Klumpfod

Hvad er klumpfod

Klumpfod, også kaldet talipes equinovarus, er en medfødt misdannelse i fødslen. Den påvirker knogler, muskler, sener og blodkar og kan forekomme i den ene eller begge fødder. Foden har normalt et kort og bredt udseende, og hælen peger nedad, mens den forreste halvdel af foden er vendt indad. Akillessenen (akillessenen) er stiv. Hælen kan være smal, og lægmusklerne er mindre end i et normalt ben.

Klumpfod forekommer hos ca. en til tre ud af hver 1.000 fødsler, og dobbelt så mange drenge som piger er ramt.

Hvad er årsagerne til klumpfod?

Klumpfod anses for at være en “multifaktoriel arv”. Multifaktoriel arv betyder, at fødselsdefekten kan være forårsaget af mange faktorer. Disse faktorer er normalt genetiske og miljømæssige.

Ofte er det ene køn (mand eller kvinde) oftere påvirket end det andet med hensyn til multifaktorielle træk. Der synes at være en anden “manifestationstærskel”. Det betyder, at det ene køn er mere tilbøjeligt end det andet til at manifestere problemet. Klumpfod er f.eks. dobbelt så almindelig hos mænd som hos kvinder. Når et barn først er født med klumpfod, afhænger sandsynligheden for, at det opstår igen, af flere faktorer. Hvis både forældre og barn er ramt, kan risikoen for tilbagefald være helt op til 25 %. Hvis en forælder ikke har klumpfod, er risikoen for tilbagefald baseret på kønnet på det først fødte barn: 2 % risiko hvis det er en mand og 5 % hvis det er en kvinde.

Hvilke risikofaktorer er der for klumpfod?

Risikofaktorer kan omfatte følgende:

• Familiehistorie med klumpfod

• Multipel graviditet (tvillinger eller trillinger)

• Stilling af barnet i livmoderen

• Forhøjet forekomst hos børn med neuromuskulære lidelser, såsom cerebral parese og spina bifida

• Oligohydramnios (nedsat mængde fostervand omkring fosteret i livmoderen) under graviditeten

Børn, der fødes med klumpfod, kan også have en øget risiko for en associeret hoftelidelse, der kaldes udviklingsdysplasi i hoften (DDH). DDD er en lidelse i hofteleddet, hvor den øverste del af lårbenet (femur) glider ind og ud af leddet, fordi leddet ikke er dybt nok til at forblive intakt.

Hvordan diagnosticeres klumpfod?

Din barns sundhedsplejerske vil diagnosticere klumpfod ved en fysisk undersøgelse, når barnet er født. Under undersøgelsen vil sundhedsplejersken få oplyst dit barns graviditets- og fødselshistorie og spørge, om andre familiemedlemmer har klumpfod. Hvis klumpfod er diagnosticeret hos et spædbarn eller et ældre barn, vil dit barns sundhedsplejerske også stille spørgsmål om udviklingsmæssige milepæle, da klumpfod kan være forbundet med andre neuromuskulære lidelser. Udviklingsforsinkelser kan kræve yderligere medicinsk opfølgning for at vurdere underliggende problemer.

Diagnostiske procedurer for klumpfod kan omfatte følgende:

• Radiografi. Dette er en diagnostisk test, der bruger usynlige elektromagnetiske stråler (røntgenstråler) til at lave billeder af indre væv, knogler og organer på film.

Behandling af klumpfod

Dit barns sundhedsplejerske vil drøfte den specifikke behandling af klumpfod med dig på baggrund af følgende:

• Dit barns alder, generelle helbredstilstand og sygehistorie

• Sværhedsgraden af lidelsen

• Dit barns tolerance over for specifik medicin, procedurer eller behandlinger

• Forventninger til sygdomsforløbet

• Din mening eller præference

Målet med behandlingen er at rette foden op, så den kan vokse og udvikle sig normalt. Behandlingsmulighederne for spædbørn omfatter følgende:

• Non-kirurgisk behandling. Der findes forskellige ikke-kirurgiske metoder til spædbørn med klumpfod. Disse metoder omfatter seriel manipulation og støbning, bandagering, fysioterapi og skinner samt brug af en maskine, der muliggør kontinuerlig passiv bevægelse. Ikke-kirurgisk behandling bør være den første type behandling af klumpfod, uanset hvor alvorlig misdannelsen er.

  I henhold til American Academy of Orthopaedic Surgeons (AAOS) er Ponseti-metoden, som anvender manipulation og støbning, den mest anvendte metode til behandling af klumpfod i USA. De fleste tilfælde af klumpfod kan korrigeres på to til tre måneder ved hjælp af denne metode. Det anbefales, at behandlingen med Ponseti-metoden påbegyndes, så snart klumpfodden er diagnosticeret, selv så tidligt som i den første leveuge. AAOS oplyser, at spædbørn med klumpfod lejlighedsvis har en misdannelse, der er alvorlig nok til, at manipulation og støbning ikke er effektive.

  Da klumpfod kan opstå igen, anvendes støtte i flere år for at forhindre gentagelse. I første omgang bæres bøjlen 23 timer om dagen i op til tre måneder og derefter om natten i to til fire år.

• Kirurgi. Kirurgisk behandling af klumpfod kan være nødvendig i følgende tilfælde: når ikke-kirurgisk behandling ikke formår at korrigere misdannelsen, eller når misdannelsen vender tilbage og ikke reagerer på ikke-kirurgisk behandling. Den specifikke kirurgiske procedure og omfanget af operationen vil afhænge af misdannelsens type og omfang. Efter operationen kan der anvendes kirurgiske ledninger, kroge eller gipser til at opretholde fodens korrekte stilling, indtil den er helet helt. Det kan også være nødvendigt med skinner i flere måneder eller endda et par år efter operationen.

Hvad er helbensgips?

Helbensgips anlægges fra toppen af låret til foden. Disse afstøbninger anvendes ofte i forbindelse med behandling af klumpfod. De kan også bruges ved knæforvridninger, knæbrud eller efter operationer i benet eller knæområdet.

Vejledning til pleje af gipsen

• Hold gipsen ren og tør.

• Kontroller, om der er revner eller sprækker i gipsen.

• Rå kanter kan polstres for at beskytte huden mod at kradse.

• Rids ikke huden under gipsen ved at stikke genstande ind under gipsen.

• Brug en hårtørrer på et køligt sted til at blæse luft ind i gipsen for at lindre varm, kløende hud. Blæs ikke varm eller varm luft ind i gipsen.

• Placer ikke pudder eller lotioner i gipsen.

• Dæk gipsen til, mens barnet spiser, for at forhindre, at maden løber ned i gipsen.

• Forsøg ikke at placere legetøj eller genstande i gipsen.

• Hæv gipsen over hjertehøjde for at mindske hævelser.

Hvornår skal du kontakte dit barns sundhedsplejerske

Kontakt sundhedsplejersken, hvis dit barn har et eller flere af følgende symptomer:

• Feber over 38° C (101° F).3° C) eller kulderystelser

• Øgede smerter

• Øget hævelse over eller under afstøbningen

• Klager over følelsesløshed eller prikken

• Udstrømning af væske eller dårlig lugt fra gipsen

• Kolde tæer

Udsigter på lang sigt for et barn med klumpfod

De fleste spædbørn med klumpfod kan korrigeres med seriel manipulation og gips. Nogle spædbørn kan have brug for operation for at korrigere fodens stilling. Der kan også være behov for efterfølgende operationer, fordi misdannelsen kan opstå igen, efterhånden som barnet vokser og udvikler sig.