Bibelkommentar(Bibelstudie)

EXEGESIS:

INDLEDNING:

Dette er en taksigelsessalme, skrevet af en enkelt person, men som inviterer fællesskabet til at deltage i lovprisningen af Jahve (v. 3).

Psalme 34 er en af flere akrostiske salmer. Akrostiske salmer begynder det første vers med det første bogstav i det hebraiske alfabet (‘Alep) og hvert efterfølgende vers med det næste bogstav i alfabetet. Den akrostiske model er en af flere modeller for hebraisk poesi. At skrive en akrostisk salme kræver stor dygtighed og disciplin, så det er ikke usædvanligt, at salmisten springer et bogstav eller to over, som denne salmedigter gør.

PSALM 34:1. JEG VIL ALTID BLÆRE JAHVEH

Af David; da han lod som om han var sindssyg for Abimelek, som drev ham bort, og han gik bort.

1 Jeg vil velsigne Jahve til alle tider.
Hans lovprisning skal altid være i min mund.”

“Ved David; da han lod som om han var sindssyg for Abimelek, som drev ham bort, og han drog bort.” Dette er en overskrift, som i dette tilfælde indeholder forfatterens navn og de omstændigheder, der fik ham til at skrive salmen. De fleste salmer indeholder en overskrift. De fleste forskere mener, at overskrifterne ikke var originale med de salmer, som de ledsager, men blev tilføjet senere.

Bibelen indeholder ikke en historie om David, der foregiver at være sindssyg over for Abimelek. 1 Samuel 21:10-15 fortæller om David, der foregiver at være psykisk syg over for Akisj, kongen af Gat. Den eneste Abimelek, der nævnes i Bibelen, og som levede på Davids tid, var ypperstepræst (2. Samuelsbog 8:17). Det er muligt, at den person, der tilføjede overskriften, uforvarende erstattede Abimelek’s navn med Akisj’s navn – eller også afspejler det måske en hændelse, der ikke på anden måde er beskrevet i Bibelen. Abimelek betyder “far til en konge” eller “min far er konge”, så Craigie mener, at det kan gælde for alle konger (såsom Akisj), ligesom Farao gælder for alle herskere i Egypten.

“Jeg vil velsigne (hebraisk: barak) Jahve til enhver tid.
Hans lovprisning (hebraisk: tehillah) vil altid være i min mund.” (v. 1).

Disse to linjer gentager den samme tanke med forskellige ord, som mange salmevers gør det. Dette er den mest almindelige form for hebraisk poesi og er kendt som parallelisme. I dette tilfælde siger salmisten, at hans velsignelse og lovprisning af Jahve altid vil være aktiv – altid til stede.

Salmisten siger, at han “vil velsigne (barak) Jahve til enhver tid”. Ordet barak (velsigne) er nært beslægtet med berak (knæle) og berek (knæ). Når salmisten siger, at han vil velsigne Jahve, tyder barak på, at han vil knæle i hyldest til Jahve som en demonstration af ærbødighed og et udtryk for lovprisning.

Salmisten siger derefter: “Hans lovprisning (tehillah) vil altid være i min mund”. Ordet tehillah er nært beslægtet med ordet hallel, som betyder lovprisning. En interessant sidebemærkning: Vores ord halleluja kommer af hallel (lovsang) og yah (Jahve eller Gud eller Herren), så det betyder “lovsang Herren.”

PSALM 34:2. MIN SJÆL skal rose sig af Jahweh

2 Min sjæl skal rose sig af Jahweh.
Den ydmyge skal høre det og glæde sig.

“Min sjæl skal rose sig (hebraisk: halal) af Jahve” (v. 2a). Vi tænker normalt på praleri som at tale med overdreven stolthed. Vi bryder os ikke om en sådan praleri og forsøger at undgå folk, der praler.

I den engelske bibel bruges ordet prale både positivt (som i dette vers, hvor salmisten praler i eller priser Herren) og negativt (som i Salme 5:5, hvor den pralende ikke kan stå i Guds nærvær – og i Salme 75:4, hvor salmisten siger: “Pral ikke.”

