Władysław II Jagiełło

Herskab over Polen og Litauen

I udenrigspolitikken havde Władysław fire store problemer, som han skulle løse: at genoprette Litauens og Polens position i forhold til den Tyske Orden; at standse aggressioner fra tatarerne; at genvinde Ruthenien, der var besat af Ungarn; og at udvide Polens indflydelse i sydøst mod sin ungarske rival. På alle områder havde Władysław succes – i forbindelse med de to første problemer takket være militær hjælp fra den energiske Vytautas. I en række krige (1409-11, 1414, 1422, 1431-32) – hvoraf den første omfattede slaget ved Tannenberg (polsk Grunwald; 15. juli 1410) – blev den Tyske Orden besejret og mistede sin førende position i det nordøstlige Europa. Ordenens territoriale tab var små (Samogitia til Litauen og et lille område ved floden Weichsel til Polen), men dens militære og finansielle magt blev svækket en gang for alle.

Med hensyn til tatarerne besejrede de Vytautas i 1399 i slaget ved Vorskla-floden, hvilket kostede en afgørende bremse på deres egen territoriale ekspansion. For Władysław var dette en dobbelt sejr: tatarerne blev svækket, og Vytautas’ bestræbelser på at blive en fuldt uafhængig hersker over et mere magtfuldt Litauen blev bragt til ophør med nederlaget.

Ruthenien blev allerede i 1387 genvundet fra Ungarn, og Polen blev stærkt nok til at gøre fyrsten af Moldavien til sin vasal. I 1412 indgik Władysław endda en aftale med Ungarn, der tidligere havde været allieret med den Tyske Orden, til gengæld for et lån. Til stadighed spillede han sin hånd med forsigtighed: Selv om han støttede hussitterne i deres kamp mod kong Sigismund af Bøhmen og Ungarn, afholdt han sig f.eks. fra at gribe ind. Władysław sluttede sin regeringstid med gode forbindelser mellem Polen og Ungarn.

I indenrigspolitikken var Władysław mindre succesfuld. Han kristnede energisk de dele af Litauen, der stadig var hedenske, men han var ikke i stand til at indlemme Litauen i Polen, som han havde lovet, og han var tvunget til at lade Vytautas optræde praktisk talt som suveræn. Efter Vytautas’ død i 1430 var Władysław stadig ikke i stand til at genoprette sin autoritet i Litauen, og efter en periode med borgerkrig blev Vytautas’ bror guvernør i Litauen. I Polen styrkede adelen sin position, især i den sidste del af Władysławs regeringstid, og Władysław var ikke i stand til at vinde borgerskabets borgere på sin side og bruge dem politisk som modvægt til adelen. I spørgsmål om national religion viste kongen beslutsomhed, især i sit forsøg på at undertrykke de polske tilhængere af Jan Hus.

Władysław døde i 1434. Efter sit ægteskab med Jadwiga havde han giftet sig tre gange. Hans fjerde hustru blev mor til de kommende konger Władysław III og Casimir IV.

Gotthold K.S. Rhode

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.