Den britiske fysiolog Robert Edwards, hvis arbejde førte til det første “reagensglasbarn”, vandt i 2010 Nobelprisen i medicin for udviklingen af in vitro-befrugtning (IVF), et gennembrud, der har hjulpet millioner af infertile par verden over til at få børn.
Robert Geoffrey Edwards blev født i september 1925. Efter at have afsluttet sin grundskoleuddannelse på Manchester Central High School tjente han på University College of North Wales (UCNW) i Bangor, men indså snart, at han ikke var så meget interesseret i planter som i dyrs reproduktion, og han fik sig overflyttet til Zoologisk Institut og fik sin B.Sc. i 1951 fra UCNW. I 1962 tilbød samme institution ham en doktorgrad. Efter at have arbejdet et år på California Institute of Technology fik han en femårig stilling på National Institute for Medical Research i London. Derefter studerede han ved Institute of Animal Genetics, University of Edinburgh, og fik sin ph.d. i 1955. I 1963 blev han ansat på Cambridge University. I 1968 overværede han et foredrag ved Royal Society of Medicine i London, som blev holdt af Patrick Steptoe, en gynækolog, der beskrev laparoskopi, en kirurgisk teknik, der kunne give adgang til æggestokkene og dermed gøre det muligt at udtage æg med henblik på in vitro befrugtning. Deres samarbejde begyndte i 1968, og 10 år senere blev Louise Brown født. I 1968 var han i stand til at opnå befrugtning af et menneskeæg i laboratoriet og begyndte at samarbejde med Patrick Steptoe. Edwards og Steptoe etablerede Bourn Hall Clinic i Cambridge, verdens første center for IVF-behandling. Steptoe var dens medicinske direktør indtil sin død i 1988, og Edwards var dens forskningschef indtil sin pensionering. Gynækologer og cellebiologer fra hele verden blev uddannet på Bourn Hall, hvor metoderne til IVF løbende blev forfinet. Edwards udviklede menneskelige kulturmedier til at muliggøre befrugtning og tidlig embryokultur, mens Steptoe brugte laparoskopi til at udvinde ægceller fra patienter med tubal infertilitet. Fødslen af Louise Brown, det første “reagensglasbarn”, i juli 1978 varslede begyndelsen på et nyt område inden for lægevidenskaben.
Robert Edwards var med til at stifte ESHRE og blev selskabets første formand i 1985. Året efter udgav ESHRE på hans initiativ og under hans ledelse det første nummer af sit tidsskrift, Human Reproduction, med ham som redaktør, en rolle han fortsatte med i 15 år.
Professor Edwards grundlagde også tidsskriftet “Reproductive Bio Medicine Online” i 2000 og udgav det selvstændigt i 10 år. Efter at have udviklet det og sikret dets plads blandt de førende tidsskrifter inden for reproduktionsmedicin begyndte han at overdrage tøjlerne for tidsskriftet i 2009 og blev redaktør emeritus for RBM Online. I 2010 blev Elsevier udgiver af tidsskriftet.
Smilet på millioner af barnløse par verden over er bevis nok på betydningen af opdagelsen af IVF. Alle inden for de kunstige reproduktionsteknikker vil være enige om, at denne Nobelpris er velfortjent for det modige gennembrud inden for infertilitet, som nu har spredt sig fra Bourn Hall, Storbritannien, til alle hjørner af verden.
ISAR lykønsker professor Edwards med denne yderst fornemme anerkendelse af hans bedrifter inden for medicin.