Strabismus

Strabismus

Hvad er strabismus?

Strabismus er en tilstand, hvor øjnene ikke er på linje med hinanden. Med andre ord er det ene øje drejet i en anden retning end det andet.

Under normale forhold arbejder de seks muskler, der styrer øjenbevægelserne, sammen og retter begge øjne mod det samme sted. Patienter med strabismus har problemer med kontrollen af øjenbevægelser og kan ikke opretholde normal øjenretning (øjnenes position).

Strabisme kan klassificeres efter retningen af det skæve eller fejljusterede øje:

• Drejning indad (esotropi)
• Drejning udad (exotropi)
• Drejning opad (hypertropi)
• Drejning nedad (hypotropi)

Andre faktorer at overveje i tilfælde af strabismus er:

• Kommede problemet pludseligt eller gradvist?
• Var den til stede i de første seks måneder af livet, eller opstod den senere?
• Har det altid det samme øje, eller først det ene øje og så det andet?
• Er graden af vridning lille, moderat eller stor?
• Er den altid til stede, eller kun en del af tiden?
• Er der en familiehistorie med strabismus?

Hvad er typerne og symptomerne på skelen?

Der er mange forskellige typer af skelen. De to mest almindelige er:

• Accommodativ strabismus – denne type forekommer i tilfælde af ukorrigeret langsynethed og en genetisk disposition (familiehistorie). Da evnen til at fokusere er forbundet med den retning, øjnene peger, kan den ekstra muskelindsats, der er nødvendig for at holde fjerne objekter klare, få øjnene til at vende indad. Symptomerne omfatter dobbeltsyn, lukning eller tildækning af det ene øje, når man ser noget tæt på, og at hovedet vippes eller drejes. Denne type strabismus opstår typisk i de første par år af livet. Denne tilstand behandles normalt med briller, men det kan også være nødvendigt med lappeløsninger og/eller operation af musklerne på det ene eller begge øjne.
• Intermitterende exotropi – ved denne type strabismus vil det ene øje fokusere på målet, mens det andet peger væk. Symptomerne omfatter hovedpine, læsebesvær, øjenbetændelse og lukning af det ene øje, når man ser på fjerne genstande eller i stærkt lys. Patienterne kan ikke have nogen symptomer overhovedet, men øjenafvigelsen (forskellen) kan bemærkes af andre. Intermitterende exotropi kan forekomme i alle aldre. Behandlingen kan omfatte briller, plaster, øjenøvelser og/eller operation af musklerne i det ene eller begge øjne.

En anden type strabismus kaldes infantil esotropi. Denne tilstand er kendetegnet ved en stor indadgående vridning af begge øjne hos spædbørn, som normalt begynder før 6 måneders alderen. Der er normalt ingen langsynethed (eller kun en lille smule), og briller korrigerer ikke øjenkrydsningen. Den indadgående krydsning begynder normalt uregelmæssigt, men bliver snart konstant af natur. Den er både til stede, når barnet ser langt væk, og når det ser tæt på. Behandlingen af denne type skelen er operation af de indre eller ydre øjenmuskler for at korrigere justeringen.

Voksne kan også have skelen. Oftest er fejlstilling hos voksne forårsaget af et slagtilfælde, men den kan også opstå på grund af fysiske traumer eller på grund af strabismus i barndommen, som ikke blev behandlet eller dårligt behandlet. Skævhed hos voksne kan behandles på en række forskellige måder, herunder observation, lappeløsninger, prismabriller og/eller kirurgi.

Hvornår opstår symptomer på skævhed?

I en alder af 3 eller 4 måneder bør spædbørns øjne kunne fokusere på små genstande, og øjnene bør være lige og veljusterede. Et spædbarn på 6 måneder bør være i stand til at fokusere på objekter både tæt på og langt væk.

Strabismus forekommer normalt hos spædbørn og småbørn op til seks års alderen, og oftest når barnet er tre år gammelt. Ældre børn og endda nogle voksne kan dog udvikle strabismus. Pludselig opstået strabismus, især med dobbeltsyn, hos et ældre barn eller en voksen kan være et tegn på en mere alvorlig neurologisk tilstand. Hvis dette sker, skal du straks kontakte din læge.

En tilstand kaldet pseudostrabismus (falsk strabismus) kan få det til at se ud som om barnet har strabismus, når øjnene i virkeligheden peger i samme retning. Pseudostrabismus kan skyldes ekstra hud, der dækker øjenkrogenes inderste hjørner, en bred næse eller øjne, der er tættere sammen end normalt. Efterhånden som barnets ansigt udvikler sig og vokser, vil øjnene ikke synes at have strabismus.

Hvor almindeligt er strabismus?

Strabismus rammer 2 til 5 % af den amerikanske befolkning, eller omkring 5 til 15 millioner mennesker.

Hvad forårsager strabismus?

Den mest almindelige årsag til strabismus er arvelighed; omkring 30 procent af alle børn med strabismus har et familiemedlem med et lignende problem. Når skelen ikke er arvelig, er der normalt ingen specifik grund til at forklare, hvad der sker.