Det hebraiske ord halal er beslægtet med ordet hallel, som betyder lovprisning–og halal betyder lovprisning eller praleri. I dette vers siger salmisten, at han praler i eller roser Jahve – han viser ærefrygt og respekt for Jahve. Der er intet selvisk i en sådan praleri.

“Den ydmyge (hebraisk: anaw) skal høre om det og glæde sig” (v. 2b). Ordet anaw betyder ydmyg eller sagtmodig. Vi tænker ofte på sådanne mennesker som sky, men det er ikke sådan, Bibelen fremstiller dem. Moses var ydmyg, men stod fast over for Farao for at føre Israels folk ud af det egyptiske slaveri. Det Nye Testamente beskriver Jesus som praus (ydmyg eller sagtmodig – Matthæus 11:29; 21:5), men Jesus stod så fast op imod de herskende magter, at de konspirerede for at slå ham ihjel. At være ydmyg eller sagtmodig, som Bibelen beskriver det, indebærer at finde styrke, ikke i sig selv, men i Herren.

Så siger salmisten, at når han roser eller praler af Gud, vil de ydmyge høre det og glæde sig over det. Det har de fleste af os oplevet. Når vi hører nogen tale om deres tro på Gud, bliver vi styrket af deres vidnesbyrd – og bliver glade af det.

PSALM 34:3. HØR HERMET YAHWEH MED MIG

3 HØR HERMET YAHWEH MED MIG.
Lad os sammen ophøje hans navn.

“Åh lovpris (hebraisk: gadal) Jahve med mig” (v. 3a). Ordet gadal (ophøje) har flere betydninger. I dette vers bønfalder salmisten det tilbedende fællesskab om at ophøje Jahve sammen med ham. Det kunne de gøre på en række forskellige måder, hvoraf mange er velkendte for os. De kunne synge lovsange til Jahve. De kunne ophøje Jahve i deres bønner. De kunne tale om de måder, hvorpå Jahve har været trofast over for dem. De kunne tale om hans store magt.

“Lad os sammen ophøje (hebraisk: rum) hans navn” (v. 3b). Ordet rum betyder at løfte eller hæve sig op i det høje eller at ophøje. Som jeg nævnte i kommentarerne til vers 1 ovenfor, betyder de to linjer i dette vers stort set det samme, og de er et eksempel på hebraisk poetisk parallelisme.

PSALM 34:4. HAN FRELSEREDE MIG FRA AL MIN FRYGT

4 Jeg søgte HERREN, og han svarede mig
og frelste mig fra al min frygt.

“Jeg søgte HERREN, og han svarede mig og frelste mig fra al min frygt” (hebraisk: megurah – frygt eller rædsel) (v. 4).

Det interessante ved dette vers er, at salmisten ikke jubler over sin befrielse fra fjender eller sygdom. Han jubler over befrielsen fra sin frygt eller rædsel. Det er ikke nogen lille sag for dem af os, der er vågnet om natten med det, jeg kalder natteskræk. Når det sker, beder jeg om at blive befriet fra disse rædsler og er endelig i stand til at falde til ro. Med andre ord har Herren besvaret min bøn ved at befri mig fra min frygt, ligesom han gjorde for salmisten for så mange århundreder siden. Når det sker, er det en enorm lettelse.

PSALM 34:5-8. DE KIGEDE PÅ HAM OG STRÅEDE

5 De kiggede på ham og strålede.
Deres ansigter skal aldrig blive dækket af skam.

6 Denne stakkels mand råbte, og Jahve hørte ham
og frelste ham fra al sin nød.

7 Jahves engel lejrer sig omkring dem, der frygter ham,
og redder dem.

8 O smag og se, at Jahve er god.
Selsket er den mand, der tager sin tilflugt til ham.

“De så på ham, og de strålede” (hebraisk: nahar) (v. 5a). Ordet nahar har flere betydninger. Den, der gælder her, er strålende eller skinnende. Salmisten beskriver en person, der har søgt Herrens hjælp, har modtaget den og sprudler af glæde.

