer behovet for at trykke på aftrækkeren eller kontrollere hammerens fald; da alle mekanismer imidlertid kan svigte, er det stadig nødvendigt at holde våbnets munding rettet i en sikker retning, mens der afrulles.

En afrulningssikring er en kombination af en manuel sikkerhedskontakt og et afrulningshåndtag. Der findes to populære varianter. I det “trevejs”-system, der er gjort populært af Heckler & Koch-pistoler, kan føreren decocke våbnet ved at trykke ned på sikkerhedshåndtaget fra “Fire”-indstillingen eller aktivere sikkerheden (selv på et spændt våben) ved at skubbe håndtaget opad. Et enklere “tovejs”-system blev populariseret af Walther PP og ses også ofte på Beretta 92: ved at aktivere sikringen dekockeres også skydevåbnet.

SIG Sauer-pistolserien, såsom SIG P226, er ofte udstyret med dekockeringshåndtag. Den tidligste anvendelse af en enkeltvirkende decocker var Vis wz. 35 “Radom” redesignet i 1932 for at gøre det muligt for ryttere sikkert at holstre deres skydevåben med én hånd. Den tidligste anvendelse af et spænde-/afspændingshåndtag er Sauer 38H fra 1938. Ruger har indtil 2007 fremstillet “decock-only”-varianter af sine pistoler i P-serien, og “tovejs”-afspændingssikringen har været tilgængelig på disse pistoler siden deres indførelse.

Drop safetyRediger

Mange jurisdiktioner, såsom staten Californien, kræver en eller anden form for “drop safety” på alle nye skydevåben, som normalt er passive sikkerhedsanordninger, der er designet til at reducere risikoen for, at et skydevåben ved et uheld affyres, når det tabes eller håndteres groft. Sådanne sikkerhedsanordninger udgør generelt en hindring for affyringsmekanismens funktion, som kun fjernes, når aftrækkeren trykkes af, således at skydevåbnet ellers ikke kan affyres. Dråbesikring blev indført med den føderale Gun Control Act fra 1968 for importerede våben.

SikkerhedsrilleRediger

En sikkerhedsrille er en af de ældste former for dråbesikring, der anvendes på ældre single-action revolvere, der blev fremstillet før opfindelsen af hammerblokken, nogle geværer med løftestangseffekt, 1911-mønstrede pistoler og hammerfyrede halvautomater, der blev konstrueret før opfindelsen af slagboltblokken. Sikkerhedshullet er et reliefskår, der er lavet i tumbleren i bunden af hammeren, og som gør det muligt for hammerslaget at fange og holde hammeren i en kort afstand fra tændstiften eller patronens tændladning i en “halvspændt” position. Sikkerhedshullet fungerer først og fremmest ved at give brugeren mulighed for at trække hammeren tilbage i en kort afstand fra tandstiften eller tændingsanordningen, således at et fald af skydevåbnet på hammeren ikke resulterer i en energioverførsel til stiften eller sporen, som så kan udløse en patron med kammer. Et andet formål er at gøre det muligt for hammerslaget at “fange” en hammer, der falder, når aftrækkeren ikke er blevet trykket af, f.eks. i tilfælde, hvor et fald har løsnet hammerslaget, eller hvor hammeren ikke var helt spændt, før den blev udløst. Et sikkerhedshul, der anvendes til at “halvspænde” et skydevåben, er imidlertid en aktiv funktion, der skal være aktiveret, og som ikke i alle tilfælde forhindrer utilsigtede affyringer. Der kræves også en vis grad af manuel fingerfærdighed og kendskab til et skydevåben for at “halvspænde” et skydevåben; uvidenhed om, hvordan man aktiverer “halvspænde”-positionen, kan resultere i utilsigtede udladninger. Desuden er der risiko for brud på sikringsknapper og sikringer i stil med “halvspænde”, hvilket kan medføre utilsigtede affyringer, der kan føre til alvorlige personskader eller død.

