De blodigste fire år i amerikansk historie begynder, da konfødererede kystbatterier under general P.G.T. Beauregard åbner ild mod Fort Sumter i Charleston-bugten i South Carolina, som holdes af Unionen. I løbet af de næste 34 timer affyrer 50 konfødererede kanoner og morterer mere end 4.000 skud mod det dårligt forsynede fort. Den 13. april overgav den amerikanske major Robert Anderson fortet. To dage senere udstedte USA’s præsident Abraham Lincoln en proklamation med krav om 75.000 frivillige soldater til at nedkæmpe sydstaternes “oprør.”
Allerede i 1858 havde den fortsatte konflikt mellem nord og syd om spørgsmålet om slaveri fået sydstaternes ledere til at diskutere en samlet adskillelse fra USA. I 1860 truede flertallet af slavestaterne offentligt med løsrivelse, hvis republikanerne, det slavefjendtlige parti, vandt præsidentposten. Efter republikaneren Abraham Lincolns sejr over det splittede demokratiske parti i november 1860 indledte South Carolina straks en løsrivelsesprocedure. Den 20. december vedtog South Carolinas lovgivende forsamling “Ordinance of Secession”, som erklærede, at “den union, der nu eksisterer mellem South Carolina og andre stater under navnet Amerikas Forenede Stater, er hermed opløst”. Efter erklæringen gik South Carolina i gang med at beslaglægge forter, arsenaler og andre strategiske steder i staten. Inden for seks uger havde fem andre sydstater – Mississippi, Florida, Alabama, Georgia og Louisiana – fulgt South Carolinas eksempel.
I februar 1861 mødtes delegerede fra disse stater for at etablere en samlet regering. Jefferson Davis fra Mississippi blev efterfølgende valgt til den første præsident for Confederate States of America. Da Abraham Lincoln blev indsat den 4. marts 1861, havde i alt syv stater (Texas havde sluttet sig til flokken) løsrevet sig fra Unionen, og de føderale tropper holdt kun Fort Sumter i South Carolina, Fort Pickens ud for Floridas kyst og en håndfuld mindre forposter i Sydstaterne. Fire år efter det konfødererede angreb på Fort Sumter blev Konføderationen besejret med en samlet pris på 620.000 døde unions- og konføderationssoldater.
LÆS MERE: Den amerikanske borgerkrig: Årsager og datoer