“Mere er aldrig nok.” Denne livsfilosofi hos den virkelige milliardær-børsmægler Jordan Belfort, hovedpersonen i Martin Scorseses film “The Wolf of Wall Street”, spillet af Leonardo DiCaprio, synes at inspirere i hvert fald nogle unge mennesker, der stræber efter en karriere inden for investeringsbankvirksomhed. Nogle når langt nok til at realisere deres professionelle mål og livsstilsdrømme, mens andre opgiver deres rejse midtvejs. Men alle disse mennesker får et glimt af den grimme side af deres valgte felt.
Fluktuerende formuer
Investment banking (IB) er en endeløs fest for kun ganske få mennesker. For andre er det i bedste fald en rutsjebanetur. Et opløftende højdepunkt efterfølges næsten altid af et stejlt fald, da hver aftale eller transaktion afhænger af en række faktorer, hvoraf mange er eksterne. En ændring i en af de involverede parters mening eller et skift i deres forretningsmæssige situation kan være afgørende for, om en aftale lykkes eller ej. På lang sigt er der også økonomiske konjunkturer og markeder med deres op- og nedture at bekymre sig om.
I den seneste tid har IB-branchen været igennem særligt turbulente tider. Den økonomiske afmatning og sammenbruddet på kapitalmarkederne har næsten udslettet bankernes milliardgevinster, hvilket har ført til omfattende nedskæringer og nedskæringer i driften. Virksomhedsskandaler har mudret bankernes omdømme og sat spotlightet på deres tvivlsomme forretningspraksis og etik. Banker, der blev ramt af skandaler, fik også andre globale institutioner og finansielle systemer til at gå ned med dem. De mistede investorernes tillid.
Løn
For dem, der stræber efter job i finanssektoren, er lønnen den største attraktion, som IB har. Men lønningerne i IB-branchen oplever mange op- og nedture i takt med høj- og lavkonjunkturerne i bankernes forretning. Ustabilitet og usikkerhed er det, som rekrutterne melder sig til: virksomhederne ansætter mange medarbejdere i højkonjunkturen og afskediger dem i den magre sæson.
De økonomiske incitamenter er måske højere i IB, men der er stadig mange områder inden for finanssektoren, f.eks. PE, erhvervsforsikring, kommerciel bankvirksomhed og formueforvaltning, hvor pengene er lige så gode. I IB starter man måske bedre end fagfolk på andre områder, men det er først, når man kommer til tops og næsten er en berømthed, at man rent faktisk ser de millioner i bonus, som man altid har hørt om.
For resten af tandhjulene i hjulet afhænger kompensationen af de aftaler, de har været med til at lukke. Så hvis du gør dig klar til at gå ind i IB primært for pengenes skyld, kan du gøre klogt i at gennemgå alle plusser og minusser ved et IB-job og de ofre, der følger med det. Lyt til dit sind og lav en grundig sammenligning af dine muligheder.
Læs Hvor meget tjener investeringsbankfolk rundt om i verden?
Holdbarhed
At komme ind i IB er hårdt, men at holde ud på arbejdspladsen er endnu hårdere. Du kan være klog, du kan have en god samtale og blive ansat. Men når du først er i jobbet, kan du finde ud af, at du ikke er nogen tryllekunstner og ikke kan gøre alting godt og altid leve op til organisationens forventninger.
For eksempel har du måske ikke så stor evne til at tænke strategisk, som dine chefer og du selv havde forestillet dig. Du er måske ikke i stand til at fordøje de tonsvis af forretningsoplysninger, der kommer i din retning, og finde mening i dem. Eller du starter måske godt i jobbet, men vakler på højere niveauer, hvor teamwork og lederevner er primære krav, og dem har du ikke.
Repetitive opgaver
Junioranalytikere i bankerne starter med at lede efter udfordrende opgaver som f.eks. komplekse analyser. Men seks eller otte måneder senere kan det gå op for dem, at de kun laver de samme opgaver igen og igen. Ofte er det blot navnet på kundevirksomheden, der skifter. Så kommer der et tidspunkt, hvor de holder op med at håbe på at lære noget nyt på jobbet.
Kolleger
Generelt set er det sandsynligt, at man i IB er omgivet af et hav af overpræsterende, der synes at være drevet af en eller anden overnaturlig, pengegrisk kraft. Det er godt, bortset fra at nogle af disse mennesker også har store egoer og er egoistiske og svære at komme sammen med, hvilket mange utilfredse investeringsbankfolk indrømmer og klager anonymt på onlinefora.
Du betragter måske dig selv som ambitiøs, men ikke efter at have set, hvordan nogle af dine kolleger ser ud til at passe på sig selv. Du kan finde dig selv fortabt blandt alle de type A’er.
Hvis du er inkompetent, vil du i sidste ende blive vist ud af døren, og så er det slut. Hvis du er pålidelig og har evnen til at løse problemer hurtigt og præcist, vil du sandsynligvis få et godt forhold til din chef og fortjene hans ros. Han vil måske belønne dig ved at give dig mere arbejde, end han giver dine kolleger.
Afhænge sig af kolleger kan nogle gange vise sig at være katastrofalt. F.eks. har en medarbejder næsten altid brug for støtte fra sin yngre kollega, f.eks. en analytiker. Men nogle gange mangler analytikeren måske evnen og engagementet til at udføre opgaverne til tiden. Medarbejderen skal nu også tage sig af den slappe kollega.