“Deres ansigter skal aldrig blive dækket af skam” (hebraisk: haper) (v. 5b). Folk, både dengang og nu, betragter et menneskes ansigt som et udtryk for noget af dets karakter. Vi taler om øjnene som værende vinduer ind til vores sjæl.

Haper betyder at blive gjort til skamme, vanæret eller ydmyget. Selv om det at lide vanære kan virke som en mild modgang sammenlignet med forfærdelige fysiske sygdomme eller sår, rangerer det højt på enhver realistisk skala over menneskelige lidelser. Når folk lider offentlig ydmygelse, har de ofte sagt: “Jeg ville ønske, at jeg kunne dø” – og mener det.

Salmisten siger, at de, der ser til Jahve, ikke behøver at frygte, at deres ansigter vil blive dækket af skam. En væsentlig del af det er, at den person, der forsøger at være trofast mod Herren, sandsynligvis ikke vil falde for den slags fristelser, der resulterer i ydmygelse. Den anden del er, at en person, der ved, at det er en realitet at modtage tilgivelse, er bedre i stand til at overleve ydmygelsen end en person, der ikke tror på, at han kan blive tilgivet.”

“Denne stakkels mand (hebraisk: ‘aniy) råbte, og Jahve hørte ham og frelste ham fra alle sine trængsler” (v. 6). Ordet ‘aniy betyder fattig eller trængt eller undertrykt. Sådanne mennesker besidder ingen magt og er overladt til de rige og magtfulde.

Toralovgivningen indeholdt bestemmelser om at sørge for de fattiges behov. Godsejere var forpligtet til at lade kanten af deres marker være uhøstet, så fattige mennesker kunne samle disse marker og få nok mad til at overleve (3. Mosebog 19:9-10). Loven indeholdt også bestemmelser om, at de nærmeste slægtninge kunne indløse jord, der var solgt af en slægtning (3. Mosebog 25:25), og den krævede, at familierne skulle forsørge fattige slægtninge (3. Mosebog 25:35). Profeterne lagde vægt på at bekymre sig om de fattige og fordømte dårlig behandling af enker og forældreløse børn (Esajas 1:17, 23; 10:1; Jeremias 5:28; 7:6; 22:3; Malakias 3:5).

Men denne fattige mand stoler ikke på, at de rige og magtfulde vil redde ham, men indbringer sin sag for Jahve, som hører og redder ham.

“Jahves engel slår lejr omkring dem, der frygter ham, og redder (hebraisk: hanah) dem” (v. 7). Engle er Guds budbringere – og mere til. Gud sendte en engel for at lede og vogte Israel på dets rejse det forjættede land (2. Mosebog 14:19; 23:20). En engel med trukket sværd optrådte som Guds agent og spærrede Bileams vej (4. Mosebog 22:22ff). En af Herrens engle rørte ved Gideons stav, “og ild steg op af klippen og fortærede kødet og de usyrede kager” (Dommerne 6:21). Engle udøver guddommelig magt.

Så i dette vers “lejrer Jahves (eller Herrens) engel sig omkring dem, der frygter Jahve, og redder dem.”

Fraserne “lejrer sig (hanah) omkring dem” er interessante. Det skildrer englens tilstedeværelse som en bufferzone, der omgiver dem, der frygter Jahve – og beskytter dem mod hvad der end måtte true dem.

Denne forståelse bekræftes af Jahves løfte til Israel i Zakarias 9:8:

“Jeg vil slå lejr omkring mit hus mod hæren,
så ingen kommer igennem eller vender tilbage;
og ingen undertrykker vil længere gå igennem dem.”

“Åh smag (hebraisk: ta’am) og se, at Jahve er god” (v. 8a). Ordet ta’am bruges normalt i Det Gamle Testamente til at henvise til fysisk smag, som f.eks. når manna beskrives som smager “som vafler lavet med honning” (2. Mosebog 16:31).

Men i dette vers siger salmisten, at Jahves godhed er så åbenlys, at den kan opleves med sanserne, f.eks. smag.

