I tibetansk buddhisme er Vajrasatva rod tantraen Dorje Gyan, eller “Vajra Ornament”. Vajrasatva-praksis er fælles for alle de fire skoler i den tibetanske buddhisme og bruges både til at rense obskurationer, så den Vajrayana-studerende kan udvikle sig over Ngondro-praksis til tantraens forskellige yoga-praksis, og også til at rense eventuelle brudte samaya-løfter efter indvielsen. Som sådan er Vajrasatva-praksis et væsentligt element i tibetansk buddhistisk praksis.
Ud over den personlige praksis anses Vajrasatva-mantraet for at have evnen til at rense karma, bringe fred og forårsage oplyst aktivitet i almindelighed. Efter angrebene på USA den 11. september 2001 annoncerede Dzogchen Ponlop Rinpoche et projekt, Prayer 4 Peace, med det formål at samle en milliard Vajrasatva-recitationer med seks stavelser fra udøvere over hele verden. Mantraet med seks stavelser (oṁ Vajrasatva Hūṁ) er en mindre formel udgave af det mantra med hundrede stavelser, som det er baseret på, men det indeholder ifølge lama og tulku Jamgon Kongtrul de væsentlige åndelige punkter i det længere mantra.
Mantra med hundrede stavelserRediger
I tibetansk Vajrayana-buddhistisk praksis bruges Vajrasatva i Ngondro, eller indledende praksis, for at rense sindets defilementer, før man går i gang med mere avancerede tantriske teknikker. Yik gya, “Mantraet med de hundrede stavelser” (tibetansk: ཡིག་བརྒྱ, Wylie: yig brgya), som er en bøn om Vajrasatva, nærmer sig universalitet i de forskellige elementære Ngondro-sadhana for sadhakaer fra alle Mantrayana- og Sarma-skoler undtagen Bonpo. Udtalen og ortografien er forskellig fra linje til linje til linje.
ཨོཾ་བཛྲ་སཏྭ་ས་མ་ཡ་མ་ནུ་པཱ་ལ་ཡ། ཨཱཿ །། ཧཱུྂ ཕཊ༔ |
Oṃ (1) Bhagavān (76) Vajri Bhava (92) Mahā Samaya (97) Satva Āḥ (100) || |
oṃ |
(Det mest fremragende udråb af lovprisning) |
Longchen NyingtigRediger
Evokationen af de hundrede stavelser af Vajrasatltva Mantra i Vajrayana-linjen af Jigme Lingpa’s (1729-1798) ngondro fra Longchen Nyingtig viser Sanskrit-Tibetansk hybridisering. En sådan tekstlig og dialektisk diglossia (sanskrit: dvaibhāṣika) er tydelig fra den tidligste transmission af tantra til regionen, hvor de oprindelige sanskritfonemer og leksikalske elementer ofte ortografisk gengives på tibetansk i stedet for de tilsvarende indfødte udtryk (Davidson, 2002). Selv om Jigme Lingpa ikke komponerede Mantraet med de hundrede stavelser, har hans skrivestil en markant lighed med det, som det fremgår af hans biografier (Gyatso, 1998). Jigme Lingpa som pandit, der i Himalayasammenhæng betegner en indfødt tibetaner med kendskab til sanskrit, skrev ofte i en hybridiseret sanskrit-tibetansk diglossia.
DzogchenRediger
“The Mirror of the Heart of Vajrasatva” (tibetansk: རྡོ་རྗེ་སེམས་དཔའ་སྙིང་གི་མེ་ལོང, Wylie: rdo rje sems dpa’ snying gi me long) er en af de sytten tantraer i Dzogchen Upadesha.
Samantabhadra taler til Vajrasatva, og til gengæld stiller Vajrasatva spørgsmål til Samantabhadra til afklaring i Kulayaraja Tantra (Wyl. kun byed rgyal po; Tib. künjé gyalpo) eller “The All-Creating King Tantra”, den vigtigste tantra i Mind Series of Dzogchen.
LedsagereRediger
Vajrasatva er ofte afbildet med forskellige ledsagere: den fredelige Vajragarvi aka Vajrasatvātmikā (Tib. Dorje Nyema), Dharmadhatvishvari, Ghantapani (“klokkebæreren”), den vrede Diptacakra, Vajratopa, Vajrabhrikuti og andre.