Messier 63 eller M63, også kendt som NGC 5055 eller den sjældent brugte solsikke-galakse, er en spiralformet galakse i det nordlige stjernebillede Canes Venatici med omkring 400 milliarder stjerner. M63 blev først opdaget af den franske astronom Pierre Méchain, og senere verificeret af hans kollega Charles Messier den 14. juni 1779. Galaksen blev opført som objekt 63 i Messier-kataloget. I midten af det 19. århundrede identificerede den anglo-irske astronom Lord Rosse spiralstrukturer i galaksen, hvilket gør den til en af de første galakser, hvor en sådan struktur blev identificeret.
Denne galakses form eller morfologi har en klassifikation på SAbc, hvilket indikerer en spiralform uden centralt bartræk (SA) og med moderat til løst viklede arme (bc). Der er en generel mangel på storskala sammenhængende spiralstruktur i synligt lys, så den anses for at være en flokagtig galakse. Ved observation i nærinfrarødt lys ses imidlertid en symmetrisk, to-armet struktur. Hver arm vikler sig 150° rundt om galaksen og strækker sig ud til 13.000 lysår (4.000 parsecs) fra kernen.
M63 er en svagt aktiv galakse med en LINER-kerne – en forkortelse for ‘low-ionization nuclear emission-line region’. Dette viser sig som en uopløst kilde ved den galaktiske kerne, der er indhyllet i en diffus emission. Sidstnævnte strækker sig langs en positionsvinkel på 110° i forhold til den nordlige himmelpol, og både blød røntgenstråling og brintemission (H-alpha) kan observeres fra næsten den samme retning. Eksistensen af et supermassivt sort hul (SMBH) i kernen er usikker; hvis det findes, så er massen anslået til (8,5±1,9)×108 M☉, eller omkring 850 millioner gange Solens masse.
Radioobservationer ved 21-cm brintlinjen viser, at gasskiven i M63 strækker sig udad til en radius på 130.000 lysår (40 kiloparsecs), et godt stykke forbi den lyse optiske disk. Denne gas viser en symmetrisk form, der er forvredet på en udpræget måde, begyndende ved en radius på 33.000 lysår (10 kiloparsec). Formen tyder på en halo af mørkt stof, som er forskudt i forhold til den indre region. Årsagen til forvrængningen er uklar, men positionsvinklen peger i retning af den mindre ledsagergalakse, UGC 8313.
I 1971 opstod en supernova med en magnitude på 11,8 i en af armene. Den blev opdaget den 24. maj og nåede sit højeste lysniveau omkring den 26. maj. Spektret af denne, SN 1971 I, er i overensstemmelse med en supernova af type I. Den spektroskopiske opførsel viste sig dog at være unormal.