“Salig (hebraisk: ‘eser) er det menneske, der tager tilflugt til ham” (v. 8b). Ordet ‘eser betyder velsignet eller salig eller lykkelig. I dette tilfælde siger salmisten, at den person, der søger tilflugt eller tryghed hos Jahve, vil blive meget lykkelig.

Vi har set det. Vi kender gudfrygtige mennesker, som bærer modgang med et glad hjerte. Jeg har besøgt folk på hospitalet i håb om at opmuntre dem, blot for at få dem til at opmuntre mig. En kyniker ville sige, at deres munterhed er en maske, der dækker over deres sande følelser. Men de af os, der kender dem bedst, kan bevidne, at der ikke er noget falsk i deres opførsel. Smilet på deres ansigt er et produkt af deres glade hjerte.

PSALM 34:9-10. DER ER INGEN Mangel hos dem, der frygter JAHWEH

9 Frygt Herren, I hans hellige,
for der er ingen mangel hos dem, der frygter ham.

10 De unge løver mangler og lider sult,
men de, der søger Jahve, skal ikke mangle noget godt.

“Åh, frygt Herren, I hans hellige, for der er ingen mangel hos dem, der frygter ham” (v. 9). Frygt for Herren indebærer ærbødighed og tro, som fører til lydighed. Den person, der frygter Herren, er som en person, der frygter elektricitet, idet han ved, at den både kan velsigne, hvis den bruges korrekt, og skade, hvis den bruges anderledes.

Mens jeg skriver dette, har Florida netop været ramt af en orkan, der har slået strømmen ud for de fleste floridianere. Blandt dem, der stadig ikke har strøm, er jeg sikker på, at de længes efter de velsignelser, der følger med elektricitet – de ønsker at blive tilsluttet igen. Men de er også opmærksomme på faren ved at håndtere en nedbrudt strømledning. Deres holdning indebærer den form for respekt, der både søger at modtage velsignelsen og at undgå den potentielle fare.

Salmisten siger, at de, der frygter Herren, vil ikke mangle noget. Vi må betragte det som en hyperbole (overdrivelse for at gøre en pointe), for vi kender trofaste mennesker, som mangler penge, helbred og andre livsvigtige ting. Men deres tro har en tendens til at holde dem oven vande i de svære tider – og især ved dødens rand.

“De unge løver mangler og lider sult, men de, der søger Herren, skal ikke mangle noget godt” (v. 10). Løverne tjener her som symboler på magt. Men selv mægtige løver lider sult, fordi jagt ikke altid giver dem bytte.

Men salmisten sætter disse mægtige dyrs tilstand i kontrast til tilstanden hos “dem, der søger Jahve”, som han siger, “skal ikke mangle noget godt”. Se kommentarerne til vers 9 ovenfor.

PSALM 34:11-12. Jeg vil lære jer at frygte JAHWEH

11 Kom, I børn, lyt til mig.
Jeg vil lære jer at frygte Jahve.

12 Hvem er den, der ønsker livet,
og elsker mange dage, for at han kan se det gode?

“Kom, I børn, lyt til mig. Jeg vil lære jer at frygte Herren” (v. 11). Psalmisten har talt om de velsignelser, som de, der frygter Herren, får (v. 7,9). Nu tilbyder han dem at lære dem at frygte (ærbødighed) Jahve.

“Hvem er den, der ønsker livet og elsker mange dage, for at han kan se det gode?” (v. 12). Salmisten har tilbudt at lære folk at frygte Jahve, og nu spørger han, hvem der ønsker liv og elsker mange dage – hvilket antyder, at det er de belønninger, der er forbundet med at frygte Jahve.

PSALM 34:13-14. AFVIG fra det onde

13 Vogt din tunge fra det onde,
og dine læber fra at tale løgn.

14 Væk fra det onde, og gør det gode.
Søg fred, og stræb efter den.

“Vogt din tunge fra det onde, og dine læber fra at tale løgn” (v. 13). Dette er den første instruktion til dem, der vil frygte (ærbødighed) Jahve. Jakob beskriver tungen som en ild, der er i stand til stor ødelæggelse – “en rastløs ondskab, fuld af dødbringende gift”. Han konkluderer, at et gudfrygtigt menneske bør have en gudfrygtig tunge (Jakob 3:4-12)

“Hold dig fra det onde og gør det gode. Søg fred, og stræb efter den” (v. 14). Dette er det andet stykke instruktion.

