En 65-årig mand med diagnosen essentiel hypertension var blevet behandlet med antihypertensiv medicin i 2 år hos sin læge. Hans systoliske/diastoliske blodtryk på kontoret var blevet kontrolleret på omkring 130/80 mm Hg med 2 antihypertensive lægemidler, der blev taget om morgenen efter morgenmaden. Selv om han ikke har nogen kardiovaskulære komplikationer, er han ryger, er overvægtig og har diabetes.
Da denne patients karakteristika (relativt ældre alder, mandligt køn, relativt højere kontorblodtryk, brug af 2 eller flere antihypertensive lægemidler, diabetes, fedme og rygevaner) er blevet rapporteret at være forbundet med risikoen for såkaldt “maskeret” (ukontrolleret) hypertension (MHT), fik patienten ambulant blodtryksovervågning 24 timer i døgnet.
Den gennemsnitlige værdi af patientens 24-timers ambulante blodtryk var 142/86 mm Hg. Den cirkadiske profil viste det højeste blodtryk tidligt om morgenen og et relativt lavere blodtryk sent om morgenen, hvor virkningen af den blodtrykshæmmende medicin var maksimal. Hans blodtryk steg gradvist om eftermiddagen og viste det andet højdepunkt om aftenen. Det gennemsnitlige blodtryk i dagtimerne (vågen tilstand) var 146/88 mm Hg. Selv om hans blodtryk faldt om natten, var hans gennemsnitlige blodtryk om natten (i søvne) 124/78 mm Hg, hvilket stadig er højere end den anbefalede øvre grænse for blodtryk om natten. Der blev således stillet diagnosen MHT.
På baggrund af den aktuelle evidens fik patienten at vide, at personer med MHT er mere tilbøjelige til at udvikle kardiovaskulære hændelser, især hvis de har diabetes og andre risikofaktorer. Patienten fik også besked om at tage de samme blodtrykshæmmende lægemidler om aftenen efter middagen samt om morgenen efter morgenmaden. Efter 2 måneders behandling viste gentagen ambulant blodtryksmåling en god blodtrykskontrol i hele døgnet.