WALKING WITH BEASTS anmeldelse af Karen Marais

Fossiler af en enorm tre meter lang pattedyr-“krokodille” (Ambulocetus), også fra denne tidsperiode, er blevet fundet i Pakistan. De kunne gå på land, men var bedre tilpasset til at svømme i vand. De jagede sandsynligvis ved at lure på lavt vand og derefter lægge sig i baghold på byttet, når det kom ned til vandet for at drikke (ægte krokodillestil). De svømmede sandsynligvis som en odder eller en hval, idet de bølgede deres ryg lodret. Man mener, at den er et overgangsfossil, der repræsenterer et af de første pattedyr, der gik tilbage i vandet, og som sådan betragtes den som en forgænger for moderne hvaler. (Ambulocetus betyder bogstaveligt talt “gående hval”) De deler deres ørestruktur med hvaler, hvilket ville have gjort dem i stand til at høre under vandet ved at opfange vibrationer. De havde også en tilpasning i deres næse, der gjorde det muligt for dem at sluge under vandet, og deres tænder ligner delfiners og hvalers. Kemiske analyser af deres tænder tyder på, at de var hjemme i både salt- og ferskvand. (3) (Pakistan lå dengang på kysten af det lavvandede Tethys-hav. Der er fundet mange tidlige hvalfossiler i resterne af denne tidligere havbund, hvilket tyder på, at det varme, lavvandede Tethys måske har været vuggen for hvalernes udvikling.)