PSALM 34:15-16. JAHVEHs Øjne vender sig mod de retfærdige

15 JAHVEHs øjne vender sig mod de retfærdige.
Hans ører lytter til deres råb.

16 HERRENs ansigt er vendt mod dem, der gør det onde,
for at udslette deres minde fra jorden.

“Jahves øjne er rettet mod de retfærdige (hebraisk: saddiq). Hans ører lytter til deres råb” (v. 15). Dette er det næste stykke instruktion. Salmisten belærer sine anklager om Jahve – at Jahve hører de retfærdiges råb. Konsekvensen er, at enhver, der ønsker at leve et langt liv og se mange gode ting (v. 12), bør leve et retfærdigt liv.

Det hebraiske adjektiv saddiq (retfærdig) er nært beslægtet med substantivet sedaqah (retfærdighed), som er et liv, der leves i overensstemmelse med etiske principper – et liv, der leves i overensstemmelse med Guds lov og Guds vilje.

“Jahves ansigt er imod dem, der gør det onde, for at udrydde deres minde fra jorden” (v. 16). Dette er det næste stykke instruktion. Konsekvensen er, at de, der er bekymrede for deres omdømme og arv, bør undgå det onde.

PSALM 34:17. JAHVE HØRER DE RETTIGE

17 De retfærdige råber, og JAHVE hører,
og redder dem ud af alle deres trængsler.

“De retfærdige råber, og JAHVE hører, og han redder dem ud af alle deres trængsler” (v. 17). Dette gentager tanken fra vers 15 med lidt andre ord.

PSALM 34:18-20. JAHVE redder de retfærdige

18 JAHVEH er nær dem, der har et knust hjerte,
og frelser dem, der har en knust ånd.

19 Mange er den retfærdiges trængsler,
men Jahve redder ham ud af dem alle.

20 Han beskytter alle hans knogler.
Ingen af dem bliver knust.

“Jahve er nær dem, der har et knust hjerte, og han redder dem, der har en knust ånd” (v. 18). Mere instruktion om Jahves natur, som er partisk over for dem, der er knust eller knust. Jahve redder sådanne mennesker.”

“Mange er den retfærdiges trængsler, men Jahve redder ham ud af dem alle. Han beskytter alle hans knogler. Ikke et eneste af dem bliver knust” (v. 19-20). Mere instruktion om Jahves væsen.

PSALM 34:21-22. JAHWEH LØSER HANS TJENERE

21 Ondskaben skal dræbe den gudløse.
De, der hader den retfærdige, skal fordømmes.

22 Jahve forløser sine tjeneres sjæl.
Ingen af dem, der tager tilflugt til ham, skal fordømmes.”

“Ondskab skal dræbe de gudløse. De, der hader de retfærdige, skal fordømmes. Jahve forløser sine tjeneres sjæl. Ingen af dem, der tager tilflugt til ham, skal fordømmes” (v. 21-22). Mere instruktion, der sætter de ondes skæbne i kontrast til skæbnen for dem, der tager tilflugt til Jahve. Onde mennesker vil blive fordømt, men Jahves folk vil ikke blive fordømt.”

CITATERING AF SKRIPTURER er fra World English Bible (WEB), en offentlig domæne (ingen copyright) moderne engelsk oversættelse af den hellige bibel. Den engelske verdensbibel er baseret på den amerikanske standardversion (ASV) af Bibelen, Biblia Hebraica Stutgartensa Old Testament og den græske Majority Text New Testament. ASV, som også er offentligt tilgængelig på grund af udløbet ophavsret, var en meget god oversættelse, men indeholdt mange arkaiske ord (hast, shineth osv.), som WEB har opdateret.