AffyringsboltblokeringRediger

En affyringsboltblokering er en mekanisk blokering, der anvendes i halvautomatiske skydevåben og visse revolvere, som i hvile hindrer affyringsboltens fremadgående bevægelse, men som er forbundet med aftrækkermekanismen og fjerner hindringen for bolten, lige før hammeren eller slagpladen udløses. Dette forhindrer tændstiften i at ramme en kammerpatron, medmindre aftrækkeren trækkes, selv hvis hammeren slippes på grund af en defekt aftrækker, eller hvis stiften tabes eller rammes af en anden genstand.

HammerblokeringRediger

En hammerblokering svarer til en tændstiftblokering. Det er en låse, blok eller anden forhindring, der er indbygget i slaget og normalt er placeret for at forhindre, at hammeren kommer i kontakt med patronens tændladning eller tændstiften, når den er i hvile. I lighed med slagboltblokken fjernes hindringen for hammerens bevægelse som følge af, at der trykkes på aftrækkeren. Dette gør det muligt for hammeren kun at komme i kontakt med tændingen eller tændstiften, når aftrækkeren trykkes af.

OverføringsstangRediger

En overføringsstang anvendes også i revolvere og nogle rifler med fritliggende hammer, men fungerer på den modsatte måde end en hammerblokering. Overføringsstangen har den spore, der ellers ville være på hammeren, eller omslutter en affyringsstift i lighed med autoloading-designs. Selve hammeren kan ikke komme i kontakt med en ladt patron, men skal i stedet ramme overføringsstangen, som derefter kommer i kontakt med patronens tændladning med sporen eller stiften. Overføringsstangen er normalt placeret uden for hammerens bevægelse, men flyttes på plads ved den normale bevægelse af aftrækkeren, hvilket giver en lignende “faldsikring” som en slagboltblokering.

Låsesikring og aftrækkerafbrydelseRediger

Populært på bolt-, pumpe- og løftestangsvåben som f.eks. haglgeværer og rifler, afbryder eller blokerer en låsning af bolten aftrækkeren, hvis bolten/låsen af en eller anden grund ikke er i sin helt lukkede, klar stilling. En variant er aftrækkerudkoblingen, som forhindrer våbnet i at affyre, indtil våbnet ikke blot er blevet udløst helt og fuldstændigt, men aftrækkeren også er blevet udløst og trykket ned igen. Dette definerer opførslen af halvautomatiske skydevåben, som kræver et separat aftræk for at affyre hver enkelt patron og gøre den næste klar, og dette er den foretrukne mekanisme til at frakoble aftrækkeren på skydevåben med gentagelsesfunktion. Ældre haglgeværer med pumpefunktion som f.eks. Winchester Model 12 havde ikke en sådan funktion, og hvis aftrækkeren blev holdt nede, ville den nyligt kammerede patron derfor blive affyret, så snart lukkehullet var blevet lukket.

Disse frakoblinger eller interlocks er generelt enkle at indarbejde og er faktisk et biprodukt af mange skydevåbens funktion; at trykke på aftrækkeren, mens lukkehullet er ulåst eller åbent, gør intet, da mekanismen ikke er fuldt nulstillet, før cyklingen er afsluttet. Som sådan betragtes disse funktioner ofte ikke som “egentlige” sikkerhedsanordninger, selv om interlock hjælper med at forhindre fejlskud som følge af, at en patron ikke er helt i batteri, når dens primer rammes af stiften (kendt som affyring “uden for batteri”). Overdragelse af håndvåben eller rifler til en anden person med åbnet affyring (kendt som “show clear”) anbefales af elementær våbensikkerhed.

