En strejke er en form for protest, der består i at ophøre med at udføre de opgaver, der er betroet den, med det formål at skade de personer eller institutioner, som klagerne er rettet mod.
På denne måde er målet en forbedring, i forskellige aspekter, af dem, der er involveret i den. Det er et af de legitime midler, som borgerne har til rådighed for at gøre deres rettigheder gældende. Faktisk er denne form for social protest i dag lovlig i de fleste lande i verden.
Strejkens oprindelse
Ifølge historikere var den første kendte strejke i Ramses III’s regeringstid i Egypten. Ja, hvis det kan betragtes som sådan, selvfølgelig. De første arbejderbevægelser er dog placeret i England mellem 1810- og 1811 med den såkaldte luddisme. Dens initiativtager var Ned Ludd (deraf Luddisme), og den blev kaldt “the machine breakers”.
Med fremkomsten af arbejdergrupper kom begrebet “arbejderklasse” frem i lyset. Dette førte sammen med fremkomsten af anarkistiske, kommunistiske og socialistiske partier til en legalisering af denne protestaktivitet, især på arbejdsmarkedsområdet. Med Karl Marx’ “Kapitalen” fik denne bevægelse en teoretisk ramme, som den kunne basere sig på og vokse.
Slagsformer
Den mest kendte form for strejke er arbejdsstrejken, som kan være af forskellige typer. Men der er også andre typer strejker. Lad os vise en mulig klassificering:
Med hensyn til omfanget kan vi tale om:
- Forbrugsstrejke. Standsning af forbruget af visse varer.
- Hungerstrejke. Som regel holder angriberen op med at spise.
- Studentstrejke. Den finder normalt primært sted på universiteterne og kræver forbedringer af dem.
Selvfølgelig har vi også selve arbejdsstrejken, som kan være:
- af iver. Den består i at være omhyggelig i arbejdet med det formål at sænke præstationen af aktiviteten.
- Stand-down. I modsætning til den forrige er det i dette tilfælde inaktivitet, der fremmes.
- Et mærkeligt tilfælde er det med tabte kuglepenne, hvor politiet nægter at udstede bøder.
På den anden side kan der også gives andre klassifikationer. Efter deres omfang, som kan være generelt eller specifikt. Afhængigt af, om de er lovlige eller ej. Endelig kan vi tale om ubestemt eller fastsat for en bestemt periode.
Nogle overvejelser om begrebet
I de fleste lande bruges det samme begreb med forskellige oversættelser. Der er dog nogle undtagelser. I f.eks. Mexico, Argentina, Uruguay, Chile, Ecuador og Peru kalder man det for “paro”. I andre lande, som f.eks. Ecuador, henviser det pågældende udtryk til arbejdstagerne og “paro” til arbejdsgiverne.
I Spanien betyder “huelga” (strejke), at arbejdstagerne holder op med at arbejde på grund af et krav. Men når man henviser til en situation, hvor det er virksomheden, der beslutter at stoppe, er udtrykket “lockout”. Sidstnævnte skal normalt opfylde en række krav for at være lovlige.