BIBLIOGRAFI:

KOMMENTARER:

Anderson, A.A., The New Century Bible Commentary: Psalms 1-72 (Grand Rapids: Eerdmans, 1972)

Broyles, Craig C., New International Biblical Commentary: Psalms (Peabody, Massachusetts: Hendrickson Publishers, 1999

Brueggemann, Walter, The Message of te Psalms: A Theological Commentary (Minneapolis: Augsburg Press, 1984)

Clifford, Richard J., Abingdon Old Testament Commentaries: Psalms 1-72 (Nashville: Abingdon Press, 2002)

Craigie, Peter C., Word Biblical Commentary, Psalms 1-50, Vol. 19 (Dallas: Word Books, 1983)

DeClaisse-Walford, Nancy; Jacobson, Rolf A.; Tanner, Beth Laneel, The New International Commentary on the Old Testament: The Book of Psalms (Grand Rapids: Wm. B. Eerdmans Publishing Co., 2014)

Gower, Ralph, The New Manners and Customs of Bible Times (Chicago: Moody Press, 1987)

Kidner, Derek, Tyndale Old Testament Commentaries: Psalms 1-72, Vol. 14a (Downers Grove, Illinois: Inter-Varsity Press, 1973)

Limburg, James, Westminster Bible Companion: Psalms (Louisville: Westminster John Knox Press, 2000

Mays, James Luther, Interpretation: Psalms (Louisville: John Knox, 1994)

McCann, J. Clinton, Jr., The New Interpreter’s Bible: The Book of Psalms, Vol. 4 (Nashville: Abingdon Press, 1996)

Ross, Allen P., A Commentary on the Psalms, 1-41, Vol. 1 (Grand Rapids: Kregel Publications, 2012)

Waltner, James H., Believers Church Bible Commentary: Psalms (Scottdale, Pennsylvania: Herald Press, 2006)

DIKTIONÆRER, ENCYKLOPEDIER & LEXIKONER:

Baker, Warren (red.), The Complete WordStudy Old Testament (Chattanooga; AMG Publishers, 1994)

Baker, Warren og Carpenter, Eugene, The Complete WordStudy Dictionary: Old Testament (Chattanooga: AMG Publishers, 2003)

Bromiley, Geoffrey (hovedredaktør), The International Standard Bible Encyclopedia, Revised, 4 vols. (Grand Rapids: William B. Eerdmans Publishing Company, 1979-1988)

Brown, Francis; Driver, S.R.; og Briggs, Charles A., The Brown-Driver-Briggs Hebrew and English Lexicon (Peabody, Massachusetts: Hendrickson Publishers, 1906, 2004)

Doniach, N.S. and Kahane, Ahuvia, The Oxford English-Hebrew Dictionary (Oxford University Press, 1998)

Fohrer, Georg, Hebrew & Hebrew & Aramaic Dictionary of the Old Testament (SCM Press, 2012)

Freedman, David Noel (red.), The Anchor Yale Bible Dictionary, 6 vol. (New Haven: Yale University Press, 2007)

Freedman, David Noel (red.), Eerdmans Dictionary of the Bible (Grand Rapids: William B. Eerdmans Publishing Co., 2000)

Mounce, William D., (red.), Mounce’s Complete Expository Dictionary of Old and New Testament Words (Grand Rapids: Zondervan, 2006)

Renn, Stephen D., Expository Dictionary of Biblical Words: Word Studies for Key English Bible Words Based on the Hebrew and Greek Texts (Peabody, Massachusetts: Hendrickson Publishers, Inc., 2005)

Richards, Lawrence O., “Ordstudier for centrale engelske bibelord baseret på de hebraiske og græske tekster” (Peabody, Massachusetts: Hendrickson Publishers, Inc, Encyclopedia of Bible Words (Zondervan, 1985, 1991)

Sakenfeld, Katharine Doob (red.), The New Interpreter’s Dictionary of the Bible, 5 vol. (Nashville: Abingdon Press, 2006-2009)

VanGemeren, Willem A. (General Editor), New International Dictionary of Old Testament Theology & Exegesis, 5 vol., (Grand Rapids: Zondervan, 1997)