Kawasaki-sygdom

  • Større tekststørrelseStørre tekststørrelseRegulær tekststørrelse

Hvad er Kawasaki-sygdom?

Kawasaki-sygdom er en tilstand, der forårsager betændelse (hævelse og rødme) i blodkar i hele kroppen. Den forekommer i tre faser, og vedvarende feber er ofte det første tegn.

Kawasaki-sygdom rammer oftest børn under 5 år. Når symptomerne opdages tidligt og behandles, begynder børn med Kawasaki-sygdom at få det bedre i løbet af få dage.

Hvad er tegn og symptomer på Kawasaki-sygdom?

Denne sygdom har afslørende tegn og symptomer, der optræder trinvis. I den første fase, som kan vare op til 2 uger, er feberen normalt til stede i mindst 5 dage.

Andre symptomer omfatter følgende:

  • røde (“blodskudte”)øjne
  • rosa udslæt på ryg, mave, arme, ben og kønsorganer
  • røde læber, tørre, sprukne læber
  • “Hindbærtunge” (med en hvid belægning og røde knopper på tungen)
  • sår i halsen
  • svulmede håndflader og purpurrøde fodsåler
  • svulmede lymfeknuder i halsen

Den anden fase begynder normalt 2 uger efter feberdebut. Symptomerne kan omfatte:

  • Hudskælning af hænder og fødder
  • Ledsmerter
  • diarré
  • opkastninger
  • mavesmerter
  • mavesmerter

Hvilke problemer kan opstå?

Læger kan behandle symptomerne på Kawasaki-sygdom, når den opdages tidligt. De fleste børn får det bedre inden for få dage efter, at de er begyndt på behandlingen.

Hvis tilstanden ikke opdages før senere, kan patienterne få alvorlige komplikationer, der påvirker hjertet, herunder:

  • en aneurisme (en udbuling i væggen) i kranspulsårerne, som fører blod til hjertet
  • en betændelse i myokardiet (hjertemusklen), endokardiet (hjertets indre membran), hjerteklapper og perikardiet (hjertets ydre membran)
  • arytmier, som er ændringer i den normale rytme, hvormed hjertet slår
  • problemer med nogle hjerteklapper

Orsager til Kawasaki-sygdom

Lægerne kender ikke årsagen til Kawasaki-sygdom. De mener, at den ikke overføres fra person til person. Den er mest almindelig hos børn af japansk og koreansk afstamning, men kan ramme alle børn.

Hvordan diagnosticeres Kawasaki-sygdom?

Symptomerne på Kawasaki-sygdom kan ligne andre virale og bakterielle børnesygdomme. Læger stiller normalt diagnosen ved at spørge om symptomer (f.eks. vedvarende feber) og ved at undersøge patienten.

Hvis Kawasaki-sygdom synes sandsynlig, skal lægen:

  • kan bestille prøver til undersøgelse af hjertet, f.eks. et ekkokardiogram
  • kan undersøge blod- og urinprøver for at udelukke andre sygdomme, f.eks. skarlagensfeber, mæslinger, Rocky Mountain spotted feber (eller exanthematøs rickettsiose) eller juvenil reumatoid arthritis.

Hvordan behandles Kawasaki-sygdom?

Læger behandler normalt børn med Kawasaki-sygdom ved at give dem:

  • en dosis intravenøse (IV) immunoglobuliner (IVIG): Disse antistoffer (proteiner) hjælper med at bekæmpe infektioner. Behandling med intravenøse immunoglobuliner reducerer risikoen for aneurismer i kranspulsårerne. Dette er en engangsbehandling.
  • Høje doser aspirin gennem munden for at behandle betændelse. Patienterne tager aspirin, indtil blodprøver viser, at betændelsen er reduceret.

Behandlingen bør påbegyndes så hurtigt som muligt. Intravenøse immunoglobuliner er muligvis ikke effektive hos nogle patienter; i disse tilfælde gives der kortikosteroider. Kortikosteroider kan hjælpe med at forebygge koronar aneurisme.

Det er meget vigtigt, at børn, der behandles med højdosis aspirin, får en årlig influenzavaccine, som hjælper med at forebygge denne virussygdom. Det skyldes, at der er en lille risiko for, at børn, der tager aspirin under en virussygdom, udvikler en meget sjælden sygdom kaldet Reyes syndrom.

De fleste børn med Kawasaki-sygdom begynder at få det meget bedre efter en enkelt behandling med immunglobuliner, selv om der nogle gange er behov for flere doser.

Hvad du ellers bør vide

De fleste børn med Kawasaki-sygdom bliver helt raske, især når sygdommen diagnosticeres og behandles tidligt. Nogle, især dem, der udvikler hjerteproblemer på grund af Kawasaki-sygdommen, kan have behov for yderligere undersøgelser og for at gå til en kardiolog (en læge, der har specialiseret sig i hjertesygdomme).

Reviewed by: Karen A. Ravin, MD
Revisionsdato: maj 2020

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.