MagasinafkoblingerRediger

En magasinafkoblingsfunktion tillader ikke en bruger at affyre pistolen, når magasinet trækkes ud (selv delvist) ved hjælp af en mekanisme, der aktiverer en intern sikkerhed som f.eks. en affyringsstiftblokering eller en aftrækkerafkobling. Et tidligt eksempel på brugen heraf var i Browning Hi-Power-pistolen. Som det er tilfældet med alle andre våbenfunktioner, er der debat om nødvendigheden af en magasinudkobling. Historisk set har de fleste våben med magasinfyldte våben ikke haft nogen magasinafbryder. Der er undtagelser, navnlig Ruger rimfire rifler og nogle af deres nyere håndvåbenkonstruktioner, og den amerikanske stat Californien vedtog i 2006 en lovgivning, der kræver magasinafkobling på alle nye håndvåbenkonstruktioner, der sælges i staten fra den 1. januar 2007, hvilket har resulteret i, at de også er blevet udbredt i andre jurisdiktioner.

Argumenterne til fordel for en magasinafkobling er, at hvis våbnet ikke kan affyres uden magasin, kan en utilsigtet affyring forhindres, hvis nogen fjerner magasinet, men glemmer, at der er blevet kammeret en kugle. Desuden kan operatøren, hvis det er nært forestående at miste besiddelsen af skydevåbnet, gøre skydevåbnet ubrugeligt ved at fjerne magasinet. Skydevåbenekspert Massad Ayoob har fundet eksempler på, at politibetjente, der under en kamp bar en pistol med magasinudkobling, kunne undgå at blive skudt med deres egne pistoler ved at skubbe magasinet ud.

En ulempe ved magasinudkobling er, at den kan øge spændingen på komponenter i aftrækkermekanismen, hvilket gør aftrækket ujævnt eller tungt. Et sikkerhedsargument mod en magasinudkobling er, at hvis en kugle efterlades i et kammer på grund af udtræksfejl eller af andre årsager, vil skydevåbnet uventet blive skarpt igen, når et tomt magasin genindsættes. Dette er en fare, fordi brugeren kan skyde tørt med våbnet under eller efter tømningsprocessen. Når magasinet er frakoblet, vil et tryk på aftrækkeren i en kuglefanger eller i en anden sikker retning, f.eks. nedad, ikke kunne fjerne patronen i kammeret, fordi aftrækkeren er deaktiveret. Når et tomt magasin indsættes, genaktiveres affyringssystemet, selv om aftrækkeren tidligere har været trykket ned. Sporting Arms and Ammunition Manufacturers’ Institute erklærede, at et “indlysende problem med magasinafbrydelsesfunktioner er, at afgørelsen af, om våbnet er sikkert, bliver knyttet til tilstedeværelsen af magasinet i modsætning til at kontrollere våbnet, åbne skuddet og sikre sig, at det er uladt.”

Et andet problem er, at hvis træthed, snavs eller rust forårsager, at afbrydelsesmekanismen svigter, vil det højst sandsynligt ske i “affyret” tilstand.

Endnu et argument er, at skydevåbnet funktionelt set uden magasin er ubrugeligt, undtagen som kølle. Uden afbrydelsesfunktionen ville en våbenejer eller politibetjent, der ved et uheld udløser magasinet under en skudveksling, stadig kunne affyre kuglen i kammeret; hvis et magasin blev tabt eller på anden måde ikke var tilgængeligt, kunne våbnet i det mindste være ladet med en enkelt kugle, så det kunne bruges som et enkeltskudsvåben. En Pro-variant af Ruger LC9s blev introduceret i december 2014, uden magasinudkobling, som en backup-våben til retshåndhævende embedsmænd. “Fraværet af en magasinafkoblingssikring er også en fordel for taktiske genladninger, der gør det muligt for brugeren at angribe et mål med en patron tilbage i kammeret og magasinet ude af pistolen for at genlade,” sagde Ruger. En taktisk genladning er taktikken med at erstatte et delvist tomt magasin med et fuldt ladet magasin i en situation, hvor der kan være behov for øget kapacitet.

