VirkningsmekanismeRediger
I mennesker er urinsyre det sidste trin i den kataboliske vej af puriner. Rasburicase katalyserer enzymatisk oxidation af dårligt opløselig urinsyre til en inaktiv og mere opløselig metabolit allantoin med kuldioxid og hydrogenperoxid som biprodukter i den kemiske reaktion.
FarmakodynamikRediger
Måling af plasmaurinsyre blev anvendt til at evaluere effektiviteten af rasburicase i kliniske undersøgelser. Efter indgivelse af enten 0,15 eller 0,20 mg/kg rasburicase dagligt i op til 5 dage faldt plasmaurinsyreniveauet inden for 4 timer og blev holdt under 7,5 mg/dL hos 98 % af de voksne og 90 % af de pædiatriske patienter i mindst 7 dage. Der var ingen tegn på en dosisresponseffekt på urinsyrekontrol for doser mellem 0,15 og 0,20 mg/kg rasburicase.
FarmakokinetikRediger
Farmakokinetikken af rasburicase blev evalueret hos både pædiatriske og voksne patienter med leukæmi, lymfom eller andre hæmatologiske maligniteter. Rasburicase-eksponeringen, målt ved AUC0-24 timer og Cmax, havde en tendens til at stige med et dosisinterval fra 0,15 til 0,2 mg/kg. Den gennemsnitlige terminale halveringstid var ens mellem pædiatriske og voksne patienter og varierede fra 15,7 til 22,5 timer. Det gennemsnitlige fordelingsvolumen af rasburicase varierede fra 110 til 127 mL/kg hos henholdsvis pædiatriske patienter og fra 75,8 til 138 mL/kg hos voksne patienter. Der blev observeret minimal akkumulation af rasburicase ( < 1,3 gange) mellem dag 1 og 5 efter dosering. Hos voksne havde alder, køn, baseline leverenzymer og kreatininclearance ingen indflydelse på farmakokinetikken af rasburicase. En sammenligning på tværs af studier viste, at efter indgivelse af rasburicase på 0,15 eller 0,20 mg/kg var de geometriske middelværdier af kropsvægtnormaliseret clearance ca. 40 % lavere hos japanere (n=20) end hos kaukasiere (n=22).