Sig “Raceabout”, og den pavlovske reaktion er uvægerligt Mercer, ligesom “Bearcat” siger Stutz. Det er passende, at disse to biler var intense rivaler. Det er uvist, hvilken der var den bedste. Visuelt set var Raceabout den klare vinder.
Mercers æstetiske triumf er interessant, fordi der ikke er meget ved bilen – en kølerhjelm foran, en benzintank bagpå, kofangere langs siden, et par sæder i bukkeform imellem, en monokel forrude til føreren. Det var det allermest nødvendige til sportsmobilisme, men deres symmetri er sublim – og udseendet er mindre brutalt end Bearcats.
Inden for cockpittet er der koblings- og bremsepedaler og rat; udenfor er der gear- og bremsehåndtag og speederpedal. Raceabout’en, der kan køre over 70 mph, foretrak at køre frem for at stoppe. Som de fleste af datidens sportsmaskiner var bremserne et svagt punkt – men ved at trampe på pedalen og trække hårdt i håndtaget blev katastrofen som regel undgået. Raceabout var en bil, der skulle køres af en chauffør. Passageren holdt fast for livet.
Mercers blev bygget i byen Trenton i Mercer County, New Jersey. Bag firmaet stod Roebling- og Kuser-familierne, der tidligere havde stået bag bl.a. Brooklyn Bridge. Ideen til Raceabout’en tilhørte Washington A. Roebling II; realiseringen af den tilhørte den talentfulde, autodidakte ingeniør Finley Robertson Porter. Raceabouts tegnede sig for ca. 150 af de ca. 500 biler, som Mercer producerede årligt. I 1911 vandt Raceabouts fem store løb … ud af seks tilmeldte løb. I 1912 satte den professionelle kører Ralph De Palma otte nye verdensklasse-rekorder med en Raceabout i Los Angeles, mens amatørkøreren Spencer Wishart købte en fra udstillingslokalet i Ohio for 2.500 dollars og straks satte yderligere fire rekorder i Columbus.
Raceabout’ens succes fik Mercer til at udvikle særlige versioner til konkurrencebrug. De fleste historikere anser den efterfølgende kamp mellem Bearcat og Raceabout for at have været uafgjort. I mellemtiden, i 1914, omdesignede Eric Delling, Porters efterfølger hos Mercer, Raceabout’en fra en T-hovedmotor til en L-hovedmotor og tilføjede bekvemmeligheder som døre, forrude i fuld længde, bænksæde og endda støddæmpere. Nu var det muligt, sagde firmaet, at tråde en nål i fart. Men en rigtig sportsmand foretrak Porters T-head … og holdt fast i den for livet.