Kultur
På grund af de mange gå-på-modige og type A-personligheder får IB-miljøet ikke mulighed for at udvikle en kultur, hvor der er plads til at pleje. Der er ingen, der har tid til at uddanne eller rådgive dig. Du må hellere være selvstændig og lære det selv.
Nogle banker udforsker måder at holde deres medarbejdere rimeligt tilfredse på. Nogle få har f.eks. indført forældreorlov og et system, hvormed par kan tage fri sammen. Andre banker kan have en forfærdelig kultur uden følsomme tilgange til HR-ledelse.
Balance mellem arbejdsliv og privatliv
Det er næppe en hemmelighed, at de fleste i-bankfolk kæmper for at opnå en rimelig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Weekendplaner bliver jævnligt aflyst, og levende projekter kan komme den ene efter den anden og forhindre dig i at lave nogen form for omplanlægning. Længere ferier kan forblive en fjern drøm. Det samme gælder for at finde “kvalitetstid” eller tid til din livspartner.
Kunderne er krævende, og de fleste opgaver har hårde deadlines. For de fleste unge i-bankfolk er 100 timers arbejdsuge almindeligt forekommende. De fleste formår ikke at finde energi til andet. Lange arbejdstider over en lang periode medfører en hurtig udbrændthed.
Livet er hårdest på de nederste trin. Du slipper måske af sted med at lave mindre tid højere oppe, men du kan være på tilkald fra kunder hele tiden. Det gør hverdagen uforudsigelig. Du kan f.eks. arbejde i New York og have en kunde i Hongkong, som kræver en telefonsamtale i slutningen af den normale arbejdstid for ham. Det er ganske behageligt for denne klient, men du har mindst et par dyrebare timer tilbage af sengetiden, når du tvinger dig selv til at tage den opringning.
En M&Analytiker i en boutique-investeringsbank fortæller, at han besluttede sig for at gå til et job inden for private equity efter to år. Han siger, at selv om han fik mulighed for at nyde forskellige livskulturer i sin bank, ville han bestemt ikke savne dem, da jobrutinen tvang ham til at give afkald på sit privatliv. Nogle af hans kolleger havde ulidelige arbejdstider med 140 arbejdstimer og fem dage i træk på kontoret.
Livsstil
Selvmord blandt invest-bankfolk er almindeligt, især siden den økonomiske krise i 2007 og 2008. Unge bankfolk siges at være mere tilbøjelige til at tage deres eget liv på grund af arbejdspresset. Goldman Sachs reducerede sin arbejdstid for praktikanter til 17 timer om dagen, efter at en 21-årig praktikant fra Bank of America blev fundet død i sit brusebad efter at have arbejdet 72 timer i træk: Han havde fået epileptiske anfald.
Unge medarbejdere virker særligt tilbageholdende og uvillige til at protestere, når deres chefer overbebyrder dem med arbejde. Mange finder ikke tid til andet. Det er blevet rapporteret, at den gennemsnitlige arbejdsdag er 14-19 timer om dagen, og at der også er nattearbejde hele natten om søndagen. Arbejdsniveauet er også intenst. Det forlyder, at det er en betydelig professionel risiko for en ung bankmand at tage en fem minutters kaffepause uden at gribe sin telefon for at tage kundernes opkald eller se deres e-mails.
De såkaldte “ulve fra Wall Street” er i virkeligheden “triste og misbrugte hunde”, siger en bankmand. Million-historier er sjældne i det virkelige liv. De fleste bankfolk på lavere niveau har aldrig været til en yachtfest eller nydt en drink siddende på kølerhjelmen af deres Lamborghinier. Mange er snarere unge mænd og kvinder, der er belastet af studielån og forsøger at betale deres gæld af så hurtigt som muligt ved at arbejde i en uendelighed. De finder sig i “de mest kedelige ting, man kan forestille sig”, så de en dag kan forfølge deres virkelige interesser og passion.
Image
En bankmand siger, at det dårlige indtryk af investeringsbankfolk, som samfundet har dannet sig på baggrund af skandalerne, er velfortjent. Investeringsbanker blev oprindeligt oprettet for at yde lån til iværksættere, der havde gode idéer, men som ikke havde penge nok til at føre dem ud i livet. Man troede, at bankerne også ville hjælpe samfundet ved at hjælpe forretningsfolk og økonomien til at blomstre.
Men nu synes bankerne kun at eksistere for milliardærer og deres familier og venner. Der er ikke mange penge, der siver ned til de mennesker, der har mest brug for dem. Selv mens unge bankfolk bliver presset ud af deres ungdom, og “uønskede” medarbejdere bliver sendt hjem, fortsætter de store kanoner med at leve deres overdådige drømme uden skyldfølelse.
Læs også:
– Livet efter investment banking: De bedste exit-muligheder
– Kvinder i investment banking på Wall Street får en hård behandling
– Investment banking vs. management consulting:
– Den mørke side af management consulting
– Asset management vs. investment banking: Hvad er bedre? Karrierevalg
– Investment Banking i Europa
– Investeringsbank CV uden erfaring
– Fra ingeniør til investeringsbank
>- Referencer: 1, 2, 3, 4