Andre navne for denne undersøgelse: ultralyd, sonografi, sonografi, sonogram og ultralyd.
Et ultralyd hjælper lægerne med at lede efter tumorer i visse områder af kroppen, som ikke ses godt på røntgenstråler. Lægerne bruger ofte ultralydsscanninger til at lede biopsienålen. Ultralydsundersøgelser udføres normalt hurtigt, og de fleste kræver ikke nogen særlig forberedelse. De udføres ofte ambulant.
Sonografi bruges ofte til at overvåge gravide kvinder og deres ufødte børn.
Hvad viser denne test?
En ultralydsmaskine skaber billeder kaldet sonogrammer ved at udsende højfrekvente lydbølger, der passerer gennem din krop. Når lydbølgerne preller af på organer og væv, danner de ekko. Maskinen producerer disse ekkoer i realtidsbilleder, der viser organernes struktur og bevægelse og endda blodgennemstrømningen i blodkarrene. Disse billeder kan ses på en computerskærm.
Sonografi er meget god til at skabe billeder af visse sygdomme i blødt væv, som ikke kan ses godt på røntgenbilleder. Ultralyd er også en god måde at skelne mellem væskefyldte cyster og faste tumorer på, fordi de giver meget forskellige ekkomønstre. Det er nyttigt i nogle situationer, da det normalt kan udføres hurtigt og ikke udsætter folk for stråling.
Ultralydsbilleder er ikke så detaljerede som computertomografi (CT) og magnetisk resonansbilleddannelse (MRI). Ultralyd kan ikke vise, om en tumor er en kræftsvulst. Brugen er også begrænset i visse dele af kroppen, fordi lydbølgerne ikke kan passere gennem luft (som i lungerne) eller gennem knogler.
Læger bruger ofte ultralyd til at lede en nål til at foretage en biopsi (fjernelse af væske eller små stykker væv til undersøgelse under et mikroskop). Lægerne ser på ultralydsskærmen, mens de bevæger nålen, og kan se, hvordan nålen bevæger sig mod og ind i tumoren.
Ved nogle typer ultralydsundersøgelser trykkes og bevæges transduceren (den håndholdte enhed, der udsender lydbølgerne og registrerer ekkoet) hen over hudoverfladen. Lydbølgerne passerer gennem huden og når frem til organerne under huden. I andre tilfælde skal lægen for at få de bedste billeder bruge en transducer, der placeres i en åbning i kroppen, f.eks. i spiserøret (det rør, der forbinder halsen og maven), endetarmen eller skeden.
Specielle ultralydsmaskiner, såkaldte ekko-Doppler-maskiner, kan vise, hvor hurtigt og i hvilken retning blodet strømmer gennem blodkarrene. Det er nyttigt, fordi blodgennemstrømningen i tumorer er anderledes end i normalt væv. Nogle af disse maskiner tager farvebilleder. Farvedopplerultralyd har gjort det lettere for læger at finde ud af, om kræft har spredt sig til blodkarrene, især i leveren og bugspytkirtlen.
Hvordan virker denne test?
En ultralydsmaskine har tre centrale dele: et kontrolpanel, en skærm og en transducer, som normalt minder meget om en mikrofon eller en computermus. Transduceren udsender lydbølger og opfanger ekkoer. Lægen eller sonografen bevæger transduceren hen over den del af kroppen, der skal undersøges. Computeren i hoveddelen af maskinen analyserer signalerne og producerer et billede på skærmen.
Ekotonernes form og styrke afhænger af, hvor tæt vævet er. De fleste lydbølger passerer f.eks. lige igennem en væskefyldt cyste og sender meget få eller næsten ikke mærkbare ekkoer tilbage, så de vises sort på skærmen. Bølgerne preller imidlertid af på en fast tumor og skaber et mønster af ekkoer, som computeren viser som et lysere billede.
Hvordan forbereder jeg mig til scanningen?
For de fleste ultralydsscanninger er det ikke nødvendigt at forberede sig. Det afhænger dog af, hvad der undersøges. Din læge eller sygeplejerske vil give dig instruktioner om, hvilke skridt du skal tage før testen. Afhængigt af det organ, der undersøges, kan det være nødvendigt, at du ikke må spise, tage et afføringsmiddel eller bruge et lavement. Hvis du skal have en ultralydsundersøgelse af maven, skal du måske drikke meget vand lige før undersøgelsen for at fylde din blære. Dette vil give et bedre billede, fordi lydbølgerne bevæger sig godt gennem væsken.
Hvordan udføres testen?
Eltralydsundersøgelsen kan udføres hos en læge, på en klinik eller på et hospital. Tag behageligt tøj på. Afhængigt af den del af kroppen, der undersøges, skal du muligvis have en hospitalskjole på.
Ofte vil du ligge på et bord. Din stilling afhænger af den kropsdel, der studeres. Teknologen påfører en vandbaseret gel på din hud og fører transduceren hen over området. Gelen smører huden og hjælper med at lede lydbølgerne. Gelen føles kølig og glat. Hvis der anvendes en sonde, dækkes den med gel og placeres inde i kropsåbningen. Dette kan forårsage tryk eller ubehag.
Under testen bevæger teknikeren eller lægen transduceren, mens den er presset fast mod din hud. Du kan blive bedt om at holde vejret under scanningen. Operatøren kan justere drejeknapperne eller drejeknapperne for at øge den dybde, som lydbølgerne sendes til. Du kan føle et let tryk fra transduceren.
Efter scanningen tørres gelen af huden. Gelen giver ingen pletter på din hud eller dit tøj.
Hvor lang tid tager testen?
En ultralydsscanning tager normalt 20 til 30 minutter. Varigheden afhænger af typen af undersøgelse, og hvor svært det er at finde ændringer i de organer, der undersøges.
Hvad er de mulige komplikationer?
Sonografi er en meget sikker procedure med en lav risiko for komplikationer.
Hvad skal jeg ellers vide om denne undersøgelse?
- Sonografi bruger ikke stråling.
- Sonografi koster generelt meget mindre end andre billeddiagnostiske undersøgelser.
- Kvaliteten af resultaterne afhænger i høj grad af teknikerens eller lægens dygtighed til at betjene transduceren.
- Det er vanskeligere at få gode billeder hos overvægtige personer.
- Nyere former for ultralyd kan give 3D-billeder.
Nye former for ultralyd kan give 3D-billeder. Nye former for ultralyd kan give 3D-billeder. Nye former for ultralyd kan give 3D-billeder.