Integrerede aftrækkersikringerRediger

Disse sikringer, der svarer til grebssikringer, deaktiveres som en naturlig konsekvens af, at skytten affyrer skydevåbnet, men er aktiveret under de fleste andre omstændigheder. Aftrækkeren består af to indbyrdes afhængige dele, og når skytten affyrer skydevåbnet, manipulerer han begge dele af aftrækkeren. Omvendt er det usandsynligt, at et utilsigtet tryk eller et slag mod aftrækkeren vil gøre dette, og en sådan handling vil ikke affyre skydevåbnet. En sådan konstruktion, der er blevet populær med Glock-pistoler, men som oprindeligt blev anvendt i Iver Johnson Second Model Safety Hammerless-revolveren fra 1897, omfatter en aftrækker med et fjederbelastet håndtag i den nederste halvdel. Dette håndtag, der stikker ud fra aftrækkerfladen, skal trykkes helt ned for at frigøre en lås, der gør det muligt for hovedaftrækkerhuset at bevæge sig. Et utilsigtet tryk mod aftrækkerens overside uden at trykke på håndtaget frigør ikke låsen, og aftrækkeren vil ikke bevæge sig. Andre konstruktioner omfatter en fjederbelastet pude, der udgør den øverste del af aftrækkerfladen og manipulerer en lignende lås. Denne konstruktion har flere bevægelige dele, men har den fordel, at utilsigtet tryk på låsens udløser har reduceret løftestang og dermed kræver mere kraft for at trykke på hovedaftrækkeren, hvor kraft mod den nederste del ikke udløser låsen og ikke vil bevæge aftrækkeren.

Indikator for ladt kammerRediger

Indikatorer for ladt kammer giver en taktil og visuel advarsel til skytten. Ordene “Loaded When Up” er til stede, og farven rød skiller sig ud mod pistolens finish på denne Ruger SR9.

Den ladte kammerindikator er en anordning, der findes på mange halvautomatiske skydepistoler, der er beregnet til at advare en operatør om, at der er en patron i kammeret. Det er en lille knap (men undertiden en stang, f.eks. på Rugers serie af .22 LR-pistoler, som ikke er skydepistoler), som normalt er placeret lige bag udskydningsåbningen på pistolens slæde, og som springer op for at angive, at der er en patron i kammeret. Sådanne anordninger har eksisteret i årtier; strengt taget er indikatorer for ladet kammer ikke sikkerhedsanordninger, og de er heller ikke effektive for en utrænet bruger.

En indikator, der befinder sig bag udskyderporten, hæver sig ikke nok til at forstyrre skyttens sigtebillede, men nok til at være let at se eller føle for at advare brugeren om, at der er en kugle i kammeret, for at undgå uagtsomt affyring af pistolen.

AftrækkerudløserRediger

En aftrækkerudløser fastholder hammeren i spændt stilling, efter at et skud er blevet affyret, selv om aftrækkeren holdes bagud, mens pistolen cykler. Dette sikrer, at pistolen kun kan affyres i den halvautomatiske tilstand, da aftrækkeren skal slippes for at “nulstille” og få afbryderen til at frigøre hammeren tilbage til aftrækkerhullet. Det forhindrer også “slamfire”-fejlfunktioner uden batteri, der opstår, når hammeren følger bolt carrier-gruppen fremad, når den lukker.

Andre sikkerhedsanordningerRediger

Eksempler på de mange forskellige typiske semi-automatmekanismer er et stift dobbeltvirkende aftræk med slukket sikkerhed (Beretta 92F/FS), et dobbeltvirkende uden ekstern sikkerhed (SIG Sauer P-serien eller Kel-Tec P-32) eller et skarpt enkeltvirkende aftræk med en manuel sikkerhed (M1911, FN Five-seven og visse konfigurationer af HK USP). Et alternativ er striker-fired- eller “safe action”-skydevåben, som har et ensartet aftræk, der kræver en større kraft end den, der er nødvendig for en single-action-konstruktion, men mindre end den, der er nødvendig for en double-action-aftrækker. Mange af disse skydevåben har ingen ekstern sikkerhed eller ekstern hammer (Glock-pistoler og Walther P99 og varianter heraf). I begge tilfælde er handlingen meget enkel – et tryk på aftrækkeren sender altid en afladning – og der er interne sikkerhedsanordninger til at forhindre afladning uden tryk på aftrækkeren (f.eks. ved at lade pistolen falde).