Andre årsager til strabismus er bl.a. følgende:

• Cerebral parese (40-60 procent af disse patienter er ramt)
• Down syndrom (20-60 procent af disse patienter er ramt)
• Hydrocephali (en medfødt tilstand, der resulterer i en ophobning af væske inde i kraniet)
• som skader hjernen)
• Hjernetumor
• Ukorrigeret øjenbetændelse
• Slagtilfælde (den mest almindelige årsag til strabismus hos voksne)
• Hovedskader, som kan beskadige det område af hjernen, der er ansvarlig for at kontrollere øjenbevægelser, de nerver, der kontrollerer øjenbevægelser, og øjenmusklerne
• Neurologiske (nervesystem) problemer
• Graves’ sygdom (overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon)

Hvordan diagnosticeres strabismus?

Alle personer over 4 måneder, der ser ud til at have strabismus, bør få foretaget en komplet øjenundersøgelse af en børneøjenlæge, som bruger mere tid på at se på, hvordan øjnene fokuserer og bevæger sig. Undersøgelsen kan omfatte følgende ting:

• Patientens anamnese (for at fastslå, hvilke symptomer patienten har, familiens historie, generelle helbredsproblemer, medicin, der tages, og andre mulige årsager eller symptomer)
• Synsstyrke (læsning af bogstaver fra et bogstavskema)
• Refraktion (kontrol af øjnene med en række korrigerende linser for at måle, hvordan de fokuserer i lys).
• Test af justering og fokusering
• Test efter pupiludvidelse for at fastslå, om øjnenes indre og ydre strukturer er i orden

Hvordan behandles skelen?

Behandlingsmulighederne omfatter følgende:

• Briller eller kontaktlinser – anvendes til patienter med øjenbetændelse. Med korrigerende linser skal øjnene gøre en mindre indsats for at fokusere og holde sig lige.
• Prismalinser – specielle linser, der kan bøje det lys, der kommer ind i øjet, og som hjælper med at reducere den bevægelse, øjet skal foretage for at se på genstande.
• Orthopædisk terapi eller synsterapi (øjenøvelser) – kan virke ved nogle typer af strabismus, især ved intermitterende exotropi.
• Medicin – øjendråber eller cremer. Injektioner med botulinumtoksin type A (f.eks. Oculinum eller Botox) kan også hjælpe med at svække en overaktiv øjenmuskel. Disse behandlinger kan anvendes som supplement til eller i stedet for operation, afhængigt af patientens situation.
• Patches – bruges til behandling af amblyopi (dovent øje), hvis patienten har amblyopi samtidig med strabismus. Forbedret syn kan også forbedre kontrollen af øjenforstyrrelser.
• Ojenmuskelkirurgi – Operationen kan ændre længden eller placeringen af øjenmusklen, så øjnene bliver rettet korrekt ud.

Hvad kan der ske, hvis skelen ikke behandles?

Nogle mennesker tror fejlagtigt, at børn vil vokse ud af skelen, eller at det vil blive bedre af sig selv. I virkeligheden kan det blive værre, hvis det ikke behandles.

Hvis øjnene ikke er korrekt justeret, kan følgende situationer opstå:

• Lazy eye (amblyopi) eller permanent dårligt syn på det skæve øje. Når øjnene ser i forskellige retninger, modtager hjernen to billeder. For at undgå dobbeltsyn kan hjernen ignorere billedet fra det skæve øje, hvilket resulterer i et dårligt syn på det pågældende øje.
• Sløret syn, hvilket kan påvirke præstationen i skolen eller på arbejdet og glæden ved hobbyer og fritidsaktiviteter
• Træt syn
• Træthed
• Hovedpine
• Dobbeltsyn
• Dårligt dybdesyn
• Dårlig dybdeopfattelse, dårligt tredimensionelt (3D) syn
• Dårligt selvværd (fordi det kosmetiske udseende ikke er tiltalende)

Det er også muligt, at man ved ikke at diagnosticere og behandle strabismus kan gå glip af et alvorligt problem (f.eks. en hjernetumor, der forårsager problemet).

Hvad kan man forvente efter behandling af strabismus?

Patienten skal til kontrol hos lægen for at se, hvor godt han/hun reagerer på behandlingen, og for at foretage justeringer, hvis det er nødvendigt.

Hvis strabismus opdages og behandles tidligt, kan barnets lidelser reduceres betydeligt, og barnet kan beskyttes mod synstab.

Referencer

• American Association for Pediatric Ophthalmology and Strabismus (Amerikansk forening for pædiatrisk oftalmologi og strabisme). Strabismus Tilgået 22/10/2015.
• American Optometric Association. Strabismus (skæve øjne) Besøgt 22/10/2015.

Denne information kommer fra Cleveland Clinic og er ikke beregnet til at erstatte råd fra din læge eller sundhedsplejerske. Kontakt venligst din læge for at få oplysninger om en specifik medicinsk tilstand. © The Cleveland Clinic 1995-2021